Derfor var jeg tændt i dag, og med en 7 plads sidst, selv om jeg startede tilbage i feltet i box 2, var der også godt med selvtillid på kontoen.Jeg har trænet målrettet siden sidste afdeling, og cyklen blev opgraderet med nye dæk som passede til underlaget. (Tak til Lennie fra Davinci Cykler, for hjælp til de sidste småjusteringer og dækvalg lørdag, selvom værkstedet var lukket)
Ruten var meget iset, og derfor havde arrangørerne valgt at starte løbet op bag en master. Det betyder at der er en rytter som kører forrest, og han må ikke overhales før løbet frigives. Løbet blev givet frit på en lang asfalt vej, hvor masteren gav god gas for at få gang i løbet. Jeg lagde mig i 3 position og min taktik var at tage den med ro, lurepasse og spare energi ved at ligge på hjul i den hårde vind.
Den taktik holdt ikke længe...Efter en lille km. kunde rytteren foran mig ikke holde masterens hjul. Jeg kørte rundt om for at lukke hullet. Da hullet er lukket, ser jeg at der ikke er andre på hjul af mig. Jeg har slået et hul på næsten 50 meter ned til de næste. Da masteren opdager at jeg er den eneste der er med vil han selvfølgelig ikke trække længere. Det opdagede han desværre hurtigt, og så var jeg alene i den hårde vind.
Vi kommer ind på et teknisk stykke med medvind og jeg giver max gas. Efter denne passage er hulet blevet stort, rigtig stort. Jeg overvejer om jeg skal gasse lidt af, så jeg kan finde de andre og starte et samarbejde, men ender med at fortsætte alene.
Flere steder på ruten kører man nærmest ud af en mole, og skal tilbage samme vej. På disse passager havde jeg muligheden for at følge med i hvor langt konkurrenterne er bagefter.Hulet til de næste vokser for hver gang der er sådan en passage.
Da jeg kommet ind på opløbet første gang ser jeg at jeg har kørt første omgang på 23 min. Det passer mig rigtig godt, da det betyder at jeg kun skal kører én runde mere.Kunne godt mærke at jeg havde givet godt gas på første runde, så det var dejligt at have i baghovedet at der "kun" var én runde tilbage.
Anden runde går generalt fint. Havde et tidspunkt hvor min kæde drillede og jeg blev nød til at stå af og løbe en passage, hvorefter jeg fik kæden til at makke ret igen og jeg kunne fortsætte. Anden runde skruer jeg ned for blusset, da jeg kan har et stort hul til de efterfølgende.
Da jeg kommer forbi B&W hallen fortæller Ask Hybel mig at flere af de efterfølgende er blevet disket fordi de havde kørt forkert. Det var ærlig talt en skam. Det er sgu noget sjovere at vinde når alle er med.
Jeg havde også mine problemer med at finde den rigtige vej rundt, men jeg havde masteren på hjul hele første omgang, som kunne hjælpe mig med lidt co. driver bemærkninger, når jeg var ved at komme på vildspor.
Grunden til at det ikke var til at finde rundt var at vinden havde taget livet af de mange minebånd, som skulle marker banen.
Til slut da jeg kommer ind i B&W hallen til opløbet, er der ingen der speaker...Lidt et antiklimaks, da den eneste i hele hallen der ved at det er mig der har vundet, er mig :-)
Nå, jeg finder hurtigt Kristian, som desværre har haft en punktering og måtte udgå.
Efter løbet møder jeg Wenja, som jeg har gået i gymnasieklasse med. Wenja kørte en flot 3 plads hjem i dame motion, tillykke!
Alt i alt en super dag, og en stor oplevelse at komme på podiet, hvilket var det store mål, at jeg så endte med at stå på det øverste trin, det er for fedt!!!
-Madirazza
Team Stålstel
Ruten var meget iset, og derfor havde arrangørerne valgt at starte løbet op bag en master. Det betyder at der er en rytter som kører forrest, og han må ikke overhales før løbet frigives. Løbet blev givet frit på en lang asfalt vej, hvor masteren gav god gas for at få gang i løbet. Jeg lagde mig i 3 position og min taktik var at tage den med ro, lurepasse og spare energi ved at ligge på hjul i den hårde vind.
Den taktik holdt ikke længe...Efter en lille km. kunde rytteren foran mig ikke holde masterens hjul. Jeg kørte rundt om for at lukke hullet. Da hullet er lukket, ser jeg at der ikke er andre på hjul af mig. Jeg har slået et hul på næsten 50 meter ned til de næste. Da masteren opdager at jeg er den eneste der er med vil han selvfølgelig ikke trække længere. Det opdagede han desværre hurtigt, og så var jeg alene i den hårde vind.
Vi kommer ind på et teknisk stykke med medvind og jeg giver max gas. Efter denne passage er hulet blevet stort, rigtig stort. Jeg overvejer om jeg skal gasse lidt af, så jeg kan finde de andre og starte et samarbejde, men ender med at fortsætte alene.
Flere steder på ruten kører man nærmest ud af en mole, og skal tilbage samme vej. På disse passager havde jeg muligheden for at følge med i hvor langt konkurrenterne er bagefter.Hulet til de næste vokser for hver gang der er sådan en passage.
Da jeg kommet ind på opløbet første gang ser jeg at jeg har kørt første omgang på 23 min. Det passer mig rigtig godt, da det betyder at jeg kun skal kører én runde mere.Kunne godt mærke at jeg havde givet godt gas på første runde, så det var dejligt at have i baghovedet at der "kun" var én runde tilbage.
Anden runde går generalt fint. Havde et tidspunkt hvor min kæde drillede og jeg blev nød til at stå af og løbe en passage, hvorefter jeg fik kæden til at makke ret igen og jeg kunne fortsætte. Anden runde skruer jeg ned for blusset, da jeg kan har et stort hul til de efterfølgende.
Da jeg kommer forbi B&W hallen fortæller Ask Hybel mig at flere af de efterfølgende er blevet disket fordi de havde kørt forkert. Det var ærlig talt en skam. Det er sgu noget sjovere at vinde når alle er med.
Jeg havde også mine problemer med at finde den rigtige vej rundt, men jeg havde masteren på hjul hele første omgang, som kunne hjælpe mig med lidt co. driver bemærkninger, når jeg var ved at komme på vildspor.
Grunden til at det ikke var til at finde rundt var at vinden havde taget livet af de mange minebånd, som skulle marker banen.
Til slut da jeg kommer ind i B&W hallen til opløbet, er der ingen der speaker...Lidt et antiklimaks, da den eneste i hele hallen der ved at det er mig der har vundet, er mig :-)
Nå, jeg finder hurtigt Kristian, som desværre har haft en punktering og måtte udgå.
Efter løbet møder jeg Wenja, som jeg har gået i gymnasieklasse med. Wenja kørte en flot 3 plads hjem i dame motion, tillykke!
Alt i alt en super dag, og en stor oplevelse at komme på podiet, hvilket var det store mål, at jeg så endte med at stå på det øverste trin, det er for fedt!!!
-Madirazza
Team Stålstel
