søndag den 9. maj 2010

Slagelse

Inden dagens løb, var jeg for første gang lidt nervøs. Jeg syntes at jeg kunne mærke min høfeber for første gang i år, mit venstre knæ driller lidt og der var ikke det, der ikke var galt. Tror sgu jeg er ved at blive cykelrytter :-)

Dagens løb stod på en bakket rute ved Slagelse, 81 km. skulle køres. Vi var igen et stort felt med ca. 65 mand til start. Da først starten gik tænkte jeg ikke mere på alle de dårlige undskyldninger, og jeg koncentrede mig om at kører cykelløb. Ruten passede mig fint, og jeg holdte mig godt til oppe foran.

Vi var mange fra klubben der havde taget turen til Slagelse, og vi var super godt repræsenteret, både i feltet og i udbrudene. Første udbrud der kommer væk sidder Stefan fra klubben med, og lidt senere kommer Emil også afsted. De to udbrud samles ude foran, og arbejder godt sammen.

I feltet gør vi hvad vi kan for at holde farten nede, og kører forsøg fra de andre klubber ind.

De 8 mand som sidder ude foran holder hjem så der var kun 9 pladsen at kører om da vi kommer til opløbet. Målstregen lå oppe på en bakketop, og de sidste 400-500 meter var opad, en afslutning som passede mig fint. Feltet åbner allerede i opløbssvinget, hvilket var alt for tidligt, men jeg måtte jo holde på for at løbet ikke allerede var kørt. Jeg ligger ca. på en 15 plads i feltet, men de optimiskte gutter som startede spurten i opløbssvinget løber tør for kræfter 200-300 meter før stregen, og de sejler langsomt bagud. Til sidst er der kun 3 mand foran mig, og jeg nærmere mig de foran kørende. Jeg har fundet et godt gear og kan mærke at jeg godt kan holde den kørende hele vejen. Desværre flader bakken ud de sidste 75 meter, hvilket medfører en højere kadance som er ved at tage livet af mine ben.

Lige på stregen er der en gut som får forhjulet forbi mig, så jeg ender på en samlet 13 plads.

Alt i alt en placering som jeg kun kan være tilfreds med. Det var mit tredje point i min trejde løbsweekend, lad os håbe på at jeg kan blive ved med at scorre point :-)

Næste løb er i Sorø på lørdag, og der er målet at jeg skal prøve at scorre mere end 1 point. Så der må jeg forsøge at komme med i et udbrud. De tidligere løb, har jeg hver gang haft en krise hvor jeg har været ved at blive sat. I dag var der ikke skyggen af krise, og det var en dejlig fornemmelse, som kun giver mod på mere, og derfor også målsætningen om mere end ét point i Sorø.


To glade FBL'er på skamlen, de andre klubber kan lige så godt vende sig til synet :-)