Her i weekenden var jeg i Jylland for at kører løb. Lørdag stod menuen på Marselisløbet, 100 km. motionsløb som jeg længe har haft en aftale med min far om at kører. Planen var at holde sig til oppe foran og forhåbentlig holde med første gruppe hjem.
Det skulle vise sig at blive sværere end jeg havde regnet med. Ruten var med sidevind stort set hele vejen og det var med til at gøre løbet til langt det hårdteste jeg har kørt.
Overskud til at vinke til fotografen! Skindet bedrager, jeg var max presset! :-)
Der var over 800 mand til start på 100 km. ruten, så det galt bare om at holde sig foran fra start. Det gjorde jeg, men ude ved ca. 45 km. bliver jeg nød til at slippe fronten pga. vinden. To andre ryttere falder også af og vi starter et samarbejde. Ved 70 km. bliver vi hentet af 4 ryttere og vi følges ad hjem over. Igennem Marselisskoven er der to mand der stikker, og kommer væk. Da vi kommer ud af skoven og kun mangler den sidste 1-1,5 km hen af strandvejen kører jeg med alt hvad der er tilbage, op over cykelstien og væk fra trafikken som giver lidt forvirring. (motionsløb er noget hø med åbne veje, det giver alt for mange farlige situationer)
Jeg holder hele vejen hjem, og kommer ind på en samlet 35. plads, hvilket alt i alt er ok. Jeg havde dog sat næsen op efter at kører med de forreste ind og en bedre placering, men jeg havde ikke mere og kører med, så med det i baghovedet kan jeg ikke være utilfreds.
Resultatliste Marselisløbet 2010. (det er svært at se, men jeg sniger mig lige med på første side, nederst)
Undervejs da jeg sad og led i vinden strejfede tanken mig hvorfor jeg gider det her cykling. Det var hårdt og jeg havde monster ondt, og på det tidspunkt gav cykling absolut ingen mening. Efter løbet sagde jeg til min far og lillebror at der var 99 % chance for at jeg ikke kørte løbet i Thorsager dagen efter da jeg var helt færdig i benene. Jeg skulle ud til nogle kammerater efter løbet, og nu hvor jeg var helt færdig tænkte jeg at jeg ville drikke mig fuld med dem, i stedet for at kører cykelløb om søndagen.
På vej derud i bilen ringede jeg til min kammerat Thomas Lundgaard som jeg havde mødt under løbet oppe foran i feltet. Jeg fik en opdatering på hvordan Thomas havde klaret løbet, og han fik også lige sagt at jeg skulle tage og kører løbet i Thorsager, da det var en fed rute med masser af bakker…
Der steg chancerne allerede for at jeg skulle kører igen søndag :-)
Da jeg ankom til Thorsager, var byen på den anden ende. Stemningen osede af cykelløb, og det virkede som om alle byens beboere havde taget deres havestole med op til opløbsbakken med deres termokane og kage… Fed stemning!
Jeg var lidt tung i hele kroppen efter cykelløb og øl, men jeg fik meldt mig til og varmet op. Da løbet blev sat i gang var det tydeligt at det ikke var løse rygter med de mange og lange bakker. Specielt bakken i Rønde trak tænder ud, den blev bare ved…