mandag den 26. april 2010

Ringsted

Dagens løb i Ringsted bød på 93 km., den længste distance som jeg har kørt i et løb endnu. Vinden var ikke så slem som i sidste weekend, men den skulle vise sig at være en faktor i det åbne landskab ved Ringsted.

Alle de deltagende FBL’er havde været forbi Felix og hente noget nyt tøj, så det var en samling flotte ryttere som mødes inden start i morges. Selv havde jeg købt fuld udrustning, så man næsten skulle tro at der var en FBL merchandise butik der havde kastet op på mig :-)



Starten gik, og vi skulle frem og flashe vores nye tøj. Der blev kørt meget stærkt fra første meter, og vores plan om at ligge os frem, var ikke så nem som den lød da vi aftalte den inden start. Jeg får dog kæmpet mig frem, og bliver mellem de første 20 rytter på de første 2 af de 3 runder.

På tredje runde kommer der et udbrud væk, og feltet jagter hårdt. På et tidspunkt er jeg ved at være bange for at jeg skal lide samme skæbne som i søndags, men jeg kæmper det bedste jeg har lært og formår lige akkurat at holde fast med det yderste af neglene der hvor feltet knækker. Mads E. kommer med lidt moralsk opbakning, da det gør aller mest ondt, og det var helt sikkert med til at jeg giver mig lidt ekstra, tak for det :-)

Nu vi er ved Mads E. så kørte han med stort overskud i dag. Mads har trænet med klubben et par uger, og lignede ikke en der havde problemer på noget tidspunkt i dag, respekt! Han skal nok blive rigtig giftig når han får mere erfaring med at kører løb…

Feltet drejer væk fra sidevinden, og tempoet falder så jeg igen kan side med uden problem. Resten af vejen hjem lægger jeg mig frem igen, og der er ikke flere problemer. De sidste 3 km. ligger jeg i anden position bag en rytter som jeg havde spottet som en af de stærke i feltet, så jeg er godt tilfreds med min placering inden spurten. Lige inden opløbsstrækningen er der nogle ryttere som prøver at komme væk, men de slipper ikke fri. Dette forsøg betyder at jeg nu ligger lidt længere tilbage på opløbsstrækningen, men stadig i en ok position.

Jeg holder godt på i spurten, og kan se at jeg er mere holdbar end mange af de ryttere som ligger rundt om mig. Jeg overhaler en del, men bliver til sidst fanget mellem rækværket og en rytter som presser længere og længere ud. Jeg bliver nød til at bakke af :-( Det var lidt en skam for jeg havde et godt drive og med den speed jeg kom med havde jeg fornemmelsen af at jeg ville have nappet 3-4 stykker yderligere hvis jeg ikke var blevet tvunget til at bakke af.

Jeg slutter på 11 pladsen, hvilket giver 1 point! Yes sir…


Efter løbet var benene godt tunge, og det er mig der står og strækker ud på billedet med nr. 162.


Nu kommer der en lille løbspause, da jeg skal til bryllup i Sverige i næste weekend. Det kommer dog meget belejligt, da jeg kan mærke at det ikke gør noget at jeg tager et par lidt roligere uger oven på den kompakte start på sæsonen. Stay tuned!

lørdag den 24. april 2010

Dustcup

Siden sidste afdeling af Slushcuppen har jeg ikke været i skoven, så jeg var spændt på at skulle ud og kører MTB igen. Denne gang havde jeg meldt mig til i start 2 hvilket betyder at jeg ikke længere kører sammen med motionisterne men i samme felt som eliten.

Det betød også at jeg ikke skulle starte forrest med i box 3, ca. omkring plads 100, hvilket passede meget godt rent tempomæssigt. Skoven viste sig fra sin bedste side. Sporet var helt tørt og ruten lagde op til at der skulle gives gas, og det blev der. Da starten gik, var det næsten som at ligge i et landevejsfelt. Der var mange mennesker og det var svært at komme frem.
Nu hvor det ikke var sejren der skulle køres om, var det svært at måle sin præstation. Skulle dog starte i samme startbox som Paw Sandal, og Peter Nielsen som jeg kæmpede med i motionsafdelingen af Slushcuppen. Så jeg forsøgte og holde øje med de to og sørger for at de ikke kom ud af syne.

Da der ikke blev taget billeder til Dustcuppen, er der her et billede fra Urban Slush. Til venste i den sort/lilla jersy er det Paw og i den hvide/blå jersy er det Peter. Det er mig i den røde :-)

Pludselig finder jeg en åbning i køkørselen og kommer forbi en 20 stykker, Yes, tænker jeg, nu ser jeg ikke mere til Paw og Peter. Mine MTB havde dog ikke haft alt for godt af at stå stille, og selv om jeg havde forsøgt at give den et eftersyn inden starten var der stadig nogle vitale ting som ikke spillede helt som det skulle. Det betød at første gang vi kom hen til en stejl bakke hvor cyklen skulle ned på lille klinge, så taber jeg kæden, og må af og løbe op. Det resulterer i at Paw smutter forbi igen. Får ham dog hentet og overhalet ham igen i løbet af de næste par km. Omgangen efter sker det gud hjælpe mig igen, og så er jeg lige ved at koge over…

Resten af løbet bliver jeg på den store og den midterste klinge, og lader min surhed komme til udtryk ved at mase den op overbakkerne i mellemste klinge.
Efter at jeg startede i start 2 skulle der kører i 75 min. plus omgangen færdig. Det er væsenlig mere end jeg kørte i vinters hvor løbene kun var 45 min. plus omgangen færdig. Kunne dog mærke at landevejstræningen, hvor man har mange timer i sadlen kom mig til gode hen mod slutningen af løbet. Jeg kunne holde farten højt og jeg kunne se at flere af de ryttere som jeg ellers havde ligget sammen med i starten af løbet begyndte at brænde ud. Det var en dejlig fornemmelse at kunne holde kæden stram hen mod slutningen, da det ikke kun siger noget om formen men også at jeg er blevet bedre til at disponere kræfterne, fedt!

Halvvejs ude på sidste omgang får jeg desværre et snakebite, en punktering hvor slangen bliver klemt mellem fælgen og en rod. Jeg bliver nød til at udgå, og må se til at Peter, og fem pladser længere tilbage, Paw kommer kørende forbi.
Det var lidt en skam at skulle udgå, men på den anden side er det heller ikke jordens undergang. Nu hvor man ligger og roder nede omkring nr. 100 samlet, så er det ikke så vigtigt…
Jeg vælge at se det fra den positive side. Jeg førte kampen i kampen mod mine ”gamle” konkurrenter, og jeg fik om ikke andet et super træningspas med høj intensivitet.

Næste udfordring bliver på landevejen på søndag hvor jeg skal ud og kører løb i Ringsted. Det glæder jeg mig til, og jeg følger at jeg har noget og bevise efter at jeg blev sat i søndags. Men jeg er fysisk klar, psykisk top motiveret, DMI lover moderat vind og op til 15 grader og jeg skal kører i mit ny indkøbte klubtøj! Alt kan ske…

Læs mere her på bloggen i morgen aften :-)

mandag den 19. april 2010

Etapeløb

Weekenden bød på etapeløb i Værløse. Lørdag skulle der køres prolog på 6 km. og en samlet start hvor vi skulle kører 55 km.




Prologen gik ikke så godt fra min side. Jeg følte selv at det gik ok til at starte med, men de sidste 1,5 km. skulle køres i strid modvind, og jeg mener modvind! Der var vindstød på op imod 20 m/s, og jeg skulle kæmpe for at holde den oppe på den store klinge. Jeg gik helt ned i modvinden og kom ind i en ikke imponerende tid. Jeg sluttede som nr. 30 ud af 50.

Inden vi skulle kører den samlede start, skulle der slås 3 timer ihjel. Tiden blev brugt på at rulle af, spise, pudse cykel og snakke med klubkammeraterne. Dagens samlet start stod på 55 km. som var en rute inde på Værløse flyvestation på 11 km. som vi skulle gennemkører 5 gange.

Feltet lagde ud i høj fart og jeg sad og syntes at benene var noget tunge efter prologen. Efter 3 km. indhenter vi junior feltet, og derefter er der en lang periode hvor det hele er en stor gang rod. Efter et par omgange mærker vi dog ikke mere til juniorerne, og vi kan kører vores eget løb. Jeg lider en del, men formår at sidde med hele vejen hjem.

Stefan fra klubben var i udbrud næste hele løbet, men desværre holdt kræfterne ikke hele vejen, og det var med stor skuffelse vi hentede ham på opløbsstrækningen. Jeg finder et godt hjul i spurten og kommer ind på en 16 plads. Næste dag ruller Emil, Søren og jeg ud til Værløse og på turen forklare Emil mig pointsystemet, og jeg ville lyve hvis jeg ikke indrømmer at jeg var lidt ærgerlig over at finde ud af at der var point til de 15 første :-)



Søndag bød ”kun” på en start. 77 km. skulle tilbagelægges, 3 omgange. Jeg følte at benene var ok, og syntes at det var væsentlig nemmere at sidde med i feltet end i lørdagens løb. På anden omgang bliver der dog sat turbo på i medvinden. Feltet knækker og der bliver kæmpet hårdt for at komme op igen. Feltet kommer dog samlet rundt og ind på opløbsstrækningen. Jeg er løbet tør for vand da vi går ud på sidste omgang, men syntes dog stadig at det går godt.

Ude på landevejen bliver der igen kørt stærkt, og tempoet bliver så højt at jeg ikke kan kører min vanlige lave kadance. Syren kommer langsomt snigende. Jeg ved at jeg ikke skal holde langt endnu, så vil tempoet falde igen, desværre kan jeg ikke holde hjulet. Jeg prøver at holde den gående en lille km. efter jeg har sluppet i håb om at det skulle gå i stå i feltet, men selv om der kun er 50 meter op, kan jeg ikke lukke hulet. Til sidst må jeg træt skifte ned på den lille klinge og rulle slukøret hjem til målstregen.

Igen må jeg dog sige at der er kørt nogle hårdt optjent point ind på rutine kontoen, og jeg skal nok komme stærkt igen! Jeg så gerne nogle flere bakker og noget mindre vind, men det må jeg efter sigende kigge længe efter her i foråret på landevejen, men så er det godt at der er noget der hedder mountain bike :-)
Onsdag står den på første afdeling af Dust Cup, og det bliver sjovt at komme en tur i skoven igen!

lørdag den 17. april 2010

FBL CUP

Så er landevejssæsonen for alvor kommet i gang. Tirsdag var det første afdeling i FBL cuppen, vores interne cup i klubben. Afdelingen skulle køres ved Kettinge, hvor en rute på 7 km. skulle tilbagelægges 6 gange, i alt 42 km.

30 mand var mødt op, så vi var et stort felt der skulle kører om sejren. Der var ikke meget vind, så feltet var stort set samlet hele vejen. Op imod målstregen var der en solid bakke, hvilket betød at spurten skulle køres op ad bakke. Det blev en lang spurt, som aldrig rigtig blev en spurt, men mere en lang styrkeprøve på hvem der kunne holde højest tempo op ad stigningen.

Jens Noppenau snuppede sejren, Jon andenpladsen og Stefan på tredje pladsen. Selv kom jeg ind på en syvende plads, hvilket jeg er godt tilfreds med. Jeg havde god fart op ad stigningen, men fik placeret mig skridt så jeg ikke kunne komme uden om de foran kørende. Faktisk meget beskrivende for hvordan jeg føler her i de først løb, jeg syntes selv at jeg har poweren, men mangler helt sikkert noget rutine. Til gengæld kan jeg mærke at jeg lærer meget hver gang, sikkert specielt fordi jeg kommer fra et nulpunkt i rutine.

søndag den 11. april 2010

Så kom foråret!

Sæsonen blev indledt i dag med åbningsløb i Værløse. Ruten var en rundstærkning på 6,6 km og den skulle gennemkøres 10 gange. Feltet bestod af både veteraner, damer og begynder så det var en broget flok og et stort felt.

Jeg havde det fint med at ligge i feltet. Jeg var både helt fremme og helt tilbage, og det meste af tiden lå jeg midt i feltet. Det udbytte jeg gerne ville have af løbet var at blive mere vant til at kører i et stort felt. Desværre rykkede jeg sålen af mine elskede 15 år gamle cykelsko lige i begyndelsen af 2 omgang, så det eneste der holdt min fod på plads var mit tynde skoovertræk. Mildest talt ikke optimalt, jeg kunne selvsagt ikke trække med den fod, og det var hårdt at træde alle de accelerationer uden at kunne trække.

Nå, målet var jo at få noget erfaring, så jeg besluttede mig for at fortsætte og se om jeg ikke kunne følge med alligevel. Det gik fint, jeg sad med feltet hjem selvom jeg dog resignerede da der skulle kører om sejren. Jeg var ved at være godt træt, og selv hvis jeg havde haft overskud ville det nok ikke have givet mening at kører spurten uden sål på den ene sko.

Nu er der en god undskyldning for at købe nogle nye, så det står den på efter arbejde i morgen, så jeg kan blive klar til FBL cuppen på tirsdag.

Det skal også lige med at mine kompaner fra klubben som også skal kører i D klassen, Stefan og Mads var super kørerne i dag, og det bliver spændende at se hvad det kan blive til i næste weekend. Den mere erfarende klubkammerat, Felix, løb med den samlede sejr, super flot kørt! Felix sad ikke bare og puttede sig, han var med til at skabe løbet og forsøgt at kører væk flere gange, og alligevel ender han med at vinde spurten, klasse.