søndag den 11. april 2010

Så kom foråret!

Sæsonen blev indledt i dag med åbningsløb i Værløse. Ruten var en rundstærkning på 6,6 km og den skulle gennemkøres 10 gange. Feltet bestod af både veteraner, damer og begynder så det var en broget flok og et stort felt.

Jeg havde det fint med at ligge i feltet. Jeg var både helt fremme og helt tilbage, og det meste af tiden lå jeg midt i feltet. Det udbytte jeg gerne ville have af løbet var at blive mere vant til at kører i et stort felt. Desværre rykkede jeg sålen af mine elskede 15 år gamle cykelsko lige i begyndelsen af 2 omgang, så det eneste der holdt min fod på plads var mit tynde skoovertræk. Mildest talt ikke optimalt, jeg kunne selvsagt ikke trække med den fod, og det var hårdt at træde alle de accelerationer uden at kunne trække.

Nå, målet var jo at få noget erfaring, så jeg besluttede mig for at fortsætte og se om jeg ikke kunne følge med alligevel. Det gik fint, jeg sad med feltet hjem selvom jeg dog resignerede da der skulle kører om sejren. Jeg var ved at være godt træt, og selv hvis jeg havde haft overskud ville det nok ikke have givet mening at kører spurten uden sål på den ene sko.

Nu er der en god undskyldning for at købe nogle nye, så det står den på efter arbejde i morgen, så jeg kan blive klar til FBL cuppen på tirsdag.

Det skal også lige med at mine kompaner fra klubben som også skal kører i D klassen, Stefan og Mads var super kørerne i dag, og det bliver spændende at se hvad det kan blive til i næste weekend. Den mere erfarende klubkammerat, Felix, løb med den samlede sejr, super flot kørt! Felix sad ikke bare og puttede sig, han var med til at skabe løbet og forsøgt at kører væk flere gange, og alligevel ender han med at vinde spurten, klasse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar