Lørdag skulle slaget slåes på en rute i Ganløse/Farum omegn, og igen gik ruten op over den efterhånden legendariske ”Tyrens ryg”.
Det var et relativt lille D felt som stod klar ved starten, men FBL var ok repræsenteret.
Til start stod Mads E, Mads S, Anders, Hans, Søren, Laust og jeg.
Hans lagde hårdt ud og stak på toppen af tyren og han var i udbrud i 2 omgange sammen med en gut fra Ordrup.
Det var et godt forsøg, men det var for tidligt nu hvor der ikke kom flere op til dem for at hjælpe med at holde dampen oppe.
Selv prøvede jeg at kører op til Hans på anden omgang sammen med Thomas fra JC.
Vi fik et hul ud af rundkørselen ved Ganløse og besluttede at prøve lykken, med fuld skrald hen mod Tyrens ryg.
På toppen af tyren er feltet kommet tæt på men vi forsætter i håb om at feltet går i stå. Dette sker desværre ikke og vi bliver hentet lidt længere ude.
Tilbage i feltet bliver der kørt et mærkeligt tempo. Relativt langsomt, men feltet ville heller ikke lade nogen komme væk.
På fjerde omgang ligger jeg forrest da der er en rytter som kommer forbi mig, som om han vi sætte tempoet lidt på i feltet. Der er ingen der går efter ham og jeg vil ikke lukke hullet, så han drifter langsomt væk. Da vi kommer igennem skoven ligger jeg mig frem, da det på de foregående omgange har været lidt af en oplevelse at ligge i feltet igennem skoven, ned af bakke og godt med sving.
Men når man ligger der forrest hvor der ikke er nogen tosser til at gøre livet usikkert, kan det gøres relativt hurtigt. Jeg holder teten op ad hulet og bliver ved med at træde rundt i svinget. Da jeg kigger mig tilbage er der hul… Havde godt lagt mærke til at folk ikke kunne finde ud af at dreje og træde på samme tid. Noget jeg vil skrive mig bag øret til en anden gang da dette godt kunne være stedet man kunne kører væk.
Omgang efter, sidste omgang havde jeg igen lagt mig frem og jeg lå i fjedre position da vi rundede hjørnet. Rytteren foran mig vælter i svinget da vejen er våd efter en kort byge. Han rammer mig da jeg forsøger at komme rundt om ham, men der sker heldigvis ikke andet end min fod klikker ud af pedalen. Pga. styrtet opstår der lidt kaos, og der er tre mand som ligger foran mig som begynder at kører for fuld skrue. Ikke det mest sympatiske når der lige er en der er styrtet, men jeg tøver et øjeblik og beslutter mig så for at kører med da dette kan være min chance.
Vi får hurtigt et samarbejde op og kører, men feltet har ikke tænkt sig at lade os kører væk, så efter at have brændt godt med kræfter kommer feltet op igen.
Da spurten skulle kørers resignere jeg, da jeg ikke har noget at kører med efter forsøget, og da vejen også er fedtet efter bygen var det heller ikke svært at overtale mig selv til at rulle stille og roligt i mål. Lige som jeg rulle over stregen råber løbskommissærerne dagens vinder op, Mads Elvius - FBL. De må have troet at jeg var godt forvirret oppe i dommervognen for da jeg ruller over som sidste mand jubler jeg med begge hænder over hovedet. Dette var selvfølgelig fordi jeg hørte at Mads havde vundet :-)
Mads rykkede sig fri fra feltet på sidste omgang, kørte op til den enelige udbryder og nakkede ham i spurten, SMUKT!
Første gang jeg mødte Mads var kun en uge eller to efter jeg selv begyndte at cykle i FBL. Fra første færd viste han sig at være bom stærk, og jeg har hele tiden vidst at det kun ville være et spørgsmål om tid før vi så ham på skamlen. (tjek evt. mit indlæg fra Ringsted)
At hans første tur på skamlen så er på øverste trin, det er for sejt!
Respekt herfra…
mandag den 21. juni 2010
søndag den 6. juni 2010
Sol, ingen vind og masser af højdemeter, perfekt!
Lørdag var det endeligt tid til at kører væddeløb igen… Jeg har holdt en længere pause pga. vejret og andre arrangementer som er kommet i vejen for at jeg kunne kører løb. Jeg var godt tændt men var ikke helt sikker på at jeg havde speeden efter den lange løbspause.
Det var cykelklubben ABC som var værter og ruten var en kuperet en af slagsen i Farum og omegn. Vejret viste sig fra sin bedste side med høj sol og ikke meget vind. Lige noget der passer mig :-) Faktisk lidt mærkeligt når man tager min statur i betragtning, men ikke desto mindre så kan jeg godt lide bakkerne, mens jeg ikke er for meget for vinden…
Emil fra klubben er allerede rykket op i C klassen og Stefan som også har kørt fine resultater hjem sparede benene for at være klar til Sjællandsmesterskaberne i enkeltstart søndag, så det var op til os andre at vise de andre klubber at FBL stadig er til stede i D feltet, og at vi mente det alvorligt.
Vi var med i alt hvad der rørte sig fra starten, og jeg selv så at Laust havde lavet et hul første gang vi kørte op over tyrens ryg. Jeg havde godt med medløb og holdt kadencen, hvilket resulteret i at jeg strøg forbi feltet. Da jeg var ved at komme op til Laust på toppen af bakken råbte jeg til ham at han skulle kører med, for nu kom jeg blæsende :-)
Laust kom med på hjul og der var én mere med. Vi fik hurtigt startet et samarbejde, men rytterne i feltet var stadig alt for friske og de fik relativt hurtigt lukket op til os, selv om vi gav den god gas. De næste par forsøg blev også hurtigt kørt hjem, og jeg indstillede mig på at feltet ikke havde i sinde at lade et udbrud kører væk, og med det i baghovedet var det bare at spare mig mest muligt og ikke sidde for langt tilbage i feltet hvis det nu alligevel skulle knække.
Jeg nød turen, vejret var så fedt og omgivelserne var fantastiske, der gik helt Morten Korch i den hver gang vi kom til Bastrup sø, dejligt sted. Jeg var igen ikke i nærheden af at være i problemer på noget tidspunkt hvilket var en dejlig følelse. Det var en kombination af at ruten ikke havde så mange skarpe sving og derfor heller ikke så mange accelerationer som plejer at være hårde ved mig, og at jeg er blevet mere vant til at sidde i feltet, og ikke længere skal bruge så meget energi bare på at sidde i feltet.
Bedst som jeg tror at vi skal komme samlet hjem er der alligevel 4 ryttere som slider sig løs sidste gang over tyrens ryg. Feltet har spredt sig over hele kørerbanen på vej på ad bakken og pludselig kommer der 2 ryttere i den modsatte retning. Dette skaber noget panik og feltets hastighed falder meget og det er her Laust, plus 3, kommer afsted. Jeg overvejer at kører op til dem, men tænker at det nok er smartest at spare mig til afslutningen, da feltet har kørt alt ind i dette løb.
Det viser sig dog at denne gang bliver de ikke kørt ind med det samme som eller har været kutyme. På et tidspunkt ser hullet til at være blevet så stort at de holder hjem. Jeg havde lige siddet og tænkt på at det var synd for Laust at feltet kørte så defensivt som de gjorde, da hans spidskompetance er bakkerne og ikke en spurt. Jeg sidder og ærgre mig, da jeg følte mig stærk og gerne ville have været med til at kører om sejren.
Bedst som jeg troede løbet var kørt, er der en Ballerup rytter som forsøger at komme væk, og det trækker feltet højt op i fart og farten holdes oppe herfra og hele vejen til mål. Inde på opløbsstrækningen sidder jeg super placeret, hvilket jeg fokusere så meget på at jeg bliver lidt overrasket over at opdage at vi kun er 50 m fra mål. Jeg når næsten ikke at fyrer den af, men får da taget et par placeringer inden vi kommer over stregen.
Laust og de andre udbrydere blev hentet med under 100 m til stregen, så han var forståeligt en bitter mand da vi blev samlet i målområdet efter løbet. Det betød til gengæld at jeg endte på femte pladsen, som er mit bedste resultat til dato. Inden løbet ville jeg heller end gerne have solgt den for en femte plads, men med det opløb hvor jeg slet ikke nåede og fyrer den af, var min umiddelbare følelse skuffelse.
I de tidligere spurter jeg har været med i, er jeg altid blevet lukket inde så jeg ikke kunne trykke den max af til sidst. Dette prøvede jeg at undgå denne gang ved at placere mig bedre og længere fremme, hvilket også lykkedes, men til gengæld stjæl dette mit fokus fra hvor målstregen var :-(
What the fuck, jeg er stadig i læringsprocessen, og med fare for at lyde lidt for smart, så er jeg ikke et sekund i tvivl om at jeg har power'en til at vinde, nu mangler jeg bare at få hele ligningen til at gå op i en højere enhed.
Selv om vi ikke havde vores to stærkeste og nu tidligere D rytter med, så fik vi vist os godt i feltet og som Hans skrev på vores klub-blog, så blev der kørt med overskud fra alle FBL rytterne, det er helt sikkert ikke det sidste de har set til os i D feltet :-)
Det var cykelklubben ABC som var værter og ruten var en kuperet en af slagsen i Farum og omegn. Vejret viste sig fra sin bedste side med høj sol og ikke meget vind. Lige noget der passer mig :-) Faktisk lidt mærkeligt når man tager min statur i betragtning, men ikke desto mindre så kan jeg godt lide bakkerne, mens jeg ikke er for meget for vinden…
Emil fra klubben er allerede rykket op i C klassen og Stefan som også har kørt fine resultater hjem sparede benene for at være klar til Sjællandsmesterskaberne i enkeltstart søndag, så det var op til os andre at vise de andre klubber at FBL stadig er til stede i D feltet, og at vi mente det alvorligt.
Vi var med i alt hvad der rørte sig fra starten, og jeg selv så at Laust havde lavet et hul første gang vi kørte op over tyrens ryg. Jeg havde godt med medløb og holdt kadencen, hvilket resulteret i at jeg strøg forbi feltet. Da jeg var ved at komme op til Laust på toppen af bakken råbte jeg til ham at han skulle kører med, for nu kom jeg blæsende :-)
Laust kom med på hjul og der var én mere med. Vi fik hurtigt startet et samarbejde, men rytterne i feltet var stadig alt for friske og de fik relativt hurtigt lukket op til os, selv om vi gav den god gas. De næste par forsøg blev også hurtigt kørt hjem, og jeg indstillede mig på at feltet ikke havde i sinde at lade et udbrud kører væk, og med det i baghovedet var det bare at spare mig mest muligt og ikke sidde for langt tilbage i feltet hvis det nu alligevel skulle knække.
Jeg nød turen, vejret var så fedt og omgivelserne var fantastiske, der gik helt Morten Korch i den hver gang vi kom til Bastrup sø, dejligt sted. Jeg var igen ikke i nærheden af at være i problemer på noget tidspunkt hvilket var en dejlig følelse. Det var en kombination af at ruten ikke havde så mange skarpe sving og derfor heller ikke så mange accelerationer som plejer at være hårde ved mig, og at jeg er blevet mere vant til at sidde i feltet, og ikke længere skal bruge så meget energi bare på at sidde i feltet.
Bedst som jeg tror at vi skal komme samlet hjem er der alligevel 4 ryttere som slider sig løs sidste gang over tyrens ryg. Feltet har spredt sig over hele kørerbanen på vej på ad bakken og pludselig kommer der 2 ryttere i den modsatte retning. Dette skaber noget panik og feltets hastighed falder meget og det er her Laust, plus 3, kommer afsted. Jeg overvejer at kører op til dem, men tænker at det nok er smartest at spare mig til afslutningen, da feltet har kørt alt ind i dette løb.
Det viser sig dog at denne gang bliver de ikke kørt ind med det samme som eller har været kutyme. På et tidspunkt ser hullet til at være blevet så stort at de holder hjem. Jeg havde lige siddet og tænkt på at det var synd for Laust at feltet kørte så defensivt som de gjorde, da hans spidskompetance er bakkerne og ikke en spurt. Jeg sidder og ærgre mig, da jeg følte mig stærk og gerne ville have været med til at kører om sejren.
Bedst som jeg troede løbet var kørt, er der en Ballerup rytter som forsøger at komme væk, og det trækker feltet højt op i fart og farten holdes oppe herfra og hele vejen til mål. Inde på opløbsstrækningen sidder jeg super placeret, hvilket jeg fokusere så meget på at jeg bliver lidt overrasket over at opdage at vi kun er 50 m fra mål. Jeg når næsten ikke at fyrer den af, men får da taget et par placeringer inden vi kommer over stregen.
Laust og de andre udbrydere blev hentet med under 100 m til stregen, så han var forståeligt en bitter mand da vi blev samlet i målområdet efter løbet. Det betød til gengæld at jeg endte på femte pladsen, som er mit bedste resultat til dato. Inden løbet ville jeg heller end gerne have solgt den for en femte plads, men med det opløb hvor jeg slet ikke nåede og fyrer den af, var min umiddelbare følelse skuffelse.
I de tidligere spurter jeg har været med i, er jeg altid blevet lukket inde så jeg ikke kunne trykke den max af til sidst. Dette prøvede jeg at undgå denne gang ved at placere mig bedre og længere fremme, hvilket også lykkedes, men til gengæld stjæl dette mit fokus fra hvor målstregen var :-(
What the fuck, jeg er stadig i læringsprocessen, og med fare for at lyde lidt for smart, så er jeg ikke et sekund i tvivl om at jeg har power'en til at vinde, nu mangler jeg bare at få hele ligningen til at gå op i en højere enhed.
Selv om vi ikke havde vores to stærkeste og nu tidligere D rytter med, så fik vi vist os godt i feltet og som Hans skrev på vores klub-blog, så blev der kørt med overskud fra alle FBL rytterne, det er helt sikkert ikke det sidste de har set til os i D feltet :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)