Sol, ingen vind og masser af højdemeter, perfekt!

Lørdag var det endeligt tid til at kører væddeløb igen… Jeg har holdt en længere pause pga. vejret og andre arrangementer som er kommet i vejen for at jeg kunne kører løb. Jeg var godt tændt men var ikke helt sikker på at jeg havde speeden efter den lange løbspause.

Det var cykelklubben ABC som var værter og ruten var en kuperet en af slagsen i Farum og omegn. Vejret viste sig fra sin bedste side med høj sol og ikke meget vind. Lige noget der passer mig :-) Faktisk lidt mærkeligt når man tager min statur i betragtning, men ikke desto mindre så kan jeg godt lide bakkerne, mens jeg ikke er for meget for vinden…

Emil fra klubben er allerede rykket op i C klassen og Stefan som også har kørt fine resultater hjem sparede benene for at være klar til Sjællandsmesterskaberne i enkeltstart søndag, så det var op til os andre at vise de andre klubber at FBL stadig er til stede i D feltet, og at vi mente det alvorligt.

Vi var med i alt hvad der rørte sig fra starten, og jeg selv så at Laust havde lavet et hul første gang vi kørte op over tyrens ryg. Jeg havde godt med medløb og holdt kadencen, hvilket resulteret i at jeg strøg forbi feltet. Da jeg var ved at komme op til Laust på toppen af bakken råbte jeg til ham at han skulle kører med, for nu kom jeg blæsende :-)

Laust kom med på hjul og der var én mere med. Vi fik hurtigt startet et samarbejde, men rytterne i feltet var stadig alt for friske og de fik relativt hurtigt lukket op til os, selv om vi gav den god gas. De næste par forsøg blev også hurtigt kørt hjem, og jeg indstillede mig på at feltet ikke havde i sinde at lade et udbrud kører væk, og med det i baghovedet var det bare at spare mig mest muligt og ikke sidde for langt tilbage i feltet hvis det nu alligevel skulle knække.

Jeg nød turen, vejret var så fedt og omgivelserne var fantastiske, der gik helt Morten Korch i den hver gang vi kom til Bastrup sø, dejligt sted. Jeg var igen ikke i nærheden af at være i problemer på noget tidspunkt hvilket var en dejlig følelse. Det var en kombination af at ruten ikke havde så mange skarpe sving og derfor heller ikke så mange accelerationer som plejer at være hårde ved mig, og at jeg er blevet mere vant til at sidde i feltet, og ikke længere skal bruge så meget energi bare på at sidde i feltet.

Bedst som jeg tror at vi skal komme samlet hjem er der alligevel 4 ryttere som slider sig løs sidste gang over tyrens ryg. Feltet har spredt sig over hele kørerbanen på vej på ad bakken og pludselig kommer der 2 ryttere i den modsatte retning. Dette skaber noget panik og feltets hastighed falder meget og det er her Laust, plus 3, kommer afsted. Jeg overvejer at kører op til dem, men tænker at det nok er smartest at spare mig til afslutningen, da feltet har kørt alt ind i dette løb.

Det viser sig dog at denne gang bliver de ikke kørt ind med det samme som eller har været kutyme. På et tidspunkt ser hullet til at være blevet så stort at de holder hjem. Jeg havde lige siddet og tænkt på at det var synd for Laust at feltet kørte så defensivt som de gjorde, da hans spidskompetance er bakkerne og ikke en spurt. Jeg sidder og ærgre mig, da jeg følte mig stærk og gerne ville have været med til at kører om sejren.

Bedst som jeg troede løbet var kørt, er der en Ballerup rytter som forsøger at komme væk, og det trækker feltet højt op i fart og farten holdes oppe herfra og hele vejen til mål. Inde på opløbsstrækningen sidder jeg super placeret, hvilket jeg fokusere så meget på at jeg bliver lidt overrasket over at opdage at vi kun er 50 m fra mål. Jeg når næsten ikke at fyrer den af, men får da taget et par placeringer inden vi kommer over stregen.

Laust og de andre udbrydere blev hentet med under 100 m til stregen, så han var forståeligt en bitter mand da vi blev samlet i målområdet efter løbet. Det betød til gengæld at jeg endte på femte pladsen, som er mit bedste resultat til dato. Inden løbet ville jeg heller end gerne have solgt den for en femte plads, men med det opløb hvor jeg slet ikke nåede og fyrer den af, var min umiddelbare følelse skuffelse.

I de tidligere spurter jeg har været med i, er jeg altid blevet lukket inde så jeg ikke kunne trykke den max af til sidst. Dette prøvede jeg at undgå denne gang ved at placere mig bedre og længere fremme, hvilket også lykkedes, men til gengæld stjæl dette mit fokus fra hvor målstregen var :-(
What the fuck, jeg er stadig i læringsprocessen, og med fare for at lyde lidt for smart, så er jeg ikke et sekund i tvivl om at jeg har power'en til at vinde, nu mangler jeg bare at få hele ligningen til at gå op i en højere enhed.

Selv om vi ikke havde vores to stærkeste og nu tidligere D rytter med, så fik vi vist os godt i feltet og som Hans skrev på vores klub-blog, så blev der kørt med overskud fra alle FBL rytterne, det er helt sikkert ikke det sidste de har set til os i D feltet :-)