Weekends løb

Lørdag skulle slaget slåes på en rute i Ganløse/Farum omegn, og igen gik ruten op over den efterhånden legendariske ”Tyrens ryg”.
Det var et relativt lille D felt som stod klar ved starten, men FBL var ok repræsenteret.
Til start stod Mads E, Mads S, Anders, Hans, Søren, Laust og jeg.

Hans lagde hårdt ud og stak på toppen af tyren og han var i udbrud i 2 omgange sammen med en gut fra Ordrup.
Det var et godt forsøg, men det var for tidligt nu hvor der ikke kom flere op til dem for at hjælpe med at holde dampen oppe.
Selv prøvede jeg at kører op til Hans på anden omgang sammen med Thomas fra JC.

Vi fik et hul ud af rundkørselen ved Ganløse og besluttede at prøve lykken, med fuld skrald hen mod Tyrens ryg.
På toppen af tyren er feltet kommet tæt på men vi forsætter i håb om at feltet går i stå. Dette sker desværre ikke og vi bliver hentet lidt længere ude.
Tilbage i feltet bliver der kørt et mærkeligt tempo. Relativt langsomt, men feltet ville heller ikke lade nogen komme væk.

På fjerde omgang ligger jeg forrest da der er en rytter som kommer forbi mig, som om han vi sætte tempoet lidt på i feltet. Der er ingen der går efter ham og jeg vil ikke lukke hullet, så han drifter langsomt væk. Da vi kommer igennem skoven ligger jeg mig frem, da det på de foregående omgange har været lidt af en oplevelse at ligge i feltet igennem skoven, ned af bakke og godt med sving.
Men når man ligger der forrest hvor der ikke er nogen tosser til at gøre livet usikkert, kan det gøres relativt hurtigt. Jeg holder teten op ad hulet og bliver ved med at træde rundt i svinget. Da jeg kigger mig tilbage er der hul… Havde godt lagt mærke til at folk ikke kunne finde ud af at dreje og træde på samme tid. Noget jeg vil skrive mig bag øret til en anden gang da dette godt kunne være stedet man kunne kører væk.

Omgang efter, sidste omgang havde jeg igen lagt mig frem og jeg lå i fjedre position da vi rundede hjørnet. Rytteren foran mig vælter i svinget da vejen er våd efter en kort byge. Han rammer mig da jeg forsøger at komme rundt om ham, men der sker heldigvis ikke andet end min fod klikker ud af pedalen. Pga. styrtet opstår der lidt kaos, og der er tre mand som ligger foran mig som begynder at kører for fuld skrue. Ikke det mest sympatiske når der lige er en der er styrtet, men jeg tøver et øjeblik og beslutter mig så for at kører med da dette kan være min chance.

Vi får hurtigt et samarbejde op og kører, men feltet har ikke tænkt sig at lade os kører væk, så efter at have brændt godt med kræfter kommer feltet op igen.
Da spurten skulle kørers resignere jeg, da jeg ikke har noget at kører med efter forsøget, og da vejen også er fedtet efter bygen var det heller ikke svært at overtale mig selv til at rulle stille og roligt i mål. Lige som jeg rulle over stregen råber løbskommissærerne dagens vinder op, Mads Elvius - FBL. De må have troet at jeg var godt forvirret oppe i dommervognen for da jeg ruller over som sidste mand jubler jeg med begge hænder over hovedet. Dette var selvfølgelig fordi jeg hørte at Mads havde vundet :-)

Mads rykkede sig fri fra feltet på sidste omgang, kørte op til den enelige udbryder og nakkede ham i spurten, SMUKT!
Første gang jeg mødte Mads var kun en uge eller to efter jeg selv begyndte at cykle i FBL. Fra første færd viste han sig at være bom stærk, og jeg har hele tiden vidst at det kun ville være et spørgsmål om tid før vi så ham på skamlen. (tjek evt. mit indlæg fra Ringsted)
At hans første tur på skamlen så er på øverste trin, det er for sejt!

Respekt herfra…