Oprykning til C klassen, JA TAK!

Dagens mål var klart. Jeg skulle på skamlen for at rykke op i C klassen, og da det var sæsonens sidste løb for mit vedkommende, var det eneste skud i bøssen for at rykke op.

Løbet var skemasat til at starte kl. 13, men da vi fire D ryttere fra FBL rullede klar og opvarmet hen til start, fik vi at vide at starten var udsat med 30 min. Lidt fessen når man nu var varmet op og klar. Vi havde heldigvis en bil vi kunne sætte os ind i og holde varmen. Nå, efter et pitstop i bilen og en ny opvarmning gik starten, og for en gang skyld blev der lukket op fra starten i D feltet. Der blev kørt et hårdt tempo og der var mange angreb.

Jeg havde inden løbet besluttet mig for at jeg ikke ville i et lige så langt udbrud som sidst, så jeg forsøgte at holde mig i ro. Da vi havde kørt godt 15 km. havde jeg holdt mig i ro længe nok til at nu var det min tur til at forsøge at komme væk. Jeg rykker og kommer væk. Ordrup rytteren fra sidste weekend, som ikke kunne kører rulleskift, kommer op sammen med et par andre ryttere, og ikke længe efter kommer feltet, men lige som de kommer op er der et par stykker der springer deres føringer over, og pludselig er Ordrup rytteren og jeg alene. Vi får dog ikke lov til at kører væk og bliver hentet relativt hurtigt. Jeg bliver fremme og prøver at sætte et hårdt tempo sammen med nogle af banditterne fra sidste uges udbrud. Feltet bliver trykket helt ud, men den knækker ikke…

På anden omgang er der en HFCK rytter der kører væk, ikke længe efter stikker jeg efter og kommer hurtigt op. Jeg råber at han skal lægge sig på hul, og det gør han, jeg tager en lang føring men da jeg vinker med armen for at få ham frem, råber han til mig at det kan han ikke. I samme ombæring lader han sig falde tilbage og jeg er nu alene i front. Jeg holder den kørende i håb om at der vil komme nogen op til mig. Jeg kigger mere baglæns end fremad, da jeg er ved at koge over i vinden, og jeg kan se at der er flere ryttere der prøver at rykke sig fri, men der er ikke nogen der får lov til sidst bliver jeg hentet igen.

På dette tidspunkt er jeg ved at være derhenne at jeg tænker at det sikkert bliver en massespurt, og at jeg skal overveje at spare lidt på kræfterne så jeg har lidt i bøtten hvis vi kommer samlet hjem. Ude på tredje omgang lægger jeg mig frem for at komme ind på de små veje som en af de første, så jeg ikke skulle blive fanget hvis den skulle knække. Der bliver givet fuld gas og folk er ved at være brugte, og feltet virker som om den kan knække når som helst, så da den går i stå efter de små veje prøver jeg igen, selvom jeg havde besluttet mig for at gemme lidt på kræfterne. Jeg kan nå at skifte taktik mange gange, og nogen gange er der også pludselig nogle øjeblikke hvor det giver mening at kører, så jeg rykker stille væk fra feltet, og der er ikke nogen der har lyst til at følge med, så jeg drifter langsomt væk.

Lige efter jeg er kørt, skal vi igennem nogle lumske sving hvor jeg kan giver den fuld smadder, og hvor feltet altid mister lidt fart. Derfor får jeg igen hurtigt et fornuftigt hul. Desværre er udkommet der samme som på de andre forsøg, der er flere ryttere der forsøger at rykke sig fri, men ender med at trække hele feltet op.

Heldigvis er jeg ikke mere smadret efter forsøget, end at jeg ikke har problemer med at sætte mig tilbage i feltet og ikke falde igennem. Jeg ender med at sidde med samme fornemmelse som i sidste uge, nemlig at dagens anstrengelser måske har været for hårde til at jeg har noget at kører med i spurten. Heldigvis var jeg ikke den eneste der havde forsøgt mig. De stærkeste ryttere havde alle forsøgt sig flere gange, og dette havde tæret på kræfterne, ikke kun hos de stærkeste, men også på resten af feltet som blev tvunget op i fart for at følge med hver gang der blev rykket.

Opløbet var på toppen af en bakke, men når man kom op på toppen, var der yderligere 100-150 m. hvor vejen var flad. Der blev kørt stærkt hen til bakken, og jeg fik placeret mig fornuftigt. Jeg ligger helt ude til venstre lige bag min klub kammerat, Hans. Da vi er næsten oppe på toppen af bakken, er jeg lige ved at blive fanget bag Hans, men jeg når lige akkurat at komme venstre om ham inden han trække ud til siden. Jeg er nu i 4. Position, og jeg kan se at de to førende ryttere sejlere lidt væk, men jeg holder igen, da dagens mål ikke nødvendigvis var at vinde, men at komme på podiet. Jeg var bange for at eksplodere hvis jeg lukkede op for tidligt, så jeg gemte kræfterne til jeg var sikker på at jeg kunne kører max til stregen.

Da jeg følte dette øjeblik var kommet, åbnede jeg og rykkede let forbi rytteren foran mig, og kom hjem på 3. pladsen. Fed fornemmelse at komme med et klart defineret mål, og ende med at kører den hjem. Selvom jeg havde forstillet mig at jeg skulle kører i D igen næste år, så blev jeg alligevel tændt efter sidste weekend, og nu hvor det var fysisk muligt at rykke i C, var det en fed måde at slutte sæsonen af på. Derfor havde jeg opbygget et vist pres på mig selv inden løbet, og derfor var det ekstra fedt at lykkes med dagens mission.

Det er en fed fornemmelse af gå på ”vinterferie” på :-)

Nu er der ikke flere licensløb før til April, så nu står den på spinning, MTB, cross, banecykling, styrketræning og en enkelte ture på vintercyklen ved lejlighed. Jeg har på intet tidspunkt haft det svært med motivationen, og det er sikkert også derfor at jeg slutter sæsonen stærkt af. Det er også lidt træls at skulle stoppe sæsonen nu hvor jeg er godt kørende, men på den anden side er det også fint at slutte mens legen er god, så det ikke ender med at jeg kører surt i det.

Det bliver fint med en lille pause hvor træningen bliver lidt mere afvekslende. Ved ikke præcis hvornår vores træner, Bo Kamstrup, igen spiller op til dans, men en ting er sikkert, jeg er klar!

For at kunne kører med i C klassen næste år, og ikke bare kører med, men at være med til at kører med der hvor det er sjovt, så skal der arbejdes hårdt. Til gengæld så bliver det rart at have en sæson i benene, hvor jeg sidste år ikke havde cyklet, så har jeg næste år et godt udgangspunkt allerede fra sæsonens start.

Yes Sir!

10.45 gik starten i Næstveds løb lørdag formiddag. En Næstved rytter klikker i pedalerne og kører med det samme. Han gjorde det samme i sidste uge i Lyngby og holdte ikke længe så jeg ser det ikke som en trussel.

Der kører hurtigt en mand efter ham og i feltet lægger Næstved rytterne sig frem og tager det overordentligt roligt i fronten af feltet. De første 4-5 km. kører vi på en stor hovedvej hvor der er næsten stik modvind. Det gør at der ikke er nogen der har videre lyst til at lægge sig frem og trække, så Næstved rytterne får lov at kører deres latterlig lave tempo og rytterne ude foran får hurtigt et stort hul.

En træt og glad mand :-)

Tempoet irritere mig, men på den anden side så har jeg heller ikke lyst til at lægge mig frem og trække. Da vi kører væk fra hovedvejen kommer der dog lidt fart på feltet, men der går ikke længe før vi drejer ind i vinden igen og tempoet falder igen. Der går ikke længe før en Lyngby mand kører, jeg følger efter, han slå ud og jeg fortsætter alene.

Jeg får hul og jeg giver den alt hvad jeg har. Efter en lille km. kommer jeg op til to mand som ligger på mellemhånd. Lige som jeg kommer op, kører den ene simpelthen helt uprovokeret af vejen. De må have været en mellemting af vinden og udmattelse der gjorde at han ikke kunne styre cyklen. Det var lidt en skam for så var vi kun to til at kører i den hårde vind. Rytteren som jeg sidder sammen med, er fra Ordrup og vi finder hurtigt ind i et godt samarbejde.

Ordrup rytteren som jeg var i udbrud med stort set hele løbet, tak for godt samarbejde!

Jeg tager lidt længere føringer en ham, men det virker ikke som om han sidder og fedter med kræfterne, han havde ikke mere og kører med, men når han førte fik jeg nogle tiltrængte hvil fra vinden. Da vi har kørt små 20 km. kommer der en Ballerup rytter op til os. Dejligt med lidt selskab, og en ekstra mand til at trække.


Vi holder den godt gående, og kører ca. 15 km. yderligere før vi får følgeskab af en 5 mandsgruppe bagfra. Ca. samtidigt henter vi Næstved manden som har siddet ude foran. Nu er vi en 9 mandsgruppe og det er noget nær en optimal størrelse gruppe i den vind vi kørte i. Der sidder nogle stærke rytter med, og jeg har en god fornemmelse for at vi kan få tingene til at holde hjem.


Jeg spare mig ikke på nogen måde, og giver alt for at vi skal holde et fornuftigt tempo. Der er kommet endnu en Ordrup rytter op, og han forstå ikke at kører rulleskift. Han er stærk og rykker kæden over hver gang han går frem i en føring. Jeg prøver flere gange at forklare ham det på en pæn måde, men han fatter ikke en fin hentydning. For jer læsere der selv cykler, ved hvad det er for en type jeg snakker om, for jer andre, så fatter i ikke hvor provokerende det er når man sidder på grænsen efter et langt udbrud, og der så er en mand der spolere det ellers gode samarbejde. Jeg bandede ham langt væk inde i mit hoved, ikke mindst fordi jeg var ved at være presset.

Som sagt har jeg ikke holdt igen på noget tidspunkt, og jeg begynder at kunne mærke kramperne komme snigende når vi accelerer ud af svingene. Da vi mangler 5 km. kører vi ind i medvinden, og jeg holder mig nede bagved i gruppen. Jeg får lov til at sidde bagerst, og så længe der ikke er nogen der brokker sig bliver jeg siddende.


Det giver mig et meget tiltrængt hvil, og jeg var ved at være bange for at jeg ikke har de kræfter der skal til, men dette lille hvil kan jeg mærke gør underværker. Da vi kommer ud på hovedvejen hvor opløbet er på, begynder jeg at kører med rundt igen så jeg kan finde den position jeg gerne vil have før opløbet.


Opløbet at invitere i den grad til at åbne for tidligt, og jeg sad og mindede mig selv om netop ikke at lave denne fejl. Allerede ved 1.000 m. mærket er der to ryttere der prøver at stikke. Ballerup manden begynder at trække efter dem med mig på hjul. Da han er ved at være træt vil han have mig op og trække, men jeg ved at hvis jeg går frem og trækker nu, så er min chance spildt alligevel, så jeg bliver i hjulet. Øjeblikket efter kommer der tre ryttere blæsende forbi, jeg rykker med og kommer på hjul af en ordentlig klepperet.


Perfekt, en af rytterne falder fra, jeg bliver på hjulet og med 200 m. igen, åbner jeg med alt hvad jeg har og rykker forbi. Jeg får kørt en perfekt timet spurt, og jeg kunne efter det lange udbrud på små 70 km., ikke har gjort det en millimeter bedre. Jeg slutter på 2. pladsen, og er meget glad for at jeg nående mit mål, nemlig at komme på skamlen. At jeg så selv var med til at præge løbet fra start til slut, gjorde ikke den gode fornemmelse mindre god.


Ham der vandt løbet var den lille Næstved rytter som kørte fra starten. Stærkt at han til slut har power nok til at snyde os alle efter så mange km. ude i front. Han sprang en del føringer over i udbruddet, men vi lod ham, da der ikke var nogen der regnede med, at han havde mere at skyde med efter hans optimistiske togt. Sejt at han nappede den på hjemmebane.

Så fik jeg endelig lov til at komme op på den skamel :-)

Med min 2. plads har jeg nu samlet 19 point, og der er kun 5 point igen før jeg kan kalde mig C-rytter. Det satte tankerne i gang, og jeg overvejede om jeg skulle kører til Svendborg dagen efter for at se om jeg kunne skrabe flere point sammen. Tanken blev dog droppet igen. Til gengæld regner jeg nu alligevel med, at finde en løsning så jeg kan komme til at kører det sidste løb i denne sæson, på søndag. Så bliver det sjovt og se, om jeg kan kører mig på podiet igen, og dermed rykke op i C.

Og med sådan en cliffhanger siger jeg: over and out!

Lyngby

Fedt løb i dag. Masser af højde meter og nogle FBL drenge der var sat op til at lave ballade!

Jeg selv havde høje forventninger, da jeg aldrig har følt mig så godt kørende som jeg er i øjeblikket. Under opvarmningen snakker jeg med Mads E. om at vi skal forsøge og kører væk, og hvis feltet får lukket så skal vi blive ved med at kører, da jeg havde en formodning om at feltet ville knække hvis bare vi blev ved.

Vi kommer i gang og jeg føler mig godt kørende. Thomas fra JC kører væk allerede på første omgang og får hurtigt et stort hul til feltet. Da vi kører ud på tredje omgang kører jeg på bakken lige efter mål. Først ser det ud som om jeg får lov at kører, men da jeg kommer op på det flade stykke kommer der først en rytter op, så et par stykker mere, og til sidst kommer Mads E. Jeg holder ikke igen, giver den max gas, ikke mindst for at prøve at få nogle af de andre til at tro på det. Vi holder den gående i et stykke tid, men feltet lukker hullet. Som vi snakkede om inden start fortsætter Mads E. og jeg med at kører rundt. Flere af de stærke ryttere i feltet er med, og vi får trukket feltet helt ud. Sådan fortsætter vi mere end en halv omgang, men det resultat jeg havde håbet på, nemlig at vi kom afsted med en større gruppe lykkes desværre ikke. Lidt senere bliver Thomas fra JC hentet pga. det høje tempo.

En glad Mads S. efter dagens sejr og oprykning. (Læg mærke til Mads E. der fortsætter sidste uges stil med at være helt færdig efter løbet)

Jeg forsøger igen på 4 omgang og i starten af 5, men da det ikke holder begynder jeg at tænke på spurten og holde igen. Mads E. kører på slotsbakken, og kommer væk med én anden rytter. De bliver hentet igen, og Mads S. kører kontra. Mads holder hjem, og beviser igen, at offensiv kørsel og troen på at det holder hjem, er vejen frem. Jeg selv, får placeret mig som jeg gerne vil i spurten, i baghjulet på Henrik Brohus, men Henrik kører sammen med en anden rytter og det skaber en masse uro og jeg bliver lukket inde. Jeg nå aldrig at komme op og stå, da der ikke er plads til at jeg kan accelerere. Jeg ender med at trille ind på en 8 plads, hvilket jeg var godt skuffet over. En 8. plads er en fesen placering, når man hele dagen følte at man havde diamanter i benene og at de andre bare kunne komme an.

Felix på podiet. Han havde fortalt mig inden starten hvordan spurten skulle skæres, sejt at følge op med at vise det i praksis!

Selv om jeg var skuffet, var der dog masse at glæde sig over i målområdet. Mads S. vandt som sagt D løbet, Felix vandt i H40 og Holger i H60. Derudover var der masser af andre FBL ryttere som kørte fine resultater hjem. Blandt andet kan nævnes at Mads E. kørte point hjem til at rykke op i C. Det samme gjorde Mads S. med sin sejr, og det betyder at der snart ikke er flere FBL ryttere i D klassen. Når jeg nu ikke kan finde ud af at kører mig på podiet i D klassen, så bliver mine chancer til gengæld større og større for at komme på podiet til klubmesterskabet, nu hvor vi kun er en håndfuld tilbage i D :-)

Næste weekend bliver sæsonens sidste samlet start for mit vedkommende, så der må det hele godt lige gå op i en højere enhed, så jeg kan holde vinterpause med god fornemmelse i kroppen.
I vinterpausen har jeg planer om at kører lidt cykelcross og forsøge mig med banecykling. Og selv om vi ikke engang har afsluttet 2010 sæsonen glæder jeg mig allerede til næste år, hvor jeg glæder mig til at have et års cykling i benene, samt den erfaring som denne sæson har givet mig.

Det resultere forhåbentlig i at D feltet ikke når at fatte hvad der ramte dem i begyndelsen af 2011 sæsonen, så jeg kan komme op i C sammen med de andre banditter :-)

Roskilde

Søndag var turen kommet til Roskildes løb, og jeg havde set ikke så lidt frem til dette løb. Mest fordi jeg har følt mig godt kørende søndag i sidste weekend og træning i tirsdags var også en fed oplevelse, da jeg havde masser af overskud, og havde bare lyst til at kører på cykel.

I samme ombæring skal der lyde en stor tak til vores træner i FBL, Bo Kamstrup! Det er for fedt at der altid er planlagt en god gang træning, med relevant og afvekslende program. Det var præcis det jeg håbede på, da jeg meldte mig ind i FBL, og jeg kunne ikke ønske mig bedre rammer end der er i FBL, ikke mindst i kræft af en veloplagt træner.

Sol og smil i målområdet efter løbet.

Nå, tilbage til Roskildes løb. Vi skulle kører 5 omgang af 18 km. i alt 90 km. Ruten var lettere kuperet, men ikke nogen stigninger der kunne ryste feltet nævneværdigt. Da vejret også viste sig fra sin bedste side og der ikke var meget vind, endte det med at blive et lidt mærkeligt løb. Der blev ikke kørt specielt stærkt på trods af at der ikke var noget vind.

Da vi kom til afslutningen på første omgang blev jeg opmærksom på hvordan opløbet så ud, og jeg blev ikke skuffet! Opløbet var på toppen af en svagt stigende bakke som var 4-500 m. Noget nær perfekt for mig, så jeg besluttede mig allerede der, for at spare så mange kræfter som muligt og se om det ikke var i dag jeg skulle få mig placeret godt, så jeg kunne kører en god spurt og ende på podiet.

Det var målsætningen, og taktikken blev fulgt, og da feltet blev holdt samlet, så troede jeg på det. Var dog lige ved at opgive at spurte, da farten havde været moderat, var der mange som gerne ville kører med om sejren, og positionskampen var lige ved at blive for hektisk for mig de sidste 2 km.

Jeg holder dog på, men bliver lidt skidt placeret helt ude i venstre side hvor jeg ikke kan ligge på læ af nogen. På den anden side kan jeg heller ikke blive lukket inde, og jeg beslutter pludselig at kører den fra front så jeg træder frem uden at give alt hvad jeg har, da jeg allerede træder frem i bunden af bakken og ved at der er langt hjem endnu. Jeg holder den gående længe, men med 30 m. igen bliver jeg overhalet af en CK Fix rytter, og med 10 m. igen sniger der sig en mere forbi.

Jeg holder 3. pladsen, hvilket var målsætningen og jeg er yderste tilfreds lige efter spurten.
Får mig dog en slem skuffelse da jeg triller tilbage til mål. Da de råber rækkefølgen op råber den mig op som nummer 4. Grunden er at der er en ABC rytter som har ligget ude foran, og grunden til at jeg ikke var bevist om det, var at han havde sneget sig med da A rytterne overhalede os. Det bliver straks nedlagt protest, af nogle andre ryttere, men kommissærerne ender med at lad ABC rytteren vinde.


ABC rytteren giver sin forklaring til kommisæren, den var åbenbart god nok til at han fik lov at beholde sejeren. (har han ikke tudefjæs på, eller er det bare mig??? :-))

Prøv at spørg om jeg følte mig snydt, ville gerne have været oppe på podiet, men fuck det, jeg har stadig chancen i de næste par weekender inden sæsonen slutter. Mere skuffet var Mads E. Han skulle bruge 3 point for at rykke op, og han ender på 6. pladsen pga. ABC rytteren og mangler derfor stadig 1 point for at rykke op.


En Skuffet Mads E. efter opløbet.