Dagens mål var klart. Jeg skulle på skamlen for at rykke op i C klassen, og da det var sæsonens sidste løb for mit vedkommende, var det eneste skud i bøssen for at rykke op.
Løbet var skemasat til at starte kl. 13, men da vi fire D ryttere fra FBL rullede klar og opvarmet hen til start, fik vi at vide at starten var udsat med 30 min. Lidt fessen når man nu var varmet op og klar. Vi havde heldigvis en bil vi kunne sætte os ind i og holde varmen. Nå, efter et pitstop i bilen og en ny opvarmning gik starten, og for en gang skyld blev der lukket op fra starten i D feltet. Der blev kørt et hårdt tempo og der var mange angreb.
Jeg havde inden løbet besluttet mig for at jeg ikke ville i et lige så langt udbrud som sidst, så jeg forsøgte at holde mig i ro. Da vi havde kørt godt 15 km. havde jeg holdt mig i ro længe nok til at nu var det min tur til at forsøge at komme væk. Jeg rykker og kommer væk. Ordrup rytteren fra sidste weekend, som ikke kunne kører rulleskift, kommer op sammen med et par andre ryttere, og ikke længe efter kommer feltet, men lige som de kommer op er der et par stykker der springer deres føringer over, og pludselig er Ordrup rytteren og jeg alene. Vi får dog ikke lov til at kører væk og bliver hentet relativt hurtigt. Jeg bliver fremme og prøver at sætte et hårdt tempo sammen med nogle af banditterne fra sidste uges udbrud. Feltet bliver trykket helt ud, men den knækker ikke…
På anden omgang er der en HFCK rytter der kører væk, ikke længe efter stikker jeg efter og kommer hurtigt op. Jeg råber at han skal lægge sig på hul, og det gør han, jeg tager en lang føring men da jeg vinker med armen for at få ham frem, råber han til mig at det kan han ikke. I samme ombæring lader han sig falde tilbage og jeg er nu alene i front. Jeg holder den kørende i håb om at der vil komme nogen op til mig. Jeg kigger mere baglæns end fremad, da jeg er ved at koge over i vinden, og jeg kan se at der er flere ryttere der prøver at rykke sig fri, men der er ikke nogen der får lov til sidst bliver jeg hentet igen.
På dette tidspunkt er jeg ved at være derhenne at jeg tænker at det sikkert bliver en massespurt, og at jeg skal overveje at spare lidt på kræfterne så jeg har lidt i bøtten hvis vi kommer samlet hjem. Ude på tredje omgang lægger jeg mig frem for at komme ind på de små veje som en af de første, så jeg ikke skulle blive fanget hvis den skulle knække. Der bliver givet fuld gas og folk er ved at være brugte, og feltet virker som om den kan knække når som helst, så da den går i stå efter de små veje prøver jeg igen, selvom jeg havde besluttet mig for at gemme lidt på kræfterne. Jeg kan nå at skifte taktik mange gange, og nogen gange er der også pludselig nogle øjeblikke hvor det giver mening at kører, så jeg rykker stille væk fra feltet, og der er ikke nogen der har lyst til at følge med, så jeg drifter langsomt væk.
Lige efter jeg er kørt, skal vi igennem nogle lumske sving hvor jeg kan giver den fuld smadder, og hvor feltet altid mister lidt fart. Derfor får jeg igen hurtigt et fornuftigt hul. Desværre er udkommet der samme som på de andre forsøg, der er flere ryttere der forsøger at rykke sig fri, men ender med at trække hele feltet op.
Heldigvis er jeg ikke mere smadret efter forsøget, end at jeg ikke har problemer med at sætte mig tilbage i feltet og ikke falde igennem. Jeg ender med at sidde med samme fornemmelse som i sidste uge, nemlig at dagens anstrengelser måske har været for hårde til at jeg har noget at kører med i spurten. Heldigvis var jeg ikke den eneste der havde forsøgt mig. De stærkeste ryttere havde alle forsøgt sig flere gange, og dette havde tæret på kræfterne, ikke kun hos de stærkeste, men også på resten af feltet som blev tvunget op i fart for at følge med hver gang der blev rykket.
Opløbet var på toppen af en bakke, men når man kom op på toppen, var der yderligere 100-150 m. hvor vejen var flad. Der blev kørt stærkt hen til bakken, og jeg fik placeret mig fornuftigt. Jeg ligger helt ude til venstre lige bag min klub kammerat, Hans. Da vi er næsten oppe på toppen af bakken, er jeg lige ved at blive fanget bag Hans, men jeg når lige akkurat at komme venstre om ham inden han trække ud til siden. Jeg er nu i 4. Position, og jeg kan se at de to førende ryttere sejlere lidt væk, men jeg holder igen, da dagens mål ikke nødvendigvis var at vinde, men at komme på podiet. Jeg var bange for at eksplodere hvis jeg lukkede op for tidligt, så jeg gemte kræfterne til jeg var sikker på at jeg kunne kører max til stregen.
Løbet var skemasat til at starte kl. 13, men da vi fire D ryttere fra FBL rullede klar og opvarmet hen til start, fik vi at vide at starten var udsat med 30 min. Lidt fessen når man nu var varmet op og klar. Vi havde heldigvis en bil vi kunne sætte os ind i og holde varmen. Nå, efter et pitstop i bilen og en ny opvarmning gik starten, og for en gang skyld blev der lukket op fra starten i D feltet. Der blev kørt et hårdt tempo og der var mange angreb.
Jeg havde inden løbet besluttet mig for at jeg ikke ville i et lige så langt udbrud som sidst, så jeg forsøgte at holde mig i ro. Da vi havde kørt godt 15 km. havde jeg holdt mig i ro længe nok til at nu var det min tur til at forsøge at komme væk. Jeg rykker og kommer væk. Ordrup rytteren fra sidste weekend, som ikke kunne kører rulleskift, kommer op sammen med et par andre ryttere, og ikke længe efter kommer feltet, men lige som de kommer op er der et par stykker der springer deres føringer over, og pludselig er Ordrup rytteren og jeg alene. Vi får dog ikke lov til at kører væk og bliver hentet relativt hurtigt. Jeg bliver fremme og prøver at sætte et hårdt tempo sammen med nogle af banditterne fra sidste uges udbrud. Feltet bliver trykket helt ud, men den knækker ikke…
På anden omgang er der en HFCK rytter der kører væk, ikke længe efter stikker jeg efter og kommer hurtigt op. Jeg råber at han skal lægge sig på hul, og det gør han, jeg tager en lang føring men da jeg vinker med armen for at få ham frem, råber han til mig at det kan han ikke. I samme ombæring lader han sig falde tilbage og jeg er nu alene i front. Jeg holder den kørende i håb om at der vil komme nogen op til mig. Jeg kigger mere baglæns end fremad, da jeg er ved at koge over i vinden, og jeg kan se at der er flere ryttere der prøver at rykke sig fri, men der er ikke nogen der får lov til sidst bliver jeg hentet igen.
På dette tidspunkt er jeg ved at være derhenne at jeg tænker at det sikkert bliver en massespurt, og at jeg skal overveje at spare lidt på kræfterne så jeg har lidt i bøtten hvis vi kommer samlet hjem. Ude på tredje omgang lægger jeg mig frem for at komme ind på de små veje som en af de første, så jeg ikke skulle blive fanget hvis den skulle knække. Der bliver givet fuld gas og folk er ved at være brugte, og feltet virker som om den kan knække når som helst, så da den går i stå efter de små veje prøver jeg igen, selvom jeg havde besluttet mig for at gemme lidt på kræfterne. Jeg kan nå at skifte taktik mange gange, og nogen gange er der også pludselig nogle øjeblikke hvor det giver mening at kører, så jeg rykker stille væk fra feltet, og der er ikke nogen der har lyst til at følge med, så jeg drifter langsomt væk.
Lige efter jeg er kørt, skal vi igennem nogle lumske sving hvor jeg kan giver den fuld smadder, og hvor feltet altid mister lidt fart. Derfor får jeg igen hurtigt et fornuftigt hul. Desværre er udkommet der samme som på de andre forsøg, der er flere ryttere der forsøger at rykke sig fri, men ender med at trække hele feltet op.
Heldigvis er jeg ikke mere smadret efter forsøget, end at jeg ikke har problemer med at sætte mig tilbage i feltet og ikke falde igennem. Jeg ender med at sidde med samme fornemmelse som i sidste uge, nemlig at dagens anstrengelser måske har været for hårde til at jeg har noget at kører med i spurten. Heldigvis var jeg ikke den eneste der havde forsøgt mig. De stærkeste ryttere havde alle forsøgt sig flere gange, og dette havde tæret på kræfterne, ikke kun hos de stærkeste, men også på resten af feltet som blev tvunget op i fart for at følge med hver gang der blev rykket.
Opløbet var på toppen af en bakke, men når man kom op på toppen, var der yderligere 100-150 m. hvor vejen var flad. Der blev kørt stærkt hen til bakken, og jeg fik placeret mig fornuftigt. Jeg ligger helt ude til venstre lige bag min klub kammerat, Hans. Da vi er næsten oppe på toppen af bakken, er jeg lige ved at blive fanget bag Hans, men jeg når lige akkurat at komme venstre om ham inden han trække ud til siden. Jeg er nu i 4. Position, og jeg kan se at de to førende ryttere sejlere lidt væk, men jeg holder igen, da dagens mål ikke nødvendigvis var at vinde, men at komme på podiet. Jeg var bange for at eksplodere hvis jeg lukkede op for tidligt, så jeg gemte kræfterne til jeg var sikker på at jeg kunne kører max til stregen.
Da jeg følte dette øjeblik var kommet, åbnede jeg og rykkede let forbi rytteren foran mig, og kom hjem på 3. pladsen. Fed fornemmelse at komme med et klart defineret mål, og ende med at kører den hjem. Selvom jeg havde forstillet mig at jeg skulle kører i D igen næste år, så blev jeg alligevel tændt efter sidste weekend, og nu hvor det var fysisk muligt at rykke i C, var det en fed måde at slutte sæsonen af på. Derfor havde jeg opbygget et vist pres på mig selv inden løbet, og derfor var det ekstra fedt at lykkes med dagens mission.
Det er en fed fornemmelse af gå på ”vinterferie” på :-)
Nu er der ikke flere licensløb før til April, så nu står den på spinning, MTB, cross, banecykling, styrketræning og en enkelte ture på vintercyklen ved lejlighed. Jeg har på intet tidspunkt haft det svært med motivationen, og det er sikkert også derfor at jeg slutter sæsonen stærkt af. Det er også lidt træls at skulle stoppe sæsonen nu hvor jeg er godt kørende, men på den anden side er det også fint at slutte mens legen er god, så det ikke ender med at jeg kører surt i det.
Det bliver fint med en lille pause hvor træningen bliver lidt mere afvekslende. Ved ikke præcis hvornår vores træner, Bo Kamstrup, igen spiller op til dans, men en ting er sikkert, jeg er klar!
For at kunne kører med i C klassen næste år, og ikke bare kører med, men at være med til at kører med der hvor det er sjovt, så skal der arbejdes hårdt. Til gengæld så bliver det rart at have en sæson i benene, hvor jeg sidste år ikke havde cyklet, så har jeg næste år et godt udgangspunkt allerede fra sæsonens start.
Bare rolig, Michael, coach skal nok sørge for, at du får mulighed for at komme ud at trille efterår og vinter, så du ikke glemmer hvad det handler om :-)
SvarSlet