Som overskriften hentyder til er landevejssæsonen 2010 slut. Det betyder for mit vedkommende at træningen skifter til mere indendørs end udendørs. I onsdags var jeg til bane træning for første gang ude i Ballerup Superarena. Super sjovt at prøve, selvom det var lidt skræmmende første gang man skulle rundt i svinget helt oppe ved barrieren. Træneren var god, og han fik givet et par gode tips, og efter en time hvor jeg kørte rundt alene og prøvede at vende mig til banen, cyklen og færdselsreglerne var jeg klar til at kører med de andre. Vi prøvede at kører et udskilleses løb hvor det gælder om ikke at være sidst mand overmålstregen, da denne bliver taget ud af løbet.
Jeg skal hilse og sige at det er noget andet end landevejscykling. Taktikken fandt jeg aldrig ud af men det gik udmærket, og det passer mig super at der er lidt konkurrence elementer i træningen, da det er det der motivere mig. Udover bane cyklingen er jeg startet med at gå til spinning igen, for at holde formen ved lige her hen over vinteren. Mandag efter arbejde og fredag inden arbejde, og bane cykling onsdag, og en enkelt tur i weekenden på landevejen eller i skoven hvis programmet tillader det. Så skulle der være en ok chance for at der er en god grundform at bygge videre på, når landevejstræningen starter igen efter nytår.
Denne weekend fik jeg en anden debut, nemlig mit første crossløb i form af første afdeling af CX-Cuppen. Løbet skulle køres på en flad rute i Kongelunden på Amager. Første halvdel af ruten gik langs vandet hvor der var strid modvind og masser af løst sand som sugede kræfterne ud af benene. Anden halvdel var en fast skovsti, hvor jeg var mere på hjemmebane ende i det løse sand. På skovstierne var der lagt nogle små træstammer ud over stien så man skulle hoppe over dem med fuld fart, fedt...
Jeg havde lykkeligt glemt hvor presset jeg var sidste år da jeg kørte Slush Cuppen, men jeg kom hurtig i tanke om efter starten gik. Hvis der sidder nogle af klubkammeraterne eller andre landevejsrytter derude og læser med, og syntes at nogle af cykelløbene sæsonen har budt på har været modbydelig hårde, så kan jeg kun opfordre til at tage ud og kører et Cross eller MTB løb, for at få sat tingene lidt i perspektiv. For satan det er hårdt, det kan sammenlignes med en lille times enkeltstart…
Jeg sad efter en lille halv time og havde rigtig ondt af mig selv, jeg kunne ikke følge med dem jeg gerne ville har fuldt med, jeg var lige blevet overhalet af en pige, og syntes slet ikke det kørte. Jeg overvejede at udgå, men fik heldigvis hurtigt tanken ud af hovedet og blev i stedet enig med mig selv om at sætte farten bare lidt ned, så det ikke var så ulideligt hårdt.
Kort efter blev jeg overhalet med en omgang af Jonas Pedersen. Jonas er i mine øje Danmarks største talent på to hjul, og han har potentiale til at følge i Jacob Fuglsangs fodspor. Efter to-tre omgange yderligere kom nummer 2, 3 og 4 og hentede mig med en omgang, og ikke langt efter dem kom Jonas igen blæsende forbi. Han nåede at tage alle andre i løbet med minimum en omgang, imponerende!
Mit første crossløb blev ikke nogen succes, men som træning fejlede det ikke noget, og da jeg også valgte at kører ud til Kongelunden og hjem igen, endte det også med at blive et halvlangt træningspas, hvilket ikke var så ringe i det fine solskin…
søndag den 17. oktober 2010
mandag den 27. september 2010
Oprykning til C klassen, JA TAK!
Dagens mål var klart. Jeg skulle på skamlen for at rykke op i C klassen, og da det var sæsonens sidste løb for mit vedkommende, var det eneste skud i bøssen for at rykke op.
Løbet var skemasat til at starte kl. 13, men da vi fire D ryttere fra FBL rullede klar og opvarmet hen til start, fik vi at vide at starten var udsat med 30 min. Lidt fessen når man nu var varmet op og klar. Vi havde heldigvis en bil vi kunne sætte os ind i og holde varmen. Nå, efter et pitstop i bilen og en ny opvarmning gik starten, og for en gang skyld blev der lukket op fra starten i D feltet. Der blev kørt et hårdt tempo og der var mange angreb.
Jeg havde inden løbet besluttet mig for at jeg ikke ville i et lige så langt udbrud som sidst, så jeg forsøgte at holde mig i ro. Da vi havde kørt godt 15 km. havde jeg holdt mig i ro længe nok til at nu var det min tur til at forsøge at komme væk. Jeg rykker og kommer væk. Ordrup rytteren fra sidste weekend, som ikke kunne kører rulleskift, kommer op sammen med et par andre ryttere, og ikke længe efter kommer feltet, men lige som de kommer op er der et par stykker der springer deres føringer over, og pludselig er Ordrup rytteren og jeg alene. Vi får dog ikke lov til at kører væk og bliver hentet relativt hurtigt. Jeg bliver fremme og prøver at sætte et hårdt tempo sammen med nogle af banditterne fra sidste uges udbrud. Feltet bliver trykket helt ud, men den knækker ikke…
På anden omgang er der en HFCK rytter der kører væk, ikke længe efter stikker jeg efter og kommer hurtigt op. Jeg råber at han skal lægge sig på hul, og det gør han, jeg tager en lang føring men da jeg vinker med armen for at få ham frem, råber han til mig at det kan han ikke. I samme ombæring lader han sig falde tilbage og jeg er nu alene i front. Jeg holder den kørende i håb om at der vil komme nogen op til mig. Jeg kigger mere baglæns end fremad, da jeg er ved at koge over i vinden, og jeg kan se at der er flere ryttere der prøver at rykke sig fri, men der er ikke nogen der får lov til sidst bliver jeg hentet igen.
På dette tidspunkt er jeg ved at være derhenne at jeg tænker at det sikkert bliver en massespurt, og at jeg skal overveje at spare lidt på kræfterne så jeg har lidt i bøtten hvis vi kommer samlet hjem. Ude på tredje omgang lægger jeg mig frem for at komme ind på de små veje som en af de første, så jeg ikke skulle blive fanget hvis den skulle knække. Der bliver givet fuld gas og folk er ved at være brugte, og feltet virker som om den kan knække når som helst, så da den går i stå efter de små veje prøver jeg igen, selvom jeg havde besluttet mig for at gemme lidt på kræfterne. Jeg kan nå at skifte taktik mange gange, og nogen gange er der også pludselig nogle øjeblikke hvor det giver mening at kører, så jeg rykker stille væk fra feltet, og der er ikke nogen der har lyst til at følge med, så jeg drifter langsomt væk.
Lige efter jeg er kørt, skal vi igennem nogle lumske sving hvor jeg kan giver den fuld smadder, og hvor feltet altid mister lidt fart. Derfor får jeg igen hurtigt et fornuftigt hul. Desværre er udkommet der samme som på de andre forsøg, der er flere ryttere der forsøger at rykke sig fri, men ender med at trække hele feltet op.
Heldigvis er jeg ikke mere smadret efter forsøget, end at jeg ikke har problemer med at sætte mig tilbage i feltet og ikke falde igennem. Jeg ender med at sidde med samme fornemmelse som i sidste uge, nemlig at dagens anstrengelser måske har været for hårde til at jeg har noget at kører med i spurten. Heldigvis var jeg ikke den eneste der havde forsøgt mig. De stærkeste ryttere havde alle forsøgt sig flere gange, og dette havde tæret på kræfterne, ikke kun hos de stærkeste, men også på resten af feltet som blev tvunget op i fart for at følge med hver gang der blev rykket.
Opløbet var på toppen af en bakke, men når man kom op på toppen, var der yderligere 100-150 m. hvor vejen var flad. Der blev kørt stærkt hen til bakken, og jeg fik placeret mig fornuftigt. Jeg ligger helt ude til venstre lige bag min klub kammerat, Hans. Da vi er næsten oppe på toppen af bakken, er jeg lige ved at blive fanget bag Hans, men jeg når lige akkurat at komme venstre om ham inden han trække ud til siden. Jeg er nu i 4. Position, og jeg kan se at de to førende ryttere sejlere lidt væk, men jeg holder igen, da dagens mål ikke nødvendigvis var at vinde, men at komme på podiet. Jeg var bange for at eksplodere hvis jeg lukkede op for tidligt, så jeg gemte kræfterne til jeg var sikker på at jeg kunne kører max til stregen.
Løbet var skemasat til at starte kl. 13, men da vi fire D ryttere fra FBL rullede klar og opvarmet hen til start, fik vi at vide at starten var udsat med 30 min. Lidt fessen når man nu var varmet op og klar. Vi havde heldigvis en bil vi kunne sætte os ind i og holde varmen. Nå, efter et pitstop i bilen og en ny opvarmning gik starten, og for en gang skyld blev der lukket op fra starten i D feltet. Der blev kørt et hårdt tempo og der var mange angreb.
Jeg havde inden løbet besluttet mig for at jeg ikke ville i et lige så langt udbrud som sidst, så jeg forsøgte at holde mig i ro. Da vi havde kørt godt 15 km. havde jeg holdt mig i ro længe nok til at nu var det min tur til at forsøge at komme væk. Jeg rykker og kommer væk. Ordrup rytteren fra sidste weekend, som ikke kunne kører rulleskift, kommer op sammen med et par andre ryttere, og ikke længe efter kommer feltet, men lige som de kommer op er der et par stykker der springer deres føringer over, og pludselig er Ordrup rytteren og jeg alene. Vi får dog ikke lov til at kører væk og bliver hentet relativt hurtigt. Jeg bliver fremme og prøver at sætte et hårdt tempo sammen med nogle af banditterne fra sidste uges udbrud. Feltet bliver trykket helt ud, men den knækker ikke…
På anden omgang er der en HFCK rytter der kører væk, ikke længe efter stikker jeg efter og kommer hurtigt op. Jeg råber at han skal lægge sig på hul, og det gør han, jeg tager en lang føring men da jeg vinker med armen for at få ham frem, råber han til mig at det kan han ikke. I samme ombæring lader han sig falde tilbage og jeg er nu alene i front. Jeg holder den kørende i håb om at der vil komme nogen op til mig. Jeg kigger mere baglæns end fremad, da jeg er ved at koge over i vinden, og jeg kan se at der er flere ryttere der prøver at rykke sig fri, men der er ikke nogen der får lov til sidst bliver jeg hentet igen.
På dette tidspunkt er jeg ved at være derhenne at jeg tænker at det sikkert bliver en massespurt, og at jeg skal overveje at spare lidt på kræfterne så jeg har lidt i bøtten hvis vi kommer samlet hjem. Ude på tredje omgang lægger jeg mig frem for at komme ind på de små veje som en af de første, så jeg ikke skulle blive fanget hvis den skulle knække. Der bliver givet fuld gas og folk er ved at være brugte, og feltet virker som om den kan knække når som helst, så da den går i stå efter de små veje prøver jeg igen, selvom jeg havde besluttet mig for at gemme lidt på kræfterne. Jeg kan nå at skifte taktik mange gange, og nogen gange er der også pludselig nogle øjeblikke hvor det giver mening at kører, så jeg rykker stille væk fra feltet, og der er ikke nogen der har lyst til at følge med, så jeg drifter langsomt væk.
Lige efter jeg er kørt, skal vi igennem nogle lumske sving hvor jeg kan giver den fuld smadder, og hvor feltet altid mister lidt fart. Derfor får jeg igen hurtigt et fornuftigt hul. Desværre er udkommet der samme som på de andre forsøg, der er flere ryttere der forsøger at rykke sig fri, men ender med at trække hele feltet op.
Heldigvis er jeg ikke mere smadret efter forsøget, end at jeg ikke har problemer med at sætte mig tilbage i feltet og ikke falde igennem. Jeg ender med at sidde med samme fornemmelse som i sidste uge, nemlig at dagens anstrengelser måske har været for hårde til at jeg har noget at kører med i spurten. Heldigvis var jeg ikke den eneste der havde forsøgt mig. De stærkeste ryttere havde alle forsøgt sig flere gange, og dette havde tæret på kræfterne, ikke kun hos de stærkeste, men også på resten af feltet som blev tvunget op i fart for at følge med hver gang der blev rykket.
Opløbet var på toppen af en bakke, men når man kom op på toppen, var der yderligere 100-150 m. hvor vejen var flad. Der blev kørt stærkt hen til bakken, og jeg fik placeret mig fornuftigt. Jeg ligger helt ude til venstre lige bag min klub kammerat, Hans. Da vi er næsten oppe på toppen af bakken, er jeg lige ved at blive fanget bag Hans, men jeg når lige akkurat at komme venstre om ham inden han trække ud til siden. Jeg er nu i 4. Position, og jeg kan se at de to førende ryttere sejlere lidt væk, men jeg holder igen, da dagens mål ikke nødvendigvis var at vinde, men at komme på podiet. Jeg var bange for at eksplodere hvis jeg lukkede op for tidligt, så jeg gemte kræfterne til jeg var sikker på at jeg kunne kører max til stregen.
Da jeg følte dette øjeblik var kommet, åbnede jeg og rykkede let forbi rytteren foran mig, og kom hjem på 3. pladsen. Fed fornemmelse at komme med et klart defineret mål, og ende med at kører den hjem. Selvom jeg havde forstillet mig at jeg skulle kører i D igen næste år, så blev jeg alligevel tændt efter sidste weekend, og nu hvor det var fysisk muligt at rykke i C, var det en fed måde at slutte sæsonen af på. Derfor havde jeg opbygget et vist pres på mig selv inden løbet, og derfor var det ekstra fedt at lykkes med dagens mission.
Det er en fed fornemmelse af gå på ”vinterferie” på :-)
Nu er der ikke flere licensløb før til April, så nu står den på spinning, MTB, cross, banecykling, styrketræning og en enkelte ture på vintercyklen ved lejlighed. Jeg har på intet tidspunkt haft det svært med motivationen, og det er sikkert også derfor at jeg slutter sæsonen stærkt af. Det er også lidt træls at skulle stoppe sæsonen nu hvor jeg er godt kørende, men på den anden side er det også fint at slutte mens legen er god, så det ikke ender med at jeg kører surt i det.
Det bliver fint med en lille pause hvor træningen bliver lidt mere afvekslende. Ved ikke præcis hvornår vores træner, Bo Kamstrup, igen spiller op til dans, men en ting er sikkert, jeg er klar!
For at kunne kører med i C klassen næste år, og ikke bare kører med, men at være med til at kører med der hvor det er sjovt, så skal der arbejdes hårdt. Til gengæld så bliver det rart at have en sæson i benene, hvor jeg sidste år ikke havde cyklet, så har jeg næste år et godt udgangspunkt allerede fra sæsonens start.
søndag den 19. september 2010
Yes Sir!
10.45 gik starten i Næstveds løb lørdag formiddag. En Næstved rytter klikker i pedalerne og kører med det samme. Han gjorde det samme i sidste uge i Lyngby og holdte ikke længe så jeg ser det ikke som en trussel.
Der kører hurtigt en mand efter ham og i feltet lægger Næstved rytterne sig frem og tager det overordentligt roligt i fronten af feltet. De første 4-5 km. kører vi på en stor hovedvej hvor der er næsten stik modvind. Det gør at der ikke er nogen der har videre lyst til at lægge sig frem og trække, så Næstved rytterne får lov at kører deres latterlig lave tempo og rytterne ude foran får hurtigt et stort hul.
En træt og glad mand :-)
Jeg får hul og jeg giver den alt hvad jeg har. Efter en lille km. kommer jeg op til to mand som ligger på mellemhånd. Lige som jeg kommer op, kører den ene simpelthen helt uprovokeret af vejen. De må have været en mellemting af vinden og udmattelse der gjorde at han ikke kunne styre cyklen. Det var lidt en skam for så var vi kun to til at kører i den hårde vind. Rytteren som jeg sidder sammen med, er fra Ordrup og vi finder hurtigt ind i et godt samarbejde.
Ordrup rytteren som jeg var i udbrud med stort set hele løbet, tak for godt samarbejde!
Vi holder den godt gående, og kører ca. 15 km. yderligere før vi får følgeskab af en 5 mandsgruppe bagfra. Ca. samtidigt henter vi Næstved manden som har siddet ude foran. Nu er vi en 9 mandsgruppe og det er noget nær en optimal størrelse gruppe i den vind vi kørte i. Der sidder nogle stærke rytter med, og jeg har en god fornemmelse for at vi kan få tingene til at holde hjem.
Jeg spare mig ikke på nogen måde, og giver alt for at vi skal holde et fornuftigt tempo. Der er kommet endnu en Ordrup rytter op, og han forstå ikke at kører rulleskift. Han er stærk og rykker kæden over hver gang han går frem i en føring. Jeg prøver flere gange at forklare ham det på en pæn måde, men han fatter ikke en fin hentydning. For jer læsere der selv cykler, ved hvad det er for en type jeg snakker om, for jer andre, så fatter i ikke hvor provokerende det er når man sidder på grænsen efter et langt udbrud, og der så er en mand der spolere det ellers gode samarbejde. Jeg bandede ham langt væk inde i mit hoved, ikke mindst fordi jeg var ved at være presset.
Som sagt har jeg ikke holdt igen på noget tidspunkt, og jeg begynder at kunne mærke kramperne komme snigende når vi accelerer ud af svingene. Da vi mangler 5 km. kører vi ind i medvinden, og jeg holder mig nede bagved i gruppen. Jeg får lov til at sidde bagerst, og så længe der ikke er nogen der brokker sig bliver jeg siddende.
Det giver mig et meget tiltrængt hvil, og jeg var ved at være bange for at jeg ikke har de kræfter der skal til, men dette lille hvil kan jeg mærke gør underværker. Da vi kommer ud på hovedvejen hvor opløbet er på, begynder jeg at kører med rundt igen så jeg kan finde den position jeg gerne vil have før opløbet.
Opløbet at invitere i den grad til at åbne for tidligt, og jeg sad og mindede mig selv om netop ikke at lave denne fejl. Allerede ved 1.000 m. mærket er der to ryttere der prøver at stikke. Ballerup manden begynder at trække efter dem med mig på hjul. Da han er ved at være træt vil han have mig op og trække, men jeg ved at hvis jeg går frem og trækker nu, så er min chance spildt alligevel, så jeg bliver i hjulet. Øjeblikket efter kommer der tre ryttere blæsende forbi, jeg rykker med og kommer på hjul af en ordentlig klepperet.
Perfekt, en af rytterne falder fra, jeg bliver på hjulet og med 200 m. igen, åbner jeg med alt hvad jeg har og rykker forbi. Jeg får kørt en perfekt timet spurt, og jeg kunne efter det lange udbrud på små 70 km., ikke har gjort det en millimeter bedre. Jeg slutter på 2. pladsen, og er meget glad for at jeg nående mit mål, nemlig at komme på skamlen. At jeg så selv var med til at præge løbet fra start til slut, gjorde ikke den gode fornemmelse mindre god.
Ham der vandt løbet var den lille Næstved rytter som kørte fra starten. Stærkt at han til slut har power nok til at snyde os alle efter så mange km. ude i front. Han sprang en del føringer over i udbruddet, men vi lod ham, da der ikke var nogen der regnede med, at han havde mere at skyde med efter hans optimistiske togt. Sejt at han nappede den på hjemmebane.
Så fik jeg endelig lov til at komme op på den skamel :-)
Med min 2. plads har jeg nu samlet 19 point, og der er kun 5 point igen før jeg kan kalde mig C-rytter. Det satte tankerne i gang, og jeg overvejede om jeg skulle kører til Svendborg dagen efter for at se om jeg kunne skrabe flere point sammen. Tanken blev dog droppet igen. Til gengæld regner jeg nu alligevel med, at finde en løsning så jeg kan komme til at kører det sidste løb i denne sæson, på søndag. Så bliver det sjovt og se, om jeg kan kører mig på podiet igen, og dermed rykke op i C.
Og med sådan en cliffhanger siger jeg: over and out!
søndag den 12. september 2010
Lyngby
Fedt løb i dag. Masser af højde meter og nogle FBL drenge der var sat op til at lave ballade!
Jeg selv havde høje forventninger, da jeg aldrig har følt mig så godt kørende som jeg er i øjeblikket. Under opvarmningen snakker jeg med Mads E. om at vi skal forsøge og kører væk, og hvis feltet får lukket så skal vi blive ved med at kører, da jeg havde en formodning om at feltet ville knække hvis bare vi blev ved.
Vi kommer i gang og jeg føler mig godt kørende. Thomas fra JC kører væk allerede på første omgang og får hurtigt et stort hul til feltet. Da vi kører ud på tredje omgang kører jeg på bakken lige efter mål. Først ser det ud som om jeg får lov at kører, men da jeg kommer op på det flade stykke kommer der først en rytter op, så et par stykker mere, og til sidst kommer Mads E. Jeg holder ikke igen, giver den max gas, ikke mindst for at prøve at få nogle af de andre til at tro på det. Vi holder den gående i et stykke tid, men feltet lukker hullet. Som vi snakkede om inden start fortsætter Mads E. og jeg med at kører rundt. Flere af de stærke ryttere i feltet er med, og vi får trukket feltet helt ud. Sådan fortsætter vi mere end en halv omgang, men det resultat jeg havde håbet på, nemlig at vi kom afsted med en større gruppe lykkes desværre ikke. Lidt senere bliver Thomas fra JC hentet pga. det høje tempo.
En glad Mads S. efter dagens sejr og oprykning. (Læg mærke til Mads E. der fortsætter sidste uges stil med at være helt færdig efter løbet)Jeg forsøger igen på 4 omgang og i starten af 5, men da det ikke holder begynder jeg at tænke på spurten og holde igen. Mads E. kører på slotsbakken, og kommer væk med én anden rytter. De bliver hentet igen, og Mads S. kører kontra. Mads holder hjem, og beviser igen, at offensiv kørsel og troen på at det holder hjem, er vejen frem. Jeg selv, får placeret mig som jeg gerne vil i spurten, i baghjulet på Henrik Brohus, men Henrik kører sammen med en anden rytter og det skaber en masse uro og jeg bliver lukket inde. Jeg nå aldrig at komme op og stå, da der ikke er plads til at jeg kan accelerere. Jeg ender med at trille ind på en 8 plads, hvilket jeg var godt skuffet over. En 8. plads er en fesen placering, når man hele dagen følte at man havde diamanter i benene og at de andre bare kunne komme an.
Felix på podiet. Han havde fortalt mig inden starten hvordan spurten skulle skæres, sejt at følge op med at vise det i praksis!Selv om jeg var skuffet, var der dog masse at glæde sig over i målområdet. Mads S. vandt som sagt D løbet, Felix vandt i H40 og Holger i H60. Derudover var der masser af andre FBL ryttere som kørte fine resultater hjem. Blandt andet kan nævnes at Mads E. kørte point hjem til at rykke op i C. Det samme gjorde Mads S. med sin sejr, og det betyder at der snart ikke er flere FBL ryttere i D klassen. Når jeg nu ikke kan finde ud af at kører mig på podiet i D klassen, så bliver mine chancer til gengæld større og større for at komme på podiet til klubmesterskabet, nu hvor vi kun er en håndfuld tilbage i D :-)
Næste weekend bliver sæsonens sidste samlet start for mit vedkommende, så der må det hele godt lige gå op i en højere enhed, så jeg kan holde vinterpause med god fornemmelse i kroppen.
I vinterpausen har jeg planer om at kører lidt cykelcross og forsøge mig med banecykling. Og selv om vi ikke engang har afsluttet 2010 sæsonen glæder jeg mig allerede til næste år, hvor jeg glæder mig til at have et års cykling i benene, samt den erfaring som denne sæson har givet mig.
I vinterpausen har jeg planer om at kører lidt cykelcross og forsøge mig med banecykling. Og selv om vi ikke engang har afsluttet 2010 sæsonen glæder jeg mig allerede til næste år, hvor jeg glæder mig til at have et års cykling i benene, samt den erfaring som denne sæson har givet mig.
Det resultere forhåbentlig i at D feltet ikke når at fatte hvad der ramte dem i begyndelsen af 2011 sæsonen, så jeg kan komme op i C sammen med de andre banditter :-)
mandag den 6. september 2010
Roskilde
Søndag var turen kommet til Roskildes løb, og jeg havde set ikke så lidt frem til dette løb. Mest fordi jeg har følt mig godt kørende søndag i sidste weekend og træning i tirsdags var også en fed oplevelse, da jeg havde masser af overskud, og havde bare lyst til at kører på cykel.
I samme ombæring skal der lyde en stor tak til vores træner i FBL, Bo Kamstrup! Det er for fedt at der altid er planlagt en god gang træning, med relevant og afvekslende program. Det var præcis det jeg håbede på, da jeg meldte mig ind i FBL, og jeg kunne ikke ønske mig bedre rammer end der er i FBL, ikke mindst i kræft af en veloplagt træner.
Sol og smil i målområdet efter løbet.
Nå, tilbage til Roskildes løb. Vi skulle kører 5 omgang af 18 km. i alt 90 km. Ruten var lettere kuperet, men ikke nogen stigninger der kunne ryste feltet nævneværdigt. Da vejret også viste sig fra sin bedste side og der ikke var meget vind, endte det med at blive et lidt mærkeligt løb. Der blev ikke kørt specielt stærkt på trods af at der ikke var noget vind.
Da vi kom til afslutningen på første omgang blev jeg opmærksom på hvordan opløbet så ud, og jeg blev ikke skuffet! Opløbet var på toppen af en svagt stigende bakke som var 4-500 m. Noget nær perfekt for mig, så jeg besluttede mig allerede der, for at spare så mange kræfter som muligt og se om det ikke var i dag jeg skulle få mig placeret godt, så jeg kunne kører en god spurt og ende på podiet.
Det var målsætningen, og taktikken blev fulgt, og da feltet blev holdt samlet, så troede jeg på det. Var dog lige ved at opgive at spurte, da farten havde været moderat, var der mange som gerne ville kører med om sejren, og positionskampen var lige ved at blive for hektisk for mig de sidste 2 km.
Jeg holder dog på, men bliver lidt skidt placeret helt ude i venstre side hvor jeg ikke kan ligge på læ af nogen. På den anden side kan jeg heller ikke blive lukket inde, og jeg beslutter pludselig at kører den fra front så jeg træder frem uden at give alt hvad jeg har, da jeg allerede træder frem i bunden af bakken og ved at der er langt hjem endnu. Jeg holder den gående længe, men med 30 m. igen bliver jeg overhalet af en CK Fix rytter, og med 10 m. igen sniger der sig en mere forbi.
Jeg holder 3. pladsen, hvilket var målsætningen og jeg er yderste tilfreds lige efter spurten.
Får mig dog en slem skuffelse da jeg triller tilbage til mål. Da de råber rækkefølgen op råber den mig op som nummer 4. Grunden er at der er en ABC rytter som har ligget ude foran, og grunden til at jeg ikke var bevist om det, var at han havde sneget sig med da A rytterne overhalede os. Det bliver straks nedlagt protest, af nogle andre ryttere, men kommissærerne ender med at lad ABC rytteren vinde.
ABC rytteren giver sin forklaring til kommisæren, den var åbenbart god nok til at han fik lov at beholde sejeren. (har han ikke tudefjæs på, eller er det bare mig??? :-))
Prøv at spørg om jeg følte mig snydt, ville gerne have været oppe på podiet, men fuck det, jeg har stadig chancen i de næste par weekender inden sæsonen slutter. Mere skuffet var Mads E. Han skulle bruge 3 point for at rykke op, og han ender på 6. pladsen pga. ABC rytteren og mangler derfor stadig 1 point for at rykke op.
En Skuffet Mads E. efter opløbet.
I samme ombæring skal der lyde en stor tak til vores træner i FBL, Bo Kamstrup! Det er for fedt at der altid er planlagt en god gang træning, med relevant og afvekslende program. Det var præcis det jeg håbede på, da jeg meldte mig ind i FBL, og jeg kunne ikke ønske mig bedre rammer end der er i FBL, ikke mindst i kræft af en veloplagt træner.
Sol og smil i målområdet efter løbet.Nå, tilbage til Roskildes løb. Vi skulle kører 5 omgang af 18 km. i alt 90 km. Ruten var lettere kuperet, men ikke nogen stigninger der kunne ryste feltet nævneværdigt. Da vejret også viste sig fra sin bedste side og der ikke var meget vind, endte det med at blive et lidt mærkeligt løb. Der blev ikke kørt specielt stærkt på trods af at der ikke var noget vind.
Da vi kom til afslutningen på første omgang blev jeg opmærksom på hvordan opløbet så ud, og jeg blev ikke skuffet! Opløbet var på toppen af en svagt stigende bakke som var 4-500 m. Noget nær perfekt for mig, så jeg besluttede mig allerede der, for at spare så mange kræfter som muligt og se om det ikke var i dag jeg skulle få mig placeret godt, så jeg kunne kører en god spurt og ende på podiet.
Det var målsætningen, og taktikken blev fulgt, og da feltet blev holdt samlet, så troede jeg på det. Var dog lige ved at opgive at spurte, da farten havde været moderat, var der mange som gerne ville kører med om sejren, og positionskampen var lige ved at blive for hektisk for mig de sidste 2 km.
Jeg holder dog på, men bliver lidt skidt placeret helt ude i venstre side hvor jeg ikke kan ligge på læ af nogen. På den anden side kan jeg heller ikke blive lukket inde, og jeg beslutter pludselig at kører den fra front så jeg træder frem uden at give alt hvad jeg har, da jeg allerede træder frem i bunden af bakken og ved at der er langt hjem endnu. Jeg holder den gående længe, men med 30 m. igen bliver jeg overhalet af en CK Fix rytter, og med 10 m. igen sniger der sig en mere forbi.
Jeg holder 3. pladsen, hvilket var målsætningen og jeg er yderste tilfreds lige efter spurten.
Får mig dog en slem skuffelse da jeg triller tilbage til mål. Da de råber rækkefølgen op råber den mig op som nummer 4. Grunden er at der er en ABC rytter som har ligget ude foran, og grunden til at jeg ikke var bevist om det, var at han havde sneget sig med da A rytterne overhalede os. Det bliver straks nedlagt protest, af nogle andre ryttere, men kommissærerne ender med at lad ABC rytteren vinde.
ABC rytteren giver sin forklaring til kommisæren, den var åbenbart god nok til at han fik lov at beholde sejeren. (har han ikke tudefjæs på, eller er det bare mig??? :-))Prøv at spørg om jeg følte mig snydt, ville gerne have været oppe på podiet, men fuck det, jeg har stadig chancen i de næste par weekender inden sæsonen slutter. Mere skuffet var Mads E. Han skulle bruge 3 point for at rykke op, og han ender på 6. pladsen pga. ABC rytteren og mangler derfor stadig 1 point for at rykke op.
En Skuffet Mads E. efter opløbet.
tirsdag den 31. august 2010
Jylland, fra sin værste og bedste side...
Efter en længere udlægstørke, i forbindelse med sommerpausen, så er det igen tid til at få opdateret bloggen med friske erindringer fra de danske landeveje.
Her i weekenden var jeg i Jylland for at kører løb. Lørdag stod menuen på Marselisløbet, 100 km. motionsløb som jeg længe har haft en aftale med min far om at kører. Planen var at holde sig til oppe foran og forhåbentlig holde med første gruppe hjem.
Det skulle vise sig at blive sværere end jeg havde regnet med. Ruten var med sidevind stort set hele vejen og det var med til at gøre løbet til langt det hårdteste jeg har kørt.
Resultatliste Marselisløbet 2010. (det er svært at se, men jeg sniger mig lige med på første side, nederst)
Undervejs da jeg sad og led i vinden strejfede tanken mig hvorfor jeg gider det her cykling. Det var hårdt og jeg havde monster ondt, og på det tidspunkt gav cykling absolut ingen mening. Efter løbet sagde jeg til min far og lillebror at der var 99 % chance for at jeg ikke kørte løbet i Thorsager dagen efter da jeg var helt færdig i benene. Jeg skulle ud til nogle kammerater efter løbet, og nu hvor jeg var helt færdig tænkte jeg at jeg ville drikke mig fuld med dem, i stedet for at kører cykelløb om søndagen.
På vej derud i bilen ringede jeg til min kammerat Thomas Lundgaard som jeg havde mødt under løbet oppe foran i feltet. Jeg fik en opdatering på hvordan Thomas havde klaret løbet, og han fik også lige sagt at jeg skulle tage og kører løbet i Thorsager, da det var en fed rute med masser af bakker…
Der steg chancerne allerede for at jeg skulle kører igen søndag :-)
Da jeg ankom til Thorsager, var byen på den anden ende. Stemningen osede af cykelløb, og det virkede som om alle byens beboere havde taget deres havestole med op til opløbsbakken med deres termokane og kage… Fed stemning!
Jeg var lidt tung i hele kroppen efter cykelløb og øl, men jeg fik meldt mig til og varmet op. Da løbet blev sat i gang var det tydeligt at det ikke var løse rygter med de mange og lange bakker. Specielt bakken i Rønde trak tænder ud, den blev bare ved…
Her i weekenden var jeg i Jylland for at kører løb. Lørdag stod menuen på Marselisløbet, 100 km. motionsløb som jeg længe har haft en aftale med min far om at kører. Planen var at holde sig til oppe foran og forhåbentlig holde med første gruppe hjem.
Det skulle vise sig at blive sværere end jeg havde regnet med. Ruten var med sidevind stort set hele vejen og det var med til at gøre løbet til langt det hårdteste jeg har kørt.
Overskud til at vinke til fotografen! Skindet bedrager, jeg var max presset! :-)
Der var over 800 mand til start på 100 km. ruten, så det galt bare om at holde sig foran fra start. Det gjorde jeg, men ude ved ca. 45 km. bliver jeg nød til at slippe fronten pga. vinden. To andre ryttere falder også af og vi starter et samarbejde. Ved 70 km. bliver vi hentet af 4 ryttere og vi følges ad hjem over. Igennem Marselisskoven er der to mand der stikker, og kommer væk. Da vi kommer ud af skoven og kun mangler den sidste 1-1,5 km hen af strandvejen kører jeg med alt hvad der er tilbage, op over cykelstien og væk fra trafikken som giver lidt forvirring. (motionsløb er noget hø med åbne veje, det giver alt for mange farlige situationer)
Jeg holder hele vejen hjem, og kommer ind på en samlet 35. plads, hvilket alt i alt er ok. Jeg havde dog sat næsen op efter at kører med de forreste ind og en bedre placering, men jeg havde ikke mere og kører med, så med det i baghovedet kan jeg ikke være utilfreds.
Resultatliste Marselisløbet 2010. (det er svært at se, men jeg sniger mig lige med på første side, nederst)Undervejs da jeg sad og led i vinden strejfede tanken mig hvorfor jeg gider det her cykling. Det var hårdt og jeg havde monster ondt, og på det tidspunkt gav cykling absolut ingen mening. Efter løbet sagde jeg til min far og lillebror at der var 99 % chance for at jeg ikke kørte løbet i Thorsager dagen efter da jeg var helt færdig i benene. Jeg skulle ud til nogle kammerater efter løbet, og nu hvor jeg var helt færdig tænkte jeg at jeg ville drikke mig fuld med dem, i stedet for at kører cykelløb om søndagen.
På billedet er det min far. Læg mærke til hans venstre bremsegreb som sidder godt skævt efter nærkontakt med en bybus... Motionsløb er noget farligt noget!
På vej derud i bilen ringede jeg til min kammerat Thomas Lundgaard som jeg havde mødt under løbet oppe foran i feltet. Jeg fik en opdatering på hvordan Thomas havde klaret løbet, og han fik også lige sagt at jeg skulle tage og kører løbet i Thorsager, da det var en fed rute med masser af bakker…
Der steg chancerne allerede for at jeg skulle kører igen søndag :-)
Nå, jeg hyggede med drengene og fik også en ordentlig røvfuld bajere, men inderst inde havde jeg besluttet mig for at kører søndag, om ikke andet så kunne jeg bruge løbet som en omgang god træning.
Da jeg ankom til Thorsager, var byen på den anden ende. Stemningen osede af cykelløb, og det virkede som om alle byens beboere havde taget deres havestole med op til opløbsbakken med deres termokane og kage… Fed stemning!
Jeg var lidt tung i hele kroppen efter cykelløb og øl, men jeg fik meldt mig til og varmet op. Da løbet blev sat i gang var det tydeligt at det ikke var løse rygter med de mange og lange bakker. Specielt bakken i Rønde trak tænder ud, den blev bare ved…
Benene var tunge og jeg skulle bare sidde med så længe jeg kunne. Det var dog som om at det gradvist blev bedre og da vi ruller ud på sidste omgang af 3, er målsætningen at sidde med over bakken i Rønde og så se hvad det sker, hvis jeg var med over bakken. Det var jeg lige akkurat som sidste mand, men havde dog fint med overskud og hjælp også med at give lidt gas på toppen af bakken så vi kunne knække feltet, hvilket også lykkes.
Jeg holder mig godt fremme resten af vejen hjem og kommer også fornuftigt ind på opløbet, får fundet det rigtige gear som jeg kan holde hele vejen op ad målbakken. Min spurt rækker til en 5. plads i feltets spurt, og en over all 7. plads da der var 2 mand i udbrud som holdt hjem foran feltet.
Alt i alt en overraskende god præstation den foregående dags strabadser taget i betragtning. Det giver kun endnu mere blod på tanden, og inden sæsonen slutter skal jeg have den skide spurt til at lykkes, så jeg kan komme op på den skammel!
mandag den 21. juni 2010
Weekends løb
Lørdag skulle slaget slåes på en rute i Ganløse/Farum omegn, og igen gik ruten op over den efterhånden legendariske ”Tyrens ryg”.
Det var et relativt lille D felt som stod klar ved starten, men FBL var ok repræsenteret.
Til start stod Mads E, Mads S, Anders, Hans, Søren, Laust og jeg.
Hans lagde hårdt ud og stak på toppen af tyren og han var i udbrud i 2 omgange sammen med en gut fra Ordrup.
Det var et godt forsøg, men det var for tidligt nu hvor der ikke kom flere op til dem for at hjælpe med at holde dampen oppe.
Selv prøvede jeg at kører op til Hans på anden omgang sammen med Thomas fra JC.
Vi fik et hul ud af rundkørselen ved Ganløse og besluttede at prøve lykken, med fuld skrald hen mod Tyrens ryg.
På toppen af tyren er feltet kommet tæt på men vi forsætter i håb om at feltet går i stå. Dette sker desværre ikke og vi bliver hentet lidt længere ude.
Tilbage i feltet bliver der kørt et mærkeligt tempo. Relativt langsomt, men feltet ville heller ikke lade nogen komme væk.
På fjerde omgang ligger jeg forrest da der er en rytter som kommer forbi mig, som om han vi sætte tempoet lidt på i feltet. Der er ingen der går efter ham og jeg vil ikke lukke hullet, så han drifter langsomt væk. Da vi kommer igennem skoven ligger jeg mig frem, da det på de foregående omgange har været lidt af en oplevelse at ligge i feltet igennem skoven, ned af bakke og godt med sving.
Men når man ligger der forrest hvor der ikke er nogen tosser til at gøre livet usikkert, kan det gøres relativt hurtigt. Jeg holder teten op ad hulet og bliver ved med at træde rundt i svinget. Da jeg kigger mig tilbage er der hul… Havde godt lagt mærke til at folk ikke kunne finde ud af at dreje og træde på samme tid. Noget jeg vil skrive mig bag øret til en anden gang da dette godt kunne være stedet man kunne kører væk.
Omgang efter, sidste omgang havde jeg igen lagt mig frem og jeg lå i fjedre position da vi rundede hjørnet. Rytteren foran mig vælter i svinget da vejen er våd efter en kort byge. Han rammer mig da jeg forsøger at komme rundt om ham, men der sker heldigvis ikke andet end min fod klikker ud af pedalen. Pga. styrtet opstår der lidt kaos, og der er tre mand som ligger foran mig som begynder at kører for fuld skrue. Ikke det mest sympatiske når der lige er en der er styrtet, men jeg tøver et øjeblik og beslutter mig så for at kører med da dette kan være min chance.
Vi får hurtigt et samarbejde op og kører, men feltet har ikke tænkt sig at lade os kører væk, så efter at have brændt godt med kræfter kommer feltet op igen.
Da spurten skulle kørers resignere jeg, da jeg ikke har noget at kører med efter forsøget, og da vejen også er fedtet efter bygen var det heller ikke svært at overtale mig selv til at rulle stille og roligt i mål. Lige som jeg rulle over stregen råber løbskommissærerne dagens vinder op, Mads Elvius - FBL. De må have troet at jeg var godt forvirret oppe i dommervognen for da jeg ruller over som sidste mand jubler jeg med begge hænder over hovedet. Dette var selvfølgelig fordi jeg hørte at Mads havde vundet :-)
Mads rykkede sig fri fra feltet på sidste omgang, kørte op til den enelige udbryder og nakkede ham i spurten, SMUKT!
Første gang jeg mødte Mads var kun en uge eller to efter jeg selv begyndte at cykle i FBL. Fra første færd viste han sig at være bom stærk, og jeg har hele tiden vidst at det kun ville være et spørgsmål om tid før vi så ham på skamlen. (tjek evt. mit indlæg fra Ringsted)
At hans første tur på skamlen så er på øverste trin, det er for sejt!
Respekt herfra…
Det var et relativt lille D felt som stod klar ved starten, men FBL var ok repræsenteret.
Til start stod Mads E, Mads S, Anders, Hans, Søren, Laust og jeg.
Hans lagde hårdt ud og stak på toppen af tyren og han var i udbrud i 2 omgange sammen med en gut fra Ordrup.
Det var et godt forsøg, men det var for tidligt nu hvor der ikke kom flere op til dem for at hjælpe med at holde dampen oppe.
Selv prøvede jeg at kører op til Hans på anden omgang sammen med Thomas fra JC.
Vi fik et hul ud af rundkørselen ved Ganløse og besluttede at prøve lykken, med fuld skrald hen mod Tyrens ryg.
På toppen af tyren er feltet kommet tæt på men vi forsætter i håb om at feltet går i stå. Dette sker desværre ikke og vi bliver hentet lidt længere ude.
Tilbage i feltet bliver der kørt et mærkeligt tempo. Relativt langsomt, men feltet ville heller ikke lade nogen komme væk.
På fjerde omgang ligger jeg forrest da der er en rytter som kommer forbi mig, som om han vi sætte tempoet lidt på i feltet. Der er ingen der går efter ham og jeg vil ikke lukke hullet, så han drifter langsomt væk. Da vi kommer igennem skoven ligger jeg mig frem, da det på de foregående omgange har været lidt af en oplevelse at ligge i feltet igennem skoven, ned af bakke og godt med sving.
Men når man ligger der forrest hvor der ikke er nogen tosser til at gøre livet usikkert, kan det gøres relativt hurtigt. Jeg holder teten op ad hulet og bliver ved med at træde rundt i svinget. Da jeg kigger mig tilbage er der hul… Havde godt lagt mærke til at folk ikke kunne finde ud af at dreje og træde på samme tid. Noget jeg vil skrive mig bag øret til en anden gang da dette godt kunne være stedet man kunne kører væk.
Omgang efter, sidste omgang havde jeg igen lagt mig frem og jeg lå i fjedre position da vi rundede hjørnet. Rytteren foran mig vælter i svinget da vejen er våd efter en kort byge. Han rammer mig da jeg forsøger at komme rundt om ham, men der sker heldigvis ikke andet end min fod klikker ud af pedalen. Pga. styrtet opstår der lidt kaos, og der er tre mand som ligger foran mig som begynder at kører for fuld skrue. Ikke det mest sympatiske når der lige er en der er styrtet, men jeg tøver et øjeblik og beslutter mig så for at kører med da dette kan være min chance.
Vi får hurtigt et samarbejde op og kører, men feltet har ikke tænkt sig at lade os kører væk, så efter at have brændt godt med kræfter kommer feltet op igen.
Da spurten skulle kørers resignere jeg, da jeg ikke har noget at kører med efter forsøget, og da vejen også er fedtet efter bygen var det heller ikke svært at overtale mig selv til at rulle stille og roligt i mål. Lige som jeg rulle over stregen råber løbskommissærerne dagens vinder op, Mads Elvius - FBL. De må have troet at jeg var godt forvirret oppe i dommervognen for da jeg ruller over som sidste mand jubler jeg med begge hænder over hovedet. Dette var selvfølgelig fordi jeg hørte at Mads havde vundet :-)
Mads rykkede sig fri fra feltet på sidste omgang, kørte op til den enelige udbryder og nakkede ham i spurten, SMUKT!
Første gang jeg mødte Mads var kun en uge eller to efter jeg selv begyndte at cykle i FBL. Fra første færd viste han sig at være bom stærk, og jeg har hele tiden vidst at det kun ville være et spørgsmål om tid før vi så ham på skamlen. (tjek evt. mit indlæg fra Ringsted)
At hans første tur på skamlen så er på øverste trin, det er for sejt!
Respekt herfra…
søndag den 6. juni 2010
Sol, ingen vind og masser af højdemeter, perfekt!
Lørdag var det endeligt tid til at kører væddeløb igen… Jeg har holdt en længere pause pga. vejret og andre arrangementer som er kommet i vejen for at jeg kunne kører løb. Jeg var godt tændt men var ikke helt sikker på at jeg havde speeden efter den lange løbspause.
Det var cykelklubben ABC som var værter og ruten var en kuperet en af slagsen i Farum og omegn. Vejret viste sig fra sin bedste side med høj sol og ikke meget vind. Lige noget der passer mig :-) Faktisk lidt mærkeligt når man tager min statur i betragtning, men ikke desto mindre så kan jeg godt lide bakkerne, mens jeg ikke er for meget for vinden…
Emil fra klubben er allerede rykket op i C klassen og Stefan som også har kørt fine resultater hjem sparede benene for at være klar til Sjællandsmesterskaberne i enkeltstart søndag, så det var op til os andre at vise de andre klubber at FBL stadig er til stede i D feltet, og at vi mente det alvorligt.
Vi var med i alt hvad der rørte sig fra starten, og jeg selv så at Laust havde lavet et hul første gang vi kørte op over tyrens ryg. Jeg havde godt med medløb og holdt kadencen, hvilket resulteret i at jeg strøg forbi feltet. Da jeg var ved at komme op til Laust på toppen af bakken råbte jeg til ham at han skulle kører med, for nu kom jeg blæsende :-)
Laust kom med på hjul og der var én mere med. Vi fik hurtigt startet et samarbejde, men rytterne i feltet var stadig alt for friske og de fik relativt hurtigt lukket op til os, selv om vi gav den god gas. De næste par forsøg blev også hurtigt kørt hjem, og jeg indstillede mig på at feltet ikke havde i sinde at lade et udbrud kører væk, og med det i baghovedet var det bare at spare mig mest muligt og ikke sidde for langt tilbage i feltet hvis det nu alligevel skulle knække.
Jeg nød turen, vejret var så fedt og omgivelserne var fantastiske, der gik helt Morten Korch i den hver gang vi kom til Bastrup sø, dejligt sted. Jeg var igen ikke i nærheden af at være i problemer på noget tidspunkt hvilket var en dejlig følelse. Det var en kombination af at ruten ikke havde så mange skarpe sving og derfor heller ikke så mange accelerationer som plejer at være hårde ved mig, og at jeg er blevet mere vant til at sidde i feltet, og ikke længere skal bruge så meget energi bare på at sidde i feltet.
Bedst som jeg tror at vi skal komme samlet hjem er der alligevel 4 ryttere som slider sig løs sidste gang over tyrens ryg. Feltet har spredt sig over hele kørerbanen på vej på ad bakken og pludselig kommer der 2 ryttere i den modsatte retning. Dette skaber noget panik og feltets hastighed falder meget og det er her Laust, plus 3, kommer afsted. Jeg overvejer at kører op til dem, men tænker at det nok er smartest at spare mig til afslutningen, da feltet har kørt alt ind i dette løb.
Det viser sig dog at denne gang bliver de ikke kørt ind med det samme som eller har været kutyme. På et tidspunkt ser hullet til at være blevet så stort at de holder hjem. Jeg havde lige siddet og tænkt på at det var synd for Laust at feltet kørte så defensivt som de gjorde, da hans spidskompetance er bakkerne og ikke en spurt. Jeg sidder og ærgre mig, da jeg følte mig stærk og gerne ville have været med til at kører om sejren.
Bedst som jeg troede løbet var kørt, er der en Ballerup rytter som forsøger at komme væk, og det trækker feltet højt op i fart og farten holdes oppe herfra og hele vejen til mål. Inde på opløbsstrækningen sidder jeg super placeret, hvilket jeg fokusere så meget på at jeg bliver lidt overrasket over at opdage at vi kun er 50 m fra mål. Jeg når næsten ikke at fyrer den af, men får da taget et par placeringer inden vi kommer over stregen.
Laust og de andre udbrydere blev hentet med under 100 m til stregen, så han var forståeligt en bitter mand da vi blev samlet i målområdet efter løbet. Det betød til gengæld at jeg endte på femte pladsen, som er mit bedste resultat til dato. Inden løbet ville jeg heller end gerne have solgt den for en femte plads, men med det opløb hvor jeg slet ikke nåede og fyrer den af, var min umiddelbare følelse skuffelse.
I de tidligere spurter jeg har været med i, er jeg altid blevet lukket inde så jeg ikke kunne trykke den max af til sidst. Dette prøvede jeg at undgå denne gang ved at placere mig bedre og længere fremme, hvilket også lykkedes, men til gengæld stjæl dette mit fokus fra hvor målstregen var :-(
What the fuck, jeg er stadig i læringsprocessen, og med fare for at lyde lidt for smart, så er jeg ikke et sekund i tvivl om at jeg har power'en til at vinde, nu mangler jeg bare at få hele ligningen til at gå op i en højere enhed.
Selv om vi ikke havde vores to stærkeste og nu tidligere D rytter med, så fik vi vist os godt i feltet og som Hans skrev på vores klub-blog, så blev der kørt med overskud fra alle FBL rytterne, det er helt sikkert ikke det sidste de har set til os i D feltet :-)
Det var cykelklubben ABC som var værter og ruten var en kuperet en af slagsen i Farum og omegn. Vejret viste sig fra sin bedste side med høj sol og ikke meget vind. Lige noget der passer mig :-) Faktisk lidt mærkeligt når man tager min statur i betragtning, men ikke desto mindre så kan jeg godt lide bakkerne, mens jeg ikke er for meget for vinden…
Emil fra klubben er allerede rykket op i C klassen og Stefan som også har kørt fine resultater hjem sparede benene for at være klar til Sjællandsmesterskaberne i enkeltstart søndag, så det var op til os andre at vise de andre klubber at FBL stadig er til stede i D feltet, og at vi mente det alvorligt.
Vi var med i alt hvad der rørte sig fra starten, og jeg selv så at Laust havde lavet et hul første gang vi kørte op over tyrens ryg. Jeg havde godt med medløb og holdt kadencen, hvilket resulteret i at jeg strøg forbi feltet. Da jeg var ved at komme op til Laust på toppen af bakken råbte jeg til ham at han skulle kører med, for nu kom jeg blæsende :-)
Laust kom med på hjul og der var én mere med. Vi fik hurtigt startet et samarbejde, men rytterne i feltet var stadig alt for friske og de fik relativt hurtigt lukket op til os, selv om vi gav den god gas. De næste par forsøg blev også hurtigt kørt hjem, og jeg indstillede mig på at feltet ikke havde i sinde at lade et udbrud kører væk, og med det i baghovedet var det bare at spare mig mest muligt og ikke sidde for langt tilbage i feltet hvis det nu alligevel skulle knække.
Jeg nød turen, vejret var så fedt og omgivelserne var fantastiske, der gik helt Morten Korch i den hver gang vi kom til Bastrup sø, dejligt sted. Jeg var igen ikke i nærheden af at være i problemer på noget tidspunkt hvilket var en dejlig følelse. Det var en kombination af at ruten ikke havde så mange skarpe sving og derfor heller ikke så mange accelerationer som plejer at være hårde ved mig, og at jeg er blevet mere vant til at sidde i feltet, og ikke længere skal bruge så meget energi bare på at sidde i feltet.
Bedst som jeg tror at vi skal komme samlet hjem er der alligevel 4 ryttere som slider sig løs sidste gang over tyrens ryg. Feltet har spredt sig over hele kørerbanen på vej på ad bakken og pludselig kommer der 2 ryttere i den modsatte retning. Dette skaber noget panik og feltets hastighed falder meget og det er her Laust, plus 3, kommer afsted. Jeg overvejer at kører op til dem, men tænker at det nok er smartest at spare mig til afslutningen, da feltet har kørt alt ind i dette løb.
Det viser sig dog at denne gang bliver de ikke kørt ind med det samme som eller har været kutyme. På et tidspunkt ser hullet til at være blevet så stort at de holder hjem. Jeg havde lige siddet og tænkt på at det var synd for Laust at feltet kørte så defensivt som de gjorde, da hans spidskompetance er bakkerne og ikke en spurt. Jeg sidder og ærgre mig, da jeg følte mig stærk og gerne ville have været med til at kører om sejren.
Bedst som jeg troede løbet var kørt, er der en Ballerup rytter som forsøger at komme væk, og det trækker feltet højt op i fart og farten holdes oppe herfra og hele vejen til mål. Inde på opløbsstrækningen sidder jeg super placeret, hvilket jeg fokusere så meget på at jeg bliver lidt overrasket over at opdage at vi kun er 50 m fra mål. Jeg når næsten ikke at fyrer den af, men får da taget et par placeringer inden vi kommer over stregen.
Laust og de andre udbrydere blev hentet med under 100 m til stregen, så han var forståeligt en bitter mand da vi blev samlet i målområdet efter løbet. Det betød til gengæld at jeg endte på femte pladsen, som er mit bedste resultat til dato. Inden løbet ville jeg heller end gerne have solgt den for en femte plads, men med det opløb hvor jeg slet ikke nåede og fyrer den af, var min umiddelbare følelse skuffelse.
I de tidligere spurter jeg har været med i, er jeg altid blevet lukket inde så jeg ikke kunne trykke den max af til sidst. Dette prøvede jeg at undgå denne gang ved at placere mig bedre og længere fremme, hvilket også lykkedes, men til gengæld stjæl dette mit fokus fra hvor målstregen var :-(
What the fuck, jeg er stadig i læringsprocessen, og med fare for at lyde lidt for smart, så er jeg ikke et sekund i tvivl om at jeg har power'en til at vinde, nu mangler jeg bare at få hele ligningen til at gå op i en højere enhed.
Selv om vi ikke havde vores to stærkeste og nu tidligere D rytter med, så fik vi vist os godt i feltet og som Hans skrev på vores klub-blog, så blev der kørt med overskud fra alle FBL rytterne, det er helt sikkert ikke det sidste de har set til os i D feltet :-)
søndag den 9. maj 2010
Slagelse
Inden dagens løb, var jeg for første gang lidt nervøs. Jeg syntes at jeg kunne mærke min høfeber for første gang i år, mit venstre knæ driller lidt og der var ikke det, der ikke var galt. Tror sgu jeg er ved at blive cykelrytter :-)
Dagens løb stod på en bakket rute ved Slagelse, 81 km. skulle køres. Vi var igen et stort felt med ca. 65 mand til start. Da først starten gik tænkte jeg ikke mere på alle de dårlige undskyldninger, og jeg koncentrede mig om at kører cykelløb. Ruten passede mig fint, og jeg holdte mig godt til oppe foran.
Vi var mange fra klubben der havde taget turen til Slagelse, og vi var super godt repræsenteret, både i feltet og i udbrudene. Første udbrud der kommer væk sidder Stefan fra klubben med, og lidt senere kommer Emil også afsted. De to udbrud samles ude foran, og arbejder godt sammen.
I feltet gør vi hvad vi kan for at holde farten nede, og kører forsøg fra de andre klubber ind.
De 8 mand som sidder ude foran holder hjem så der var kun 9 pladsen at kører om da vi kommer til opløbet. Målstregen lå oppe på en bakketop, og de sidste 400-500 meter var opad, en afslutning som passede mig fint. Feltet åbner allerede i opløbssvinget, hvilket var alt for tidligt, men jeg måtte jo holde på for at løbet ikke allerede var kørt. Jeg ligger ca. på en 15 plads i feltet, men de optimiskte gutter som startede spurten i opløbssvinget løber tør for kræfter 200-300 meter før stregen, og de sejler langsomt bagud. Til sidst er der kun 3 mand foran mig, og jeg nærmere mig de foran kørende. Jeg har fundet et godt gear og kan mærke at jeg godt kan holde den kørende hele vejen. Desværre flader bakken ud de sidste 75 meter, hvilket medfører en højere kadance som er ved at tage livet af mine ben.
Lige på stregen er der en gut som får forhjulet forbi mig, så jeg ender på en samlet 13 plads.
Alt i alt en placering som jeg kun kan være tilfreds med. Det var mit tredje point i min trejde løbsweekend, lad os håbe på at jeg kan blive ved med at scorre point :-)
Næste løb er i Sorø på lørdag, og der er målet at jeg skal prøve at scorre mere end 1 point. Så der må jeg forsøge at komme med i et udbrud. De tidligere løb, har jeg hver gang haft en krise hvor jeg har været ved at blive sat. I dag var der ikke skyggen af krise, og det var en dejlig fornemmelse, som kun giver mod på mere, og derfor også målsætningen om mere end ét point i Sorø.
To glade FBL'er på skamlen, de andre klubber kan lige så godt vende sig til synet :-)
mandag den 26. april 2010
Ringsted
Dagens løb i Ringsted bød på 93 km., den længste distance som jeg har kørt i et løb endnu. Vinden var ikke så slem som i sidste weekend, men den skulle vise sig at være en faktor i det åbne landskab ved Ringsted.
Alle de deltagende FBL’er havde været forbi Felix og hente noget nyt tøj, så det var en samling flotte ryttere som mødes inden start i morges. Selv havde jeg købt fuld udrustning, så man næsten skulle tro at der var en FBL merchandise butik der havde kastet op på mig :-)
Starten gik, og vi skulle frem og flashe vores nye tøj. Der blev kørt meget stærkt fra første meter, og vores plan om at ligge os frem, var ikke så nem som den lød da vi aftalte den inden start. Jeg får dog kæmpet mig frem, og bliver mellem de første 20 rytter på de første 2 af de 3 runder.
På tredje runde kommer der et udbrud væk, og feltet jagter hårdt. På et tidspunkt er jeg ved at være bange for at jeg skal lide samme skæbne som i søndags, men jeg kæmper det bedste jeg har lært og formår lige akkurat at holde fast med det yderste af neglene der hvor feltet knækker. Mads E. kommer med lidt moralsk opbakning, da det gør aller mest ondt, og det var helt sikkert med til at jeg giver mig lidt ekstra, tak for det :-)
Nu vi er ved Mads E. så kørte han med stort overskud i dag. Mads har trænet med klubben et par uger, og lignede ikke en der havde problemer på noget tidspunkt i dag, respekt! Han skal nok blive rigtig giftig når han får mere erfaring med at kører løb…
Feltet drejer væk fra sidevinden, og tempoet falder så jeg igen kan side med uden problem. Resten af vejen hjem lægger jeg mig frem igen, og der er ikke flere problemer. De sidste 3 km. ligger jeg i anden position bag en rytter som jeg havde spottet som en af de stærke i feltet, så jeg er godt tilfreds med min placering inden spurten. Lige inden opløbsstrækningen er der nogle ryttere som prøver at komme væk, men de slipper ikke fri. Dette forsøg betyder at jeg nu ligger lidt længere tilbage på opløbsstrækningen, men stadig i en ok position.
Jeg holder godt på i spurten, og kan se at jeg er mere holdbar end mange af de ryttere som ligger rundt om mig. Jeg overhaler en del, men bliver til sidst fanget mellem rækværket og en rytter som presser længere og længere ud. Jeg bliver nød til at bakke af :-( Det var lidt en skam for jeg havde et godt drive og med den speed jeg kom med havde jeg fornemmelsen af at jeg ville have nappet 3-4 stykker yderligere hvis jeg ikke var blevet tvunget til at bakke af.
Jeg slutter på 11 pladsen, hvilket giver 1 point! Yes sir…
Alle de deltagende FBL’er havde været forbi Felix og hente noget nyt tøj, så det var en samling flotte ryttere som mødes inden start i morges. Selv havde jeg købt fuld udrustning, så man næsten skulle tro at der var en FBL merchandise butik der havde kastet op på mig :-)
Starten gik, og vi skulle frem og flashe vores nye tøj. Der blev kørt meget stærkt fra første meter, og vores plan om at ligge os frem, var ikke så nem som den lød da vi aftalte den inden start. Jeg får dog kæmpet mig frem, og bliver mellem de første 20 rytter på de første 2 af de 3 runder.
På tredje runde kommer der et udbrud væk, og feltet jagter hårdt. På et tidspunkt er jeg ved at være bange for at jeg skal lide samme skæbne som i søndags, men jeg kæmper det bedste jeg har lært og formår lige akkurat at holde fast med det yderste af neglene der hvor feltet knækker. Mads E. kommer med lidt moralsk opbakning, da det gør aller mest ondt, og det var helt sikkert med til at jeg giver mig lidt ekstra, tak for det :-)
Nu vi er ved Mads E. så kørte han med stort overskud i dag. Mads har trænet med klubben et par uger, og lignede ikke en der havde problemer på noget tidspunkt i dag, respekt! Han skal nok blive rigtig giftig når han får mere erfaring med at kører løb…
Feltet drejer væk fra sidevinden, og tempoet falder så jeg igen kan side med uden problem. Resten af vejen hjem lægger jeg mig frem igen, og der er ikke flere problemer. De sidste 3 km. ligger jeg i anden position bag en rytter som jeg havde spottet som en af de stærke i feltet, så jeg er godt tilfreds med min placering inden spurten. Lige inden opløbsstrækningen er der nogle ryttere som prøver at komme væk, men de slipper ikke fri. Dette forsøg betyder at jeg nu ligger lidt længere tilbage på opløbsstrækningen, men stadig i en ok position.
Jeg holder godt på i spurten, og kan se at jeg er mere holdbar end mange af de ryttere som ligger rundt om mig. Jeg overhaler en del, men bliver til sidst fanget mellem rækværket og en rytter som presser længere og længere ud. Jeg bliver nød til at bakke af :-( Det var lidt en skam for jeg havde et godt drive og med den speed jeg kom med havde jeg fornemmelsen af at jeg ville have nappet 3-4 stykker yderligere hvis jeg ikke var blevet tvunget til at bakke af.
Jeg slutter på 11 pladsen, hvilket giver 1 point! Yes sir…
Efter løbet var benene godt tunge, og det er mig der står og strækker ud på billedet med nr. 162.
Nu kommer der en lille løbspause, da jeg skal til bryllup i Sverige i næste weekend. Det kommer dog meget belejligt, da jeg kan mærke at det ikke gør noget at jeg tager et par lidt roligere uger oven på den kompakte start på sæsonen. Stay tuned!
lørdag den 24. april 2010
Dustcup
Siden sidste afdeling af Slushcuppen har jeg ikke været i skoven, så jeg var spændt på at skulle ud og kører MTB igen. Denne gang havde jeg meldt mig til i start 2 hvilket betyder at jeg ikke længere kører sammen med motionisterne men i samme felt som eliten.
Det betød også at jeg ikke skulle starte forrest med i box 3, ca. omkring plads 100, hvilket passede meget godt rent tempomæssigt. Skoven viste sig fra sin bedste side. Sporet var helt tørt og ruten lagde op til at der skulle gives gas, og det blev der. Da starten gik, var det næsten som at ligge i et landevejsfelt. Der var mange mennesker og det var svært at komme frem.
Nu hvor det ikke var sejren der skulle køres om, var det svært at måle sin præstation. Skulle dog starte i samme startbox som Paw Sandal, og Peter Nielsen som jeg kæmpede med i motionsafdelingen af Slushcuppen. Så jeg forsøgte og holde øje med de to og sørger for at de ikke kom ud af syne.
Det betød også at jeg ikke skulle starte forrest med i box 3, ca. omkring plads 100, hvilket passede meget godt rent tempomæssigt. Skoven viste sig fra sin bedste side. Sporet var helt tørt og ruten lagde op til at der skulle gives gas, og det blev der. Da starten gik, var det næsten som at ligge i et landevejsfelt. Der var mange mennesker og det var svært at komme frem.
Nu hvor det ikke var sejren der skulle køres om, var det svært at måle sin præstation. Skulle dog starte i samme startbox som Paw Sandal, og Peter Nielsen som jeg kæmpede med i motionsafdelingen af Slushcuppen. Så jeg forsøgte og holde øje med de to og sørger for at de ikke kom ud af syne.
Da der ikke blev taget billeder til Dustcuppen, er der her et billede fra Urban Slush. Til venste i den sort/lilla jersy er det Paw og i den hvide/blå jersy er det Peter. Det er mig i den røde :-)
Pludselig finder jeg en åbning i køkørselen og kommer forbi en 20 stykker, Yes, tænker jeg, nu ser jeg ikke mere til Paw og Peter. Mine MTB havde dog ikke haft alt for godt af at stå stille, og selv om jeg havde forsøgt at give den et eftersyn inden starten var der stadig nogle vitale ting som ikke spillede helt som det skulle. Det betød at første gang vi kom hen til en stejl bakke hvor cyklen skulle ned på lille klinge, så taber jeg kæden, og må af og løbe op. Det resulterer i at Paw smutter forbi igen. Får ham dog hentet og overhalet ham igen i løbet af de næste par km. Omgangen efter sker det gud hjælpe mig igen, og så er jeg lige ved at koge over…
Resten af løbet bliver jeg på den store og den midterste klinge, og lader min surhed komme til udtryk ved at mase den op overbakkerne i mellemste klinge.
Efter at jeg startede i start 2 skulle der kører i 75 min. plus omgangen færdig. Det er væsenlig mere end jeg kørte i vinters hvor løbene kun var 45 min. plus omgangen færdig. Kunne dog mærke at landevejstræningen, hvor man har mange timer i sadlen kom mig til gode hen mod slutningen af løbet. Jeg kunne holde farten højt og jeg kunne se at flere af de ryttere som jeg ellers havde ligget sammen med i starten af løbet begyndte at brænde ud. Det var en dejlig fornemmelse at kunne holde kæden stram hen mod slutningen, da det ikke kun siger noget om formen men også at jeg er blevet bedre til at disponere kræfterne, fedt!
Halvvejs ude på sidste omgang får jeg desværre et snakebite, en punktering hvor slangen bliver klemt mellem fælgen og en rod. Jeg bliver nød til at udgå, og må se til at Peter, og fem pladser længere tilbage, Paw kommer kørende forbi.
Det var lidt en skam at skulle udgå, men på den anden side er det heller ikke jordens undergang. Nu hvor man ligger og roder nede omkring nr. 100 samlet, så er det ikke så vigtigt…
Jeg vælge at se det fra den positive side. Jeg førte kampen i kampen mod mine ”gamle” konkurrenter, og jeg fik om ikke andet et super træningspas med høj intensivitet.
Næste udfordring bliver på landevejen på søndag hvor jeg skal ud og kører løb i Ringsted. Det glæder jeg mig til, og jeg følger at jeg har noget og bevise efter at jeg blev sat i søndags. Men jeg er fysisk klar, psykisk top motiveret, DMI lover moderat vind og op til 15 grader og jeg skal kører i mit ny indkøbte klubtøj! Alt kan ske…
Læs mere her på bloggen i morgen aften :-)
mandag den 19. april 2010
Etapeløb
Weekenden bød på etapeløb i Værløse. Lørdag skulle der køres prolog på 6 km. og en samlet start hvor vi skulle kører 55 km.
Prologen gik ikke så godt fra min side. Jeg følte selv at det gik ok til at starte med, men de sidste 1,5 km. skulle køres i strid modvind, og jeg mener modvind! Der var vindstød på op imod 20 m/s, og jeg skulle kæmpe for at holde den oppe på den store klinge. Jeg gik helt ned i modvinden og kom ind i en ikke imponerende tid. Jeg sluttede som nr. 30 ud af 50.
Inden vi skulle kører den samlede start, skulle der slås 3 timer ihjel. Tiden blev brugt på at rulle af, spise, pudse cykel og snakke med klubkammeraterne. Dagens samlet start stod på 55 km. som var en rute inde på Værløse flyvestation på 11 km. som vi skulle gennemkører 5 gange.
Feltet lagde ud i høj fart og jeg sad og syntes at benene var noget tunge efter prologen. Efter 3 km. indhenter vi junior feltet, og derefter er der en lang periode hvor det hele er en stor gang rod. Efter et par omgange mærker vi dog ikke mere til juniorerne, og vi kan kører vores eget løb. Jeg lider en del, men formår at sidde med hele vejen hjem.
Stefan fra klubben var i udbrud næste hele løbet, men desværre holdt kræfterne ikke hele vejen, og det var med stor skuffelse vi hentede ham på opløbsstrækningen. Jeg finder et godt hjul i spurten og kommer ind på en 16 plads. Næste dag ruller Emil, Søren og jeg ud til Værløse og på turen forklare Emil mig pointsystemet, og jeg ville lyve hvis jeg ikke indrømmer at jeg var lidt ærgerlig over at finde ud af at der var point til de 15 første :-)
Søndag bød ”kun” på en start. 77 km. skulle tilbagelægges, 3 omgange. Jeg følte at benene var ok, og syntes at det var væsentlig nemmere at sidde med i feltet end i lørdagens løb. På anden omgang bliver der dog sat turbo på i medvinden. Feltet knækker og der bliver kæmpet hårdt for at komme op igen. Feltet kommer dog samlet rundt og ind på opløbsstrækningen. Jeg er løbet tør for vand da vi går ud på sidste omgang, men syntes dog stadig at det går godt.
Ude på landevejen bliver der igen kørt stærkt, og tempoet bliver så højt at jeg ikke kan kører min vanlige lave kadance. Syren kommer langsomt snigende. Jeg ved at jeg ikke skal holde langt endnu, så vil tempoet falde igen, desværre kan jeg ikke holde hjulet. Jeg prøver at holde den gående en lille km. efter jeg har sluppet i håb om at det skulle gå i stå i feltet, men selv om der kun er 50 meter op, kan jeg ikke lukke hulet. Til sidst må jeg træt skifte ned på den lille klinge og rulle slukøret hjem til målstregen.
Igen må jeg dog sige at der er kørt nogle hårdt optjent point ind på rutine kontoen, og jeg skal nok komme stærkt igen! Jeg så gerne nogle flere bakker og noget mindre vind, men det må jeg efter sigende kigge længe efter her i foråret på landevejen, men så er det godt at der er noget der hedder mountain bike :-)
Onsdag står den på første afdeling af Dust Cup, og det bliver sjovt at komme en tur i skoven igen!
Prologen gik ikke så godt fra min side. Jeg følte selv at det gik ok til at starte med, men de sidste 1,5 km. skulle køres i strid modvind, og jeg mener modvind! Der var vindstød på op imod 20 m/s, og jeg skulle kæmpe for at holde den oppe på den store klinge. Jeg gik helt ned i modvinden og kom ind i en ikke imponerende tid. Jeg sluttede som nr. 30 ud af 50.
Inden vi skulle kører den samlede start, skulle der slås 3 timer ihjel. Tiden blev brugt på at rulle af, spise, pudse cykel og snakke med klubkammeraterne. Dagens samlet start stod på 55 km. som var en rute inde på Værløse flyvestation på 11 km. som vi skulle gennemkører 5 gange.
Feltet lagde ud i høj fart og jeg sad og syntes at benene var noget tunge efter prologen. Efter 3 km. indhenter vi junior feltet, og derefter er der en lang periode hvor det hele er en stor gang rod. Efter et par omgange mærker vi dog ikke mere til juniorerne, og vi kan kører vores eget løb. Jeg lider en del, men formår at sidde med hele vejen hjem.
Stefan fra klubben var i udbrud næste hele løbet, men desværre holdt kræfterne ikke hele vejen, og det var med stor skuffelse vi hentede ham på opløbsstrækningen. Jeg finder et godt hjul i spurten og kommer ind på en 16 plads. Næste dag ruller Emil, Søren og jeg ud til Værløse og på turen forklare Emil mig pointsystemet, og jeg ville lyve hvis jeg ikke indrømmer at jeg var lidt ærgerlig over at finde ud af at der var point til de 15 første :-)
Søndag bød ”kun” på en start. 77 km. skulle tilbagelægges, 3 omgange. Jeg følte at benene var ok, og syntes at det var væsentlig nemmere at sidde med i feltet end i lørdagens løb. På anden omgang bliver der dog sat turbo på i medvinden. Feltet knækker og der bliver kæmpet hårdt for at komme op igen. Feltet kommer dog samlet rundt og ind på opløbsstrækningen. Jeg er løbet tør for vand da vi går ud på sidste omgang, men syntes dog stadig at det går godt.
Ude på landevejen bliver der igen kørt stærkt, og tempoet bliver så højt at jeg ikke kan kører min vanlige lave kadance. Syren kommer langsomt snigende. Jeg ved at jeg ikke skal holde langt endnu, så vil tempoet falde igen, desværre kan jeg ikke holde hjulet. Jeg prøver at holde den gående en lille km. efter jeg har sluppet i håb om at det skulle gå i stå i feltet, men selv om der kun er 50 meter op, kan jeg ikke lukke hulet. Til sidst må jeg træt skifte ned på den lille klinge og rulle slukøret hjem til målstregen.
Igen må jeg dog sige at der er kørt nogle hårdt optjent point ind på rutine kontoen, og jeg skal nok komme stærkt igen! Jeg så gerne nogle flere bakker og noget mindre vind, men det må jeg efter sigende kigge længe efter her i foråret på landevejen, men så er det godt at der er noget der hedder mountain bike :-)
Onsdag står den på første afdeling af Dust Cup, og det bliver sjovt at komme en tur i skoven igen!
lørdag den 17. april 2010
FBL CUP
Så er landevejssæsonen for alvor kommet i gang. Tirsdag var det første afdeling i FBL cuppen, vores interne cup i klubben. Afdelingen skulle køres ved Kettinge, hvor en rute på 7 km. skulle tilbagelægges 6 gange, i alt 42 km.
30 mand var mødt op, så vi var et stort felt der skulle kører om sejren. Der var ikke meget vind, så feltet var stort set samlet hele vejen. Op imod målstregen var der en solid bakke, hvilket betød at spurten skulle køres op ad bakke. Det blev en lang spurt, som aldrig rigtig blev en spurt, men mere en lang styrkeprøve på hvem der kunne holde højest tempo op ad stigningen.
Jens Noppenau snuppede sejren, Jon andenpladsen og Stefan på tredje pladsen. Selv kom jeg ind på en syvende plads, hvilket jeg er godt tilfreds med. Jeg havde god fart op ad stigningen, men fik placeret mig skridt så jeg ikke kunne komme uden om de foran kørende. Faktisk meget beskrivende for hvordan jeg føler her i de først løb, jeg syntes selv at jeg har poweren, men mangler helt sikkert noget rutine. Til gengæld kan jeg mærke at jeg lærer meget hver gang, sikkert specielt fordi jeg kommer fra et nulpunkt i rutine.
30 mand var mødt op, så vi var et stort felt der skulle kører om sejren. Der var ikke meget vind, så feltet var stort set samlet hele vejen. Op imod målstregen var der en solid bakke, hvilket betød at spurten skulle køres op ad bakke. Det blev en lang spurt, som aldrig rigtig blev en spurt, men mere en lang styrkeprøve på hvem der kunne holde højest tempo op ad stigningen.
Jens Noppenau snuppede sejren, Jon andenpladsen og Stefan på tredje pladsen. Selv kom jeg ind på en syvende plads, hvilket jeg er godt tilfreds med. Jeg havde god fart op ad stigningen, men fik placeret mig skridt så jeg ikke kunne komme uden om de foran kørende. Faktisk meget beskrivende for hvordan jeg føler her i de først løb, jeg syntes selv at jeg har poweren, men mangler helt sikkert noget rutine. Til gengæld kan jeg mærke at jeg lærer meget hver gang, sikkert specielt fordi jeg kommer fra et nulpunkt i rutine.
søndag den 11. april 2010
Så kom foråret!
Sæsonen blev indledt i dag med åbningsløb i Værløse. Ruten var en rundstærkning på 6,6 km og den skulle gennemkøres 10 gange. Feltet bestod af både veteraner, damer og begynder så det var en broget flok og et stort felt.
Jeg havde det fint med at ligge i feltet. Jeg var både helt fremme og helt tilbage, og det meste af tiden lå jeg midt i feltet. Det udbytte jeg gerne ville have af løbet var at blive mere vant til at kører i et stort felt. Desværre rykkede jeg sålen af mine elskede 15 år gamle cykelsko lige i begyndelsen af 2 omgang, så det eneste der holdt min fod på plads var mit tynde skoovertræk. Mildest talt ikke optimalt, jeg kunne selvsagt ikke trække med den fod, og det var hårdt at træde alle de accelerationer uden at kunne trække.
Nå, målet var jo at få noget erfaring, så jeg besluttede mig for at fortsætte og se om jeg ikke kunne følge med alligevel. Det gik fint, jeg sad med feltet hjem selvom jeg dog resignerede da der skulle kører om sejren. Jeg var ved at være godt træt, og selv hvis jeg havde haft overskud ville det nok ikke have givet mening at kører spurten uden sål på den ene sko.
Nu er der en god undskyldning for at købe nogle nye, så det står den på efter arbejde i morgen, så jeg kan blive klar til FBL cuppen på tirsdag.
Det skal også lige med at mine kompaner fra klubben som også skal kører i D klassen, Stefan og Mads var super kørerne i dag, og det bliver spændende at se hvad det kan blive til i næste weekend. Den mere erfarende klubkammerat, Felix, løb med den samlede sejr, super flot kørt! Felix sad ikke bare og puttede sig, han var med til at skabe løbet og forsøgt at kører væk flere gange, og alligevel ender han med at vinde spurten, klasse.
Jeg havde det fint med at ligge i feltet. Jeg var både helt fremme og helt tilbage, og det meste af tiden lå jeg midt i feltet. Det udbytte jeg gerne ville have af løbet var at blive mere vant til at kører i et stort felt. Desværre rykkede jeg sålen af mine elskede 15 år gamle cykelsko lige i begyndelsen af 2 omgang, så det eneste der holdt min fod på plads var mit tynde skoovertræk. Mildest talt ikke optimalt, jeg kunne selvsagt ikke trække med den fod, og det var hårdt at træde alle de accelerationer uden at kunne trække.
Nå, målet var jo at få noget erfaring, så jeg besluttede mig for at fortsætte og se om jeg ikke kunne følge med alligevel. Det gik fint, jeg sad med feltet hjem selvom jeg dog resignerede da der skulle kører om sejren. Jeg var ved at være godt træt, og selv hvis jeg havde haft overskud ville det nok ikke have givet mening at kører spurten uden sål på den ene sko.
Nu er der en god undskyldning for at købe nogle nye, så det står den på efter arbejde i morgen, så jeg kan blive klar til FBL cuppen på tirsdag.
Det skal også lige med at mine kompaner fra klubben som også skal kører i D klassen, Stefan og Mads var super kørerne i dag, og det bliver spændende at se hvad det kan blive til i næste weekend. Den mere erfarende klubkammerat, Felix, løb med den samlede sejr, super flot kørt! Felix sad ikke bare og puttede sig, han var med til at skabe løbet og forsøgt at kører væk flere gange, og alligevel ender han med at vinde spurten, klasse.
fredag den 12. marts 2010
Vasaloppet
Så er Vasaloppet veloverstået...
Mit overall mål var at gennemfører uden af blive taget ud ved tidsgrænserne. Mit sekundære mål var at se om jeg ikke kunne komme igennem på under 10 timer.
Vejret var med os, temperaturen svingede fra -10 op til 0 og så ned af igen sidst på dagen.
Da starten gik kl. 8 blev der givet gas de første 500 m. inden vi nåede til bakken hvor de 40 spor snævrede ind. Jeg endte med at være godt 45 min. om at forcere bakken pga. den massive kø dannelse. Det er nok den største tålmodighedstest jeg har været udsat for....
Det var simpelthen så inaverende at stå stille her lige efter start når man var opsat og bare ville afsted. Nå, da jeg endelig var kommet op på toppen begyndte der så småt at komme flow i folk.
Jeg fandt hurtigt ud af at jeg havde svært ved at følge de andres tempo, så jeg besluttede mig for at finde mit eget tempo så jeg kunne holde hele vejen. Det var nemlig et af mine andre succeskriterier, at gennemfører et veldisponeret løb. Det var helt sikkert den rigtige beslutning at finde mit eget tempo, men det endte også med at være noget af det hårdeste for mig. Mentalt var det super hårdt at blive overhalet i et væk. Jeg følte at jeg havde forberedt rigtig godt og alligevel blev jeg overhalet hele tiden af tykke og gamle mennesker :-)
Teknik teknik teknik....
Jeg holdt dog mit langsomme tempo i sporet, men jeg var dog hurtig igennem forplejningszonerne så jeg på den måde holdte min gennemsnit hastighed høj. Jeg begyndte også at kunne kende folk til sidst, da det var mange af de samme der kom og overhalede mig imellem forplejningerne.
Da der manglede 19 km. var kl. 16. Det betød at hvis jeg gav den gas så kunne jeg nå mit mål og kører mig ind under de 10 timer. Da der var 9 km. tilbage havde jeg kun ca. 50 min. til at komme i mål før kl. 18, og derfor måtte jeg give mig fuldt ud resten af vejen for at se om jeg kunne nå mit mål. Havde heldigvis energi til at hæve tempoet yderligere, og nåede i mål i 9 timer 57 min. og 58 sek.
Se mellemtider på dette link:
http://www.resultat.vasaloppet.se/vasa/result?oid=1027888
Super dejlig følelse at nå målet, og nu ser jeg frem til landevejssæsonen som starter i April :-)
Mit overall mål var at gennemfører uden af blive taget ud ved tidsgrænserne. Mit sekundære mål var at se om jeg ikke kunne komme igennem på under 10 timer.
Vejret var med os, temperaturen svingede fra -10 op til 0 og så ned af igen sidst på dagen.
Da starten gik kl. 8 blev der givet gas de første 500 m. inden vi nåede til bakken hvor de 40 spor snævrede ind. Jeg endte med at være godt 45 min. om at forcere bakken pga. den massive kø dannelse. Det er nok den største tålmodighedstest jeg har været udsat for....
Det var simpelthen så inaverende at stå stille her lige efter start når man var opsat og bare ville afsted. Nå, da jeg endelig var kommet op på toppen begyndte der så småt at komme flow i folk.
Jeg fandt hurtigt ud af at jeg havde svært ved at følge de andres tempo, så jeg besluttede mig for at finde mit eget tempo så jeg kunne holde hele vejen. Det var nemlig et af mine andre succeskriterier, at gennemfører et veldisponeret løb. Det var helt sikkert den rigtige beslutning at finde mit eget tempo, men det endte også med at være noget af det hårdeste for mig. Mentalt var det super hårdt at blive overhalet i et væk. Jeg følte at jeg havde forberedt rigtig godt og alligevel blev jeg overhalet hele tiden af tykke og gamle mennesker :-)
Teknik teknik teknik....
Jeg holdt dog mit langsomme tempo i sporet, men jeg var dog hurtig igennem forplejningszonerne så jeg på den måde holdte min gennemsnit hastighed høj. Jeg begyndte også at kunne kende folk til sidst, da det var mange af de samme der kom og overhalede mig imellem forplejningerne.
Da der manglede 19 km. var kl. 16. Det betød at hvis jeg gav den gas så kunne jeg nå mit mål og kører mig ind under de 10 timer. Da der var 9 km. tilbage havde jeg kun ca. 50 min. til at komme i mål før kl. 18, og derfor måtte jeg give mig fuldt ud resten af vejen for at se om jeg kunne nå mit mål. Havde heldigvis energi til at hæve tempoet yderligere, og nåede i mål i 9 timer 57 min. og 58 sek.
Se mellemtider på dette link:
http://www.resultat.vasaloppet.se/vasa/result?oid=1027888
Super dejlig følelse at nå målet, og nu ser jeg frem til landevejssæsonen som starter i April :-)
søndag den 28. februar 2010
Slushcup finale i Sorø
Finalen i årets Slushcup skulle afholdes i Sorø, og da ugen har budt på kraftig tøvejr, var ruten en malerisk sammensætning af mudder, sne, is, slush og grus.
Startloopet var i en grusgrav som sugede energien godt og grundigt ud af benene. Terrænet var faldt, men gruset var så blødt at det var utroligt hårdt at kører i. Efter startloopet ligger jeg på tredjepladsen, og denne gang går det bedre med taktikken om ikke bare at kører fra start.
På den anden side af vejen, skulle vi rundt om en sø, og her var der dyb sne så vi måtte af cyklerne og løbe. Jeg nåede at tænke: det var da fandens med alt det løb, lad os nu for h..... få noget cykling. Efter søen skulle en stor mudderbakke forceres. Den var også så mudret at der skulle løbes.
Efter bakken får Paw og jeg hul til forfølgerne. Vi forsætter sammen, mest med Paw forrest, som kørte for at vinde den samlede cup. For at vinde skulle han slutte min. 4 placeringer bedre end Peter, så han var motiveret for at vi skulle stærkt :-)
Vi følges hele vejen til vi kommer op af trappen og vi er ved at være tilbage ved startloopet. Paw vælger at løbe ned at en stjel bakke, hvor jeg bliver på cyklen, og derfor får hul. Lige inden havde vi fået en mellemtid af en tilskuer, så vi troede at vi kun skulle kører en omgang. Med det i baghovedet giver jeg max gas da jeg ser at der er kommet hul. Nu kommer jeg ind i grusgraven, hvor jeg havde på fornemmelsen at jeg ville have en fordel over Paw.
Jeg holder også hulet til Paw, men han bliver overhalet af Andreas Rasmussen som var rigtig stærkt kørende på gruset. Andreas få lukket hulet til mig og vi ender i et spurtopgør, som jeg trækker mig sejrrigt ud af :-)
Til min skuffelse opdager jeg at vi kun har været ude i godt 38 min. og derfor skal ud på en omgang mere :-(
Jeg havde kørt mig selv op i det røde felt i spurten og havde mest lyst til at stoppen, men det kunne jeg nu aldrig finde på, så jeg prøvede at finde ind i rytmen igen og forsætte med anden omgang.
Heldigvis er det hurtigt tydeligt at ruten har haft godt af at vi havde været forbi én gang før.
Paw kommer op til mig igen efter søen og vi finder sammen igen, og Paw går hurtigt forbi. Jeg ligger fint bag Paw og jeg følger faktisk at anden omgang går rigtig godt.
Da vi er ved at være tilbage ved trappen, sidder jeg og kigger lidt ned og da jeg kigger op igen får jeg en gren i ansigtet. Chokket gør at jeg rykker i styret og det resultere i at jeg må ned og bide i slushen... Paw for hul og Andreas kommer op og får kontakt.
Da vi kommer tilbage på gruset viser Andreas igen at han er stærk her. Han ligger forrest med mig på hjul. Han lukker hulet til Paw og spurter forbi op ad den sidste bakke. Paw og jeg spurter om anden pladsen, og ingen af os vil give os så vi kommer ud i en lang spurt og foran er Andreas ved at gå lidt kold. Det ender dog med at Andreas kommer først ind, 1 sekund før mig på anden pladsen og 5 sek. før Paw.
Bestemt et løb som var en finale værdig, med super fight og tæt løb hele vejen. Jeg må dog sige at det passer mig helt fint at foråret viste lidt af sig selv i dag. Jeg er ved at være træt af sne og gælder mig til at komme på landevejen, og lidt senere til at kører Dustcup.
Efter løbet tog jeg lidt billeder af start 2, inden jeg listede over i bilen og tog en morfar :-)
Se billederne på dette link:
torsdag den 25. februar 2010
Interveiw i SlushNews
Tejk det nye SlushNews, hvor der er et interview med af mig på side 7...
http://www.falckhansen.dk/slushyear8/pdf/news/SN%208-7.pdf
http://www.falckhansen.dk/slushyear8/pdf/news/SN%208-7.pdf
onsdag den 24. februar 2010
Test
Nu er Vasa loppet ved at være tæt på, og jeg tænkte at du kunne være sjovt at få lavet en test nu. Med testen kan jeg få et billede af min nuværende form, og Rune fra AimHigh, kunne også komme med et oplæg til min træning efter Vasa loppet, så jeg kan træne optimalt op til landevejssæsonen.
For at se resultatet af testen i stort format, klik på linket...
søndag den 7. februar 2010
Slushcup i Tisvilde
Vækkeuret ringede ekstra tidligt i morges, da dagens Slushcup afdeling skulle afholdes i Tisvilde. Sporet i Tisvilde var ikke overraskende dækket af masser af sne, og det gav en udfordrende dag, hvor der næsten blev løbet lige så meget som cyklet.
Jeg nåede kun en lille opvarmning inden starten, ikke optimalt, men jeg blev nød til at gå på spade-hike i skoven inden starten, og det stjal den tid jeg ellers skulle have brugt på opvarmning :-)
Fik klemt mig ind i forreste række, og da starten gik lagde jeg mig ind på en 6 plads. I dag var jeg opsat på ikke at lægge mig i front fra start, men at blive lidt tilbage og afvente situationen. Jeg har tilsyneladende svært ved at holde mig til denne strategi, for der gik ikke langt før jeg fik mig selv overbevist om at det var meget smartere at ligger forrest. Derfra kunne bestemme farten, og ikke blive hæmmet af at ligge bag en anden rytter som skrider ud, og dermed slår én ud af rytmen.
Så efter 1 km. lægger jeg mig forrest, og får hurtigt hul til de efterfølgende. Efter et stykke tid får jeg følgeskab af Paw - JC cykelklub. Paw ligger bag mig til vi er ude omkring 4 km. Her skal der løbes en masse, og det bliver hurtigt tydeligt at Paw er langt bedre end mig på de passager hvor vi løber. Han går forbi og får hul med det samme, og derfra ser jeg kun ryggen af ham.
SlushMeisteren sagde inden starten at dette meget vel kunne blive vores hårdeste mtb løb til dato, og han fik ret for mit vedkommende. Sneen gjorde at man ikke havde mange øjeblikke til at få pulsen ned i mellem bakkerne, da der skulle trædes konstant for at holde fart i cyklen.
Nu var det kun mit 4 mtb løb, men det var klart det hårdeste!
Efter Paw satte mig, forsøgte jeg bare at holde gang i cyklen, og huske på at de andre ryttere sikkert også syntes det er hårdt :-)
Jeg slutter på 2 pladsen, hvilket jeg er godt tilfreds med. Jeg har svært ved at forstille mig 2 mere forskellige løbe end det flade Urban Slush sidst og ruten i dag. Fælles for de to løb er dog, at min plus lå i top begge dage med 177 i gennemsnit på Refshaleøen og 178 i dag i Tisvilde. Så min konklusion må blive at mtb løb er hårdt, og det ændre omgivelserne ikke på, de har kun indflydelse på farten :-)
Se video fra dagen på dette link:
http://slush.marginmedia.dk/slush6.html
Tjek mine billeder fra løbet på dette link:
http://picasaweb.google.dk/michael.madirazza/Slushcup?feat=directlink
Se resultatlisten her for herre motion:
http://results.events4u.dk/res_list.php?event=1794&class=Herre+Motion
Tak for en god dag!
//Madirazza
mandag den 18. januar 2010
Sejr i start 1 - Urban Slush! :-)
I dag var Slushcup kommet til byen og der skulle køres Urban Slush, hvor størstedelen af ruten skulle foregå på hårdt underlag. Ruten var lagt på Refshaleøen, hvor det er meget småt med højde meter. Med andre ord var ruten noget nær perfekt til mig, da jeg er noget tungere end mange mine konkurrenter.
Derfor var jeg tændt i dag, og med en 7 plads sidst, selv om jeg startede tilbage i feltet i box 2, var der også godt med selvtillid på kontoen.Jeg har trænet målrettet siden sidste afdeling, og cyklen blev opgraderet med nye dæk som passede til underlaget. (Tak til Lennie fra Davinci Cykler, for hjælp til de sidste småjusteringer og dækvalg lørdag, selvom værkstedet var lukket)
Ruten var meget iset, og derfor havde arrangørerne valgt at starte løbet op bag en master. Det betyder at der er en rytter som kører forrest, og han må ikke overhales før løbet frigives. Løbet blev givet frit på en lang asfalt vej, hvor masteren gav god gas for at få gang i løbet. Jeg lagde mig i 3 position og min taktik var at tage den med ro, lurepasse og spare energi ved at ligge på hjul i den hårde vind.
Den taktik holdt ikke længe...Efter en lille km. kunde rytteren foran mig ikke holde masterens hjul. Jeg kørte rundt om for at lukke hullet. Da hullet er lukket, ser jeg at der ikke er andre på hjul af mig. Jeg har slået et hul på næsten 50 meter ned til de næste. Da masteren opdager at jeg er den eneste der er med vil han selvfølgelig ikke trække længere. Det opdagede han desværre hurtigt, og så var jeg alene i den hårde vind.
Vi kommer ind på et teknisk stykke med medvind og jeg giver max gas. Efter denne passage er hulet blevet stort, rigtig stort. Jeg overvejer om jeg skal gasse lidt af, så jeg kan finde de andre og starte et samarbejde, men ender med at fortsætte alene.
Flere steder på ruten kører man nærmest ud af en mole, og skal tilbage samme vej. På disse passager havde jeg muligheden for at følge med i hvor langt konkurrenterne er bagefter.Hulet til de næste vokser for hver gang der er sådan en passage.
Da jeg kommet ind på opløbet første gang ser jeg at jeg har kørt første omgang på 23 min. Det passer mig rigtig godt, da det betyder at jeg kun skal kører én runde mere.Kunne godt mærke at jeg havde givet godt gas på første runde, så det var dejligt at have i baghovedet at der "kun" var én runde tilbage.
Anden runde går generalt fint. Havde et tidspunkt hvor min kæde drillede og jeg blev nød til at stå af og løbe en passage, hvorefter jeg fik kæden til at makke ret igen og jeg kunne fortsætte. Anden runde skruer jeg ned for blusset, da jeg kan har et stort hul til de efterfølgende.
Da jeg kommer forbi B&W hallen fortæller Ask Hybel mig at flere af de efterfølgende er blevet disket fordi de havde kørt forkert. Det var ærlig talt en skam. Det er sgu noget sjovere at vinde når alle er med.
Jeg havde også mine problemer med at finde den rigtige vej rundt, men jeg havde masteren på hjul hele første omgang, som kunne hjælpe mig med lidt co. driver bemærkninger, når jeg var ved at komme på vildspor.
Grunden til at det ikke var til at finde rundt var at vinden havde taget livet af de mange minebånd, som skulle marker banen.
Til slut da jeg kommer ind i B&W hallen til opløbet, er der ingen der speaker...Lidt et antiklimaks, da den eneste i hele hallen der ved at det er mig der har vundet, er mig :-)
Nå, jeg finder hurtigt Kristian, som desværre har haft en punktering og måtte udgå.
Efter løbet møder jeg Wenja, som jeg har gået i gymnasieklasse med. Wenja kørte en flot 3 plads hjem i dame motion, tillykke!
Alt i alt en super dag, og en stor oplevelse at komme på podiet, hvilket var det store mål, at jeg så endte med at stå på det øverste trin, det er for fedt!!!
-Madirazza
Team Stålstel
Ruten var meget iset, og derfor havde arrangørerne valgt at starte løbet op bag en master. Det betyder at der er en rytter som kører forrest, og han må ikke overhales før løbet frigives. Løbet blev givet frit på en lang asfalt vej, hvor masteren gav god gas for at få gang i løbet. Jeg lagde mig i 3 position og min taktik var at tage den med ro, lurepasse og spare energi ved at ligge på hjul i den hårde vind.
Den taktik holdt ikke længe...Efter en lille km. kunde rytteren foran mig ikke holde masterens hjul. Jeg kørte rundt om for at lukke hullet. Da hullet er lukket, ser jeg at der ikke er andre på hjul af mig. Jeg har slået et hul på næsten 50 meter ned til de næste. Da masteren opdager at jeg er den eneste der er med vil han selvfølgelig ikke trække længere. Det opdagede han desværre hurtigt, og så var jeg alene i den hårde vind.
Vi kommer ind på et teknisk stykke med medvind og jeg giver max gas. Efter denne passage er hulet blevet stort, rigtig stort. Jeg overvejer om jeg skal gasse lidt af, så jeg kan finde de andre og starte et samarbejde, men ender med at fortsætte alene.
Flere steder på ruten kører man nærmest ud af en mole, og skal tilbage samme vej. På disse passager havde jeg muligheden for at følge med i hvor langt konkurrenterne er bagefter.Hulet til de næste vokser for hver gang der er sådan en passage.
Da jeg kommet ind på opløbet første gang ser jeg at jeg har kørt første omgang på 23 min. Det passer mig rigtig godt, da det betyder at jeg kun skal kører én runde mere.Kunne godt mærke at jeg havde givet godt gas på første runde, så det var dejligt at have i baghovedet at der "kun" var én runde tilbage.
Anden runde går generalt fint. Havde et tidspunkt hvor min kæde drillede og jeg blev nød til at stå af og løbe en passage, hvorefter jeg fik kæden til at makke ret igen og jeg kunne fortsætte. Anden runde skruer jeg ned for blusset, da jeg kan har et stort hul til de efterfølgende.
Da jeg kommer forbi B&W hallen fortæller Ask Hybel mig at flere af de efterfølgende er blevet disket fordi de havde kørt forkert. Det var ærlig talt en skam. Det er sgu noget sjovere at vinde når alle er med.
Jeg havde også mine problemer med at finde den rigtige vej rundt, men jeg havde masteren på hjul hele første omgang, som kunne hjælpe mig med lidt co. driver bemærkninger, når jeg var ved at komme på vildspor.
Grunden til at det ikke var til at finde rundt var at vinden havde taget livet af de mange minebånd, som skulle marker banen.
Til slut da jeg kommer ind i B&W hallen til opløbet, er der ingen der speaker...Lidt et antiklimaks, da den eneste i hele hallen der ved at det er mig der har vundet, er mig :-)
Nå, jeg finder hurtigt Kristian, som desværre har haft en punktering og måtte udgå.
Efter løbet møder jeg Wenja, som jeg har gået i gymnasieklasse med. Wenja kørte en flot 3 plads hjem i dame motion, tillykke!
Alt i alt en super dag, og en stor oplevelse at komme på podiet, hvilket var det store mål, at jeg så endte med at stå på det øverste trin, det er for fedt!!!
-Madirazza
Team Stålstel
mandag den 4. januar 2010
Slushcup i Helsingør
Var tidligt oppe i morges, uret ringede klokken 7 og jeg stod op og spiste den obligatoriske portion havregrød. Så var jeg klar til endnu en omgang Slushcup.
Det blev en kold omgang, med minus 10 grader, så jeg var pakket godt ind, det var dog stadig svært at holde varmen, selv efter en grundig opvarmning på sporet.
Måtte, på trods af min placering sidst, ikke starte i box 1, hvilket betød at jeg skulle tilbage i feltet og starte omkring plads 70. Løbet gik super, igen masser af overhalinger...
Da jeg kommer til slutningen af første omgang får jeg at vide at jeg ligger sekser :-)
Det var en stor positiv overraskelse. Jeg holder godt tempo på anden omgang og laver ingen tekniske fejl. Bliver dog overhalet af en enkelt og ender på en samlet 7. plads, yes sir!!!
Om 14 dage går det løs igen på Amager, og der kommer jeg til at starte i første række, og så må vi se om jeg kan hænge på de hurtigste :-)
Så hvis der er nogen der ikke ved hvad de skal søndag d. 17. januar kl. 9.15, så kunne jeg godt bruge noget moralsk støtte :-)
Viva Team StålStel
-Michael
Det blev en kold omgang, med minus 10 grader, så jeg var pakket godt ind, det var dog stadig svært at holde varmen, selv efter en grundig opvarmning på sporet.
Måtte, på trods af min placering sidst, ikke starte i box 1, hvilket betød at jeg skulle tilbage i feltet og starte omkring plads 70. Løbet gik super, igen masser af overhalinger...
Da jeg kommer til slutningen af første omgang får jeg at vide at jeg ligger sekser :-)
Det var en stor positiv overraskelse. Jeg holder godt tempo på anden omgang og laver ingen tekniske fejl. Bliver dog overhalet af en enkelt og ender på en samlet 7. plads, yes sir!!!
Om 14 dage går det løs igen på Amager, og der kommer jeg til at starte i første række, og så må vi se om jeg kan hænge på de hurtigste :-)
Så hvis der er nogen der ikke ved hvad de skal søndag d. 17. januar kl. 9.15, så kunne jeg godt bruge noget moralsk støtte :-)
Viva Team StålStel
-Michael
Abonner på:
Opslag (Atom)