onsdag den 23. marts 2011

22 marts.

Tirsdagstræning med klubben

Vi mødes ved Svanemølle Station og kørte af Strandvejen til Vedbæk. Derfra kørte vi Henrik Holms Allé 2 gange på lille klinge, hvor vi først skulle lægge os lige under AT og anden gang på AT. Jeg sad fint med og havde også lidt aggressioner som skulle køres ud af benene. Til dem der ikke kender Henrik Holms Allé, så er det en lang vej som stiger og stiger, og tager ca. 9-11 min. at kører op ad alt efter tempo.

Dernæst var der væddeløb, og det skulle kørers på Lyngby løbets afslutning. Jeg kom til at sidde lidt forkert i starten. Mads, Mads og Stefan sad sammen forrest og de aftalte at kører fra start. Jeg kom til at sidde på mellemhånd og lukke med Laust på hjul. Da jeg viftede Laust forbi, stak han, tak for hjælpen makker :-)

Nå så måtte jeg selv lukke hullet. Da jeg var ved at være oppe var Mads E. blevet sat af fører gruppen hvor Laust nu også var i. Jeg råbte til Mads at han skulle lægge sig på hjul, det gjorde han og jeg lukkede hullet.

Jeg kom på hjul af Stefan, og var bange for at jeg havde brugt for mange kræfter på at kæmpe mig op, men jeg fik timet spurten perfekt og ender med at komme rundt om dem alle og vinde spurten, med Mads E. på hjul som ikke kunne komme forbi, FRYD :-)
Ikke fordi Mads er en skidt fyr, tværtimod, mere fordi Mads er superstærk, og hvis man kan sætte ham, så ved man at det er en godkendt præstation.

Afslutningsvis kørte vi to bakkespurter på Slotsbakken, hvor jeg var først på toppen anden gang. Det er super dejligt at formen har indfundet sig. Nu har jeg hele foråret været et niveau under mine klubkammerater, som jeg skal kører i C klassen med, men nu er der ved at komme balance i regnskabet, og det er en god fornemmelse, rigtig god!

18-20 marts

Weekenden stod på langrendsferie i Norge.

Selvom det var ferie, kan jeg ikke lade være med også at se det som en mini træningslejr. De lange ture på langrend er netop godt for distance træningen, hvor der bliver trænet i mange timer med lav intensitet.

Netop distance træningen har tidligere været svært for mig, da jeg har tendens til at kede mig når turene bliver for lange og der ikke er noget intensitet.

Men i år har jeg fået kørt mange lange ture i weekenderne og denne 3 dags tur på langrend ligger også perfekt ift. sæsonstarten. Jeg er glad for lige at kunne skrive ca. 15 timer ved lav intensitet på regnskabet :-)

tirsdag den 15. marts 2011

15 marts.

Suprise suprise, intervaller med klubben :-)

Selv om vi kører meget interval træning, så er der ofte variation i intervallerne, og derfor er det ikke så ensformigt som det måske kan lyde for den læser, som ikke selv cykler.

I dag kørte vi på en rundstrækning ved Værløse. På den ene del af strækningen skulle vi køre fuld gas i 2-3 min. i en gruppe, så vi kunne presse hinanden. Efter gruppe intervallet skulle vi slappe af i ca. 3 min. hvorefter den stod på 30 sek. bakkespurt som blev kørt solo. Denne rundstrækning skulle køres fire gange.

I weekenden hvor jeg havde planlagt at kører på sommercykel, blev det pludselig dårlig vejr, så jeg måtte udskyde debutten til i dag. Og hvilken en debut. Det er altså noget andet og køre på en toptunet cykel uden skærme istedet for vinterlågen :-)

Selv om det var koldt i dag og jeg havde lidt problemer med lungerne på første runde, så var jeg godt kørende i dag. Er sikker på at det er den struktureret træning, jeg begynder at se effekten af, og så hjalp det helt sikkert også at være ude på sommercyklen igen ;-)

Det blivet ikke til mere cykling i denne uge for mig. Torsdag tager jeg på langrendsweekend i Norge, det glæder jeg mig til!

13 marts.

Søndagstræning med klubben.

Programmet var samme som forrige søndag, nemlig at køre til Strø og kører intervaller deroppe.

Jeg kom i gruppe 2 af 3 da vi skulle kører intervaller, og jeg var rigtig i kørerhumør, så jeg gav den fuld gas på stigningerne. Det resulterede også i at jeg kom først over toppen de første fire gange, men så knækkede jeg nakken på mit eget tempo på stigningerne. Det betød at jeg blev sat på sidste omgang, hvilket var lidt fessent, men det var vist min egen skyld...

Nå men god træning var det, og intervallet blev 45 min. som stort set blev kørt som et væddeløb. På hjemvejen blev det både til et bagerstop, og et lille væddeløb fra Ganløse til Farum. Så kan man vist ikke ønske sig mere af en søndagstræning :-)

I alt ca. 110 km, og ca. 4,5 time....

10 marts.

Vejret var for dårligt til udendørscykling, så jeg måtte atter en gang i træningsrummet uden på arbejdet. Bonus var dog at der var Paris-Nice i tv :-)
Der kom nogle andre ned i træningsrummet og det var tydeligt at de syntes at det var lidt nørdet at sidde på en motionscykel, i cykeltøj og se cykelløb. Det kan jeg ikke tage mig af...

Fik kørt 90. min. som bestod at 4 x 20 min. Intervaller, hvor jeg to gange i løbet af de 20 min. fik pulsen helt op meget tæt på max.

onsdag den 9. marts 2011

9. marts

Efter den hårde træning i sidste uge, var der planlagt at der skulle hviles et par dage, og det var tiltrængt... I dag var første træning siden søndag, og det blev til 40 min. på cyklen i motionscenteret. Først lidt opvarming, derefter 20 min. sub AT interval og 10 min. afrul...

Var forøvrigt ved cykelhandleren for at hente mit forhjul, som er blevet rettet efter et mindre styrt til sidst på sæsonen sidste år. Nu skal det bare monteres, og fra samme styrt bøjede jeg også mit geardrop, så det skal også lige monteres. Når det er gjort tror jeg at sommerraceren skal ud og trille i weekenden, det bliver fedt :-)

5 - 6 marts ("lånt" fra vores hjemmeside)

I den forgangne weekend lagde det nordsjællandske terræn veje til FBLs Bootcamp 2011 med base i og omkring Farum. Udgangspunktet for Bootcampen var at bygge videre på træningsturene i Odsherred i sommeren 2010. De rystede mange af de nye FBL-medlemmer sammen med de ‘gamle’ og kunne mærkes på sammenholdet.



Bunde viser hvordan det skal gøres.

Det var efterfølgende markant bedre. Bootcampen skulle give samme gode og ikke mindst sjove oplevelser, der huskes resten af året – samt stærke stænger.

Bootcamp 1. dag
Lørdagens træning var delt op i to træningspas. Ca. 21 ryttere var på forhånd tilmeldt træningen, som kunne gennemføres med et økonomisk tilskud fra FBLs bestyrelse.

Der bliver dækket op til en solid frokost.



Et let træningspas + core træning var, hvad der ventede rytterne op af formiddagen. Efter et par timers rulletur returnerede rytterne til en nærliggende skole, hvor de skulle igennem en gang core-træning. Den skulle vise sig at være ganske hård og langt mere krævende, end mange havde regnet med. Første del af dagen blev afsluttet med udstræk og en flok møre ryttere fik sig dernæst en velfortjent og nærende frokost – inden eftermiddagsprogrammet blev præsenteret.




I dagens andet træningspas var fokus på intervaltræning, og rytterne var på forhånd blevet opdelt i 3 grupper af FBL-coach Bo Kamstrup. Hver gruppe havde en løjtnant tilknyttet, som tog ansvar for af træningen i gruppen. Dagens vejrudsigt var blæsende, og det var en flok meget trætte ryttere, der kunne takke af med mange timer og kilometer i benene.

Der blev slappet af og snakket i solen efter frokosten.

Bootcamp 2. dag
Søndagens træning var med mere fokus på distancetræning – samt hård intervaltræning i og omkring Strø bjerge ved Slangerup. Da dagen også fungerede som almindelig søndags-fællestræning var fremmødet overvældende; med godt ti ryttere, som sluttede sig til lørdagens Bootcamp deltagere.

Dermed kunne omkring 30 medlemmer rulle af sted fra mødestedet ved Bellahøj. Det er værd at gentage: 30 ryttere til søndagens FBL træning.

Samtidig viste søndagsvejret sig fra den flotte side, hvilket – udover det rekordstore fremmøde – resulterede i en rigtig god træningsdag på den ’rigtige’ side af 100 km og med et par hårde intervaller og væddeløb.

En veloverstået Bootcamp, super stemning, samt møre træningsben afsluttede en succesfuld weekend. Mange tak til Coach og Bunde for at gøre Bootcampen mulig og sikkert kørt i mål.

3. marts

6 x bakkesprint på Slotsbakken. Fik smæk af Anders igen, som viser sig særlig stærk i år når der skal ydes max over relativ kort tid.

På vej hjem blev der kørt væddeløb ad strandvejen fra Vedbæk til Klambenborg. Det var dejligt med lidt væddeløb, det har jeg savnet. Det gik også fint, og jeg sad godt med hjem.

1. marts

Tirsdagstræning med klubben. 3 x 20 min. sub AT rulleskift. Superfed træning med godt med intensivitet, og for mit vedkommende var det ikke det hele der var sub AT :-)

mandag den 28. februar 2011

27 februar

30 min. løb

26 februar

Max intervaller med klubben...
Det er altid med blandede følgelser jeg kører ud til en fællestræning hvor der er maxintervaller på programmet. Maxintervallerne er selvsagt hårde at udfører, men på den anden side så ved jeg også at jeg får glæde af den hårde træning. Men der skal alligevel tænkes meget langsigtet i øjeblikket når man sider med kvalme og let hovedpine på cykelen efter 6 x 30 sek maxintervaller.

Vi fandt en bakke i Gladsaxe hvor vi kunne kører intervallerne, og det var lige så modbydeligt som det plejer :-)

Det var dog godt for samvittigheden og komme ud og gasse af på cyklen, da resten af mit dagsprogram lød på 30 års fødselsdag med stegt fælsk, øl og snaps ad libitum...

23 februar

Jeg startede dagen med at styrketræne ben, overkrop og core, i alt 35 min.
Derefter tog jeg 30 min på crosstræneren.

21 februar

Jeg skulle have været til spinning, men holdet blev aflyst, så jeg måtte kører mine intervaller selv. Jeg lagde ud med at kører de første 40 min. hvor jeg kørte 70 sek. med den tungeste belastning kondicykel i træningscenteret kunne præstere.

Det betød at jeg kørte med en lav kadance, ca 65-70. De efterfølgende 70 sek. kørte jeg med normal kadance og belastning. Det blev til en slags styrketræning på cyklen, og det var meget rart at lave noget andet til en afveksling, som om jeg ikke tror at den findes i nogen træningsbøger :-)

Jeg sluttede af med at kører 2 x 20 min. 85 % af AT.

mandag den 21. februar 2011

20 februar.

Weekenden blev tilbragt i sommerhus med Maria, og derfor var der ikke nogen cykeltur søndag formiddag. Det tror jeg heller ikke der havde været hvis jeg havde været hjemme, det var simpelthen for koldt…

Så det blev til en god halv times løb i stedet. Jeg har ikke løbet i lang tid, og det var med fuldt overlæg at jeg ikke løb længere. Det var en klog beslutning, for jeg kan godt mærke benene i dag :-)

Der var ikke nok sne til Langrend, så det må vente til vi skal til Norge i marts...

torsdag den 17. februar 2011

17 februar

Selv om der var flere fra klubben der trodsede det kolde vejr og trænede udenfor i dag, som valgte jeg at blive indenfor...

10 min. opvarmining
20 min. 85% af AT
5 min. rul
20 min. 85% af AT
5 min. rul

I alt 60 min. cykling.

Til afslutning valgte jeg igen at tage 30 på crosstræneren.

I weekenden skal jeg i sommerhus med Maria, så der bliver der heller ikke noget udendørs cykling. Til gengæld har vi pakke langrendski i bilen, da der efter sigende skulle ligge en masse sne i Jylland. Så hvis forholdene er til det så skal vi på tur i Mols bjerg :-)

onsdag den 16. februar 2011

15 februar

Tirsdagstræningen med klubben var aflyst pga. vejret, så derfor blev det en tur ned i træningscenteret efter arbejde i stedet. Jeg kørte lidt opvarmning for derefter at kører 6 x 4 min. max intervaller.

Led øvelse, men jeg er sikker på at jeg bliver glad for det i længden ;-)

I alt blev det til 60 min. cykling, og derefter tog jeg 30 min. på min gamle ven crosstræneren. Sidste år trænede jeg en del på crosstræner da jeg skulle i form til Vasaløbet (90 km. Klassisk langrend). Da det var veloverstået i marts sidste år skiftede min træning udelukkende til cykling. Derfor har jeg heller ikke stået på en crosstræner siden, og jeg skal da lige hilse og sige, at jeg næsten havde glemt hvor hårdt det kan være, hvis man giver den godt med gas på belastningen.

Det at man får hele kroppen med gør bare at det er nemmere at yde flere watt, og i den forbindelse få høj kalorieforbrænding og god cardiotræning. Derfor tror jeg at jeg vil supplere med crosstræning når det passer ind i min træning fremover...

søndag den 13. februar 2011

13. februar

Søndagstræning med FBL.
Morgenen startede med at jeg var lige ved at sove over mig. Jeg vågnede 8.40 og skulle være oppe på Bellahøj kl. 9. Jeg havde heldigvis lagt tøjet klar, så det hjalp lidt med at få det på i en fart imens jeg kastede en skål havregryn ned...

Jeg nåede det lige :-)

Det var ikke for varmt i dag, og vores træninger lagde også op til en lidt forkortet tur pga. temeraturen og vinden. Den var jeg med på...

Allerede ved Farum havde vi første punktering. Det var ikke noget problem, da vi naturligt kunne tage en omgang ved Bregnerød, for derefter at kører Mads imøde når han havde lappet cyklen. Ikke fem min. efter vi havde hentet Mads var den gal igen. Mads punkterede igen. Vi fortsatte for ikke at stå stille og blive kolde. Efter et par km. vendte vi om for at hente Mads igen, og i samme øjeblik som vi mødtes igen, punkterede han igen.

Antageligt var der noget galt med hans fælgbånd, men nu var vi ved at være lidt kolde og havde ikke lyst til at vente igen, så Bo, vores træner, blev hos Mads og vi andre kørte videre for at få lidt glid i turen...

Vinden var strid hele vejen hjem, og det var lige på grænsen til at det var sjovt i dag pga. temperaturen og vinden. Så konklutionen på i dag blev at den korte tur var lang nok! Desværre ser det ud til at temperaturen falder i løbet af den kommende uge, så det er ikke sikkert det bliver til så meget udendørs træning i løbet af ugen, men lad os nu se.

-Maddi

11. februar

Kort gang styrke/coretræning på en lille halv time...

10. februar

Oprindeligt skulle jeg have været med klubben ud på Advedøre Holme og kører 2 x 20 min. sub AT intervaller, men vejret var ikke til udendørstræning. Derfor smuttede jeg ned i træningsrummet ud på arbejdet og kørte det program som oprindeligt var planen...

Det var faktisk meget godt at kører programmet på motionscyklen. Her kunne jeg se hvor mange watt jeg kørte med, og når jeg netop skulle ligge på 85% af AT var dette et godt værktøj til at ligge helt rigtigt. Normalt når vi kører rulleskift kan det være svært at ramme de 85 % fordi vi ofte er en smule uhomogen gruppe hvor nogle kommer til at ligge for lavt ved en given hastighed og andre for højt.

Derfor kunne jeg godt forstille mig at kører disse intervaller på motionscykel oftere i fremtiden.

tirsdag den 8. februar 2011

8. Februar

Tirsdagstræning med klubben. Tirsdag er ugens hårde træning, hvor der bliver givet gas med hårde intervaller. Programmet lød i dag på 6 x slotsbakken på max effekt i relativt tungt gear. Det gjorde nas... Søndag sad stadig i benene, og de var godt tunge. Vores træner havde lovet os fysisk ubehag, og det fik han ret i! Det var en god men ubehagelig øvelse.

Derefter var der rul til strandvejen hvor der igen var fri lege fra Skodsborg til Klambenborg, ca. 5 km. Jeg blev relativt hurtigt fanget lidt på mellemmænd, så de fem foreste sejlede væk, men jeg fik holdt intensiviteten høj og det endte med at blive et fint interval.

7. Februar

Benene var trætte efter søndagens træning, så de skulle have en pause...
Men efter arbejde kunne jeg lige presse en halv times styrketræning af overkroppen ind.

søndag den 6. februar 2011

6. februar

Søndagstræning med klubben. Kristian (Øgge) har længe snakket om at han gerne vil med ud og kører en tur med klubben og i dag var han så med. Programmet hed 100 km. med ét indlagt rullleskift og et par småvæddeløb, så det endte med at jeg var dejlig træt da vi var hjemme og Kristian var også ved at være godt mat i sokkeholderne da vi var hjemme igen.

Der blev kørt i et højt tempo, og dagens højdepunkt for mit vedkommende, lige efter bagerstoppet ;-), var da vi skulle kører første væddeløb. Vi skulle kører ca. 7 km. med masser af højde meter, som der efter sluttede i en flad spurt.

Jeg kunne lige holde på den foreste gruppe op over bakkerne, og da spurten skulle kørers kom jeg til at sidde godt og havde entlig overskud til at kører en god spurt. Jeg sluttede som toer, kun et hjul fra Christian Brandt som tog "sejren", hvilket jeg selv var positivt overrasket over. Jeg bruger min crosscykel som vintercykel, og jeg har sat andre dæk og skærme på, men ikke ændret gearingen. Dvs. at jeg mangler et par gear når der skal spurtes, og havde jeg haft et højere gear i dag, så havde jeg også kunne ramme en højere topfart.

Det var dejligt for selvtilliden at fyre den spurt af :-)
Når sommercyklen kommer frem igen, så skal det nok blive rigtig godt!

3. februar

Træning med FBL, som efterhånden udgør alt min træning. Når vi træner med klubben tirsdag, torsdag og søndag, så er det svært at presse flere træningspas ind i ugen. Det er ikke svært tidsmæssigt, men det er svært at gøre det effiktivt. Hvis der bliver trænet med den rigtige intensivitet til klubtræningen så har jeg brug for at der er en dag efter træningen hvor der ikke ligger et træningspas, ihvert fald ikke et træningspas som involdvere benene alt for meget.

Dagens klubtræning bestod i 2 x 20 min. rulleskift hvor man skulle ligge 10-15 slag under AT. Jeg troede at træningen skulle starte kl. 17.30, men det var først kl. 18 så jeg fik rullet en time inden træning, og det endte med at være næste tre timer på cyklen.

Vejret viste sig fra den milde side, og vi havde 4-5 grader :-)

onsdag den 2. februar 2011

1. Februar

Jeg var endelig ved at følge mig frisk igen, eller jeg havde i hvert fald ikke mere tålmodighed til at vente længere :-)

Der var træning med klubben, og det var oprindelig meningen at vi skulle have været oppe ved Værløse og kører intervaller, men det blev det ikke til. Pga. vejret og frygt for glatte veje, besluttede vi at kører ud på Advedøre Holme og kører intervallerne istedet.

Benene ville så gerne med det kneb lidt med luften efter sygeperioden... Specielt når vi skulle kører intervallerne i modvinden stod jeg helt stille.

Men det var dejligt at være ude og kører igen, og det var en dejlig fornemmelse at være godt træt efter træning, og nu ser jeg frem til at komme ud igen på torsdag...

fredag den 28. januar 2011

Syg :-(

Har været småsyg siden tirsdag morgen. Ved ikke om det var forbi at det trak ret meget til sidst til banetræning i mandags, men jeg har i hvert fald haft ondt i halsen siden. Jeg har været på arbejde, så det er ikke sådan at jeg er helt ude, men det er ikke lige lysten til at træne der kommer forrest når man er halvsløj....

Håber at være på toppen igen til søndagstræningen med klubben!

tirsdag den 25. januar 2011

24. januar

2 timers banetræning. Efter opvarmningen kørte jeg 5x5 km. med stigende intensitit fra 60 % på første km. dernæst 65 % på den næste km. for at slutte på ca. 80 % på sidste km.

18-22. januar

Skiferie :-)
Pommes, øl og masser af skiløb!

17. januar

1 time styrke/core træning, hvor jeg sparede bennene efter søndagens træning.

mandag den 17. januar 2011

16. januar

Klubtræning på landevejen. Vi var en 12-14 mand som skulle rulle ca. 80 km. med en indlagt enkeltstart. Det var dejligt "varmt", (læs ikke minus grader) og humøret var højt.

Enkelt starten gik dog ikke så godt for mig, da jeg lavede den klassiske fejl med at lægge alt for hårdt ud. En omgang god træning, på i alt 3 ½ time inkl. to punkteringer. Kunne godt mærke at det er lang tid siden at jeg har haft nogle længere træningspas, og det er helt sikkert her jeg skal lægge mit fokus her i foråret. Jeg har haft masser af relative korte træningspas, med høj intensivitet, men de lange dem har jeg naturligt ikke haft så mange af.

De korte træningspas skal selvfølgelig stadig være der, men jeg skal prøve at få kørt de lange i weekenden så vidt muligt. Så skal jeg nok være klar til væddeløbssæsonen.

Det var forøvrigt fedt at se den form som klubkammeraterne allerede viser. FBL skal nok komme til at bide fra sig i 2011, det er jeg ikke et sekundt i tvivl om. Og jeg er også svært tilfreds med at se så mange C ryttere til træningen, og ikke mindst måden de er kørende på :-)
C bliver det nye D! Og det bliver fedt at kører væddeløb når vi stiller til start talstærkt i C...

Stay tuned!
-Michael

14. januar

Én times spinning før arbejde.

onsdag den 12. januar 2011

11. januar

Årets første fællestræning for mit vedkommende. 2½ times cykling med til og fra rul. Vi mødes ude ved Avedøre Holme, hvor der er fine veje som altid er saltet og belyst. Dagen program var 6x4 min. 95% intervaller. Det kunne godt mærkes...
Det var fedt at være ude og cykle med klubben igen. Der er også et stort socialt aspekt i cykling, og det var rigtig hyggeligt at se de af rødderne der var dukket op :-)

mandag den 10. januar 2011

10. januar

Banetræning - I dag var det kun en times træning imod de normale 2 timer. Træningen bestod at 18 min. opvarmning hvor den fik godt med gas...
Derefter 6 x 875m på 85-90%

8. januar

45 min. coretræning/gymnastik hjemme på stuegulvet.

7. januar

1 times spinning inde arbejde, fed måde at starte dagen på...

5. januar

1 time spinning. Var lidt træt efter de seneste dages strabasser...

4. januar

1 times styrketræning: Ben, mave, ryg, skuldre, arme.
Laver altid styrketræning som cirkeltræning. På den måde får jeg pulsen godt op. Selvfølgelig bliver det svært at løfte helt tungt, men inden ben øvelserne plejer jeg at sørger for at få pulsen godt ned, så der kan kommer lidt smæk på :-)

3. Januar

1½ times spinning, hvor den fik fuld hammer :-)

2. januar

Tømmermændene var så småt væk, og jeg skulle oprindeligt have været til årets første klubtræning, men pga. det glatte føre valgte jeg at smutte ud på langrend istedet.
1½ time alene i Jonstrup Vang - god træning med moderat intensitet.

2011, så er vi igang!

Godt nytår!

Bloggen har ligget stille siden sæsonen sluttede i oktober, men det betyder ikke at jeg ikke har fået cyklet. Da sæsonen sluttede trillede jeg videre med nedsat intensitet, og jeg fik også købt en crosscykel og en banecykel. Crosscyklen har jeg kun fået kørt på et par gange, inden sneen kom. Den ene gang var en CX cup i Kongelunden på Amager. Det var vandvittigt hårdt, og jeg kan kun anbefale landevejsryttere at tage et crossløb i ny og næ, så de får opfrisket hvad det vil sige at være presset. Jeg fik i hvert fald flyttet min mentale barriere. Jeg kørte ikke et særlig godt løb, men alt i alt var det fint at prøv et crossløb.

Derefter startede jeg i Ballerup Super Arena til banetræning én gang om ugen. Det er også sjovt, men for bliver det nok aldrig andet end en sjov form for alternativ træning, som egner sig specielt godt til de kolde måneder hvor det ellers ikke er ofte man kan slippe afsted med at kører i korte rør :-)

Jeg fortsatte med min træning 3-4 gange ugentligt indtil jeg tog på vandretur med min kæreste, Maria, i Nepal. Det var dejligt med en naturlig pause og en ferie, hvor vi også var aktive. Hjemme igen var sneen kommet og der skiftede træningen helt over til indendørs. Jeg har udover banetræningen kørt spinning to gange om ugen, og så har det været mere random hvad jeg har lavet i weekenderne. Der er det både blevet til lidt løb, langrend og et par enkelte ture på cyklen.

Jeg er meget motiveret, og det klør allerede i benene for at komme ud og kører noget væddeløb. 2011 skal den have fuld skrue! Jeg har besluttet at jeg uploader på bloggen hver gang jeg har lavet et træningspas. Ideen er at jeg på den måde kan holde motivationen oppe, og måske følge mig endnu mere forpligtet til at får trænet. Det plejer nu ikke være et problem, men det kan også være at nogle af bloggens læsere kan komme med noget input til hvordan jeg kan forbedre min træning, og dermed resultaterne senere på året. Derudover kommer der også lidt mere liv på bloggen. Havde overvejet om jeg skulle droppe den, da det tager en del tid at lave indlæggene, men på den anden side så er det også meget sjovt, og en god måde at fortælle familie og venner om hvad det er man går og bruger så meget tid på…